Ad Banner

Nyheder

Rygte: Den kommende Xbox udkommer med det nye Call of Duty som lanceringstitel

Foto: Microsoft

Af Kasper Hansen
8 januar, 2025

Et rygte som straks er blevet skudt ned af Jez Corden

Rygterne i gaming-verdenen peger på, at Xbox muligvis vil udgive deres næste konsol allerede i 2026. Det kunne være et taktisk træk for at sikre et forspring i den kommende konsolgeneration, da Sonys næste PlayStation først forventes at udkomme i 2028.

Samtidig er der nye oplysninger fra Call of Duty-leakeren, TheGhostOfHope. Han hævder, at den kommende Xbox måske vil få navnet Xbox Prime, og at det næste Call of Duty-spil potentielt kunne blive lanceret sammen med den nye konsol. Hvis dette viser sig at holde stik, kan det skabe stor opmærksomhed omkring Xbox’ næste skridt.

Meget er stadig usikkert, men der er ingen tvivl om, at der bliver holdt øje med, hvad Xbox har i støbeskeen.

Åbenlyst er der ingen kilde fra Ghosts opslag på X, og dermed skal det også tages med et ordentligt gran salt.

Og som et lille prik over I’et, så har han selv tilføjet ekstra salt og peber, ved at sige den håndholdte Xbox konsol lander bagefter.

Ikke sandt

I en opfølgende tweet fra TheGhostOfHope, der med en god portion humor antydede en voksende frygt for, at Microsofts advokater snart kunne stå og banke på døren, trådte Corden ind for at berolige gemytterne. Han slog fast, at der ingen grund var til panik, da rygtet simpelthen “ikke er sandt.” Han fulgte derefter op med en klar udmelding: “Der findes ikke noget, der hedder Xbox Prime, som lanceres i 2026.”

Det lader altså til, at rygterne kan lægges i graven – i hvert fald for nu.


Om skribenten:

Kasper Hansen – Skribent & Anmelder


Kasper har tidligere været skribent og anmelder for GamersLounge. De kompetitive spil som FIFA, Hearthstone og Call Of Duty-serien er nogle, han bruger mange timer på, men via en voksende passion har han også skabt en stor kærlighed til historiedrevne spil – særligt AAA-spil.





© Copyright - arkaden.dk