Ad Banner

Nyheder

Rygte: 2 Resident Evil Remakes afsløret

Af Kasper Pedersen
29 maj, 2024

Vi har både en forgænger og en fan-favorit at se frem til

Resident Evil toget er ikke til at stoppe. Capcom’s storsælgende serie fortsætter på fuld damp, med ikke bare et 9’ende spil i serien, men også dets meget populære remakes af tidligere spil. Indtil videre har vi remakes af RE2 fra 2019, RE3 fra 2020 og RE4 fra 2023, der var et af vores bedste spil i det år. Nu lader det til, vi ved hvilke to titler, der bliver de næste.

For ifølge den profileret leaker på mediet “X”, Dusk Golem (Red. AestheticGamer), er de næste to remakes, som er under udvikling i øjeblikket: Resident Evil Zero og Resident Evil: Veronica. Det er to titler, som falder forskellige steder i seriens kronologi, med Zero som værende en forgænger og Code Veronica faldende et sted mellem Resident Evil 3 og 4. De kan indtil videre begge spilles i HD-udgaver på både PlayStation & Xbox.

AestheticGamer/Dusk Golem fortæller at Resdient Evil Zero og Code Veronica er næste spil i rækken af remakes. Kilde: X

“Dusk Golem” fortæller ydermere at næste spil i seriens kronologi, Resident Evil 9, ikke vil se dagens lys før en gang i slutningen 2025, med en mulig udgivelse i starten af 2026- Dette er en udskydelse af tidligere rygter, også lavet af Dusk Golem, hvor spillet skulle have haft en udgivelse i start 2025. Så med alt andet, bør rygter tages med et gran salt før endelig konfirmation fra udvikler.

Vi har også kunnet fortælle at Capcom rygtes at have hele fem Resident Evil-spil under udvikling, hvoraf Resident Evil 9 ville være et af dem. At have Zero og Code Veronica som de næste der udkommer giver fint mening for at have opdateret hele historien med de mange tiltag, som remakes har været med til at bringe til bordet. Mon ikke Resident Evil 1 også er et af de resterende to spil, som vil være under udvikling, skulle rygterne vise sig at være sande?

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk