Ad Banner

Nyheder

S.T.A.L.K.E.R. 2 udskudt igen igen

Foto: GSC Game World

Af Kasper Hansen
25 juli, 2024

S.T.A.L.K.E.R. 2 er endnu engang udskudt og nu er datoen 20. november. Som et lille plaster på såret kan vi i august se frem til en Deep Dive fra udvikleren selv

Stalker 2: : Heart of Chernobyl har flere gange været udskudt. På trods af Arkaden prøvede det til Gamescom sidste år, som også pointerede fejl og mangler, så er det åbenlyst i værre stand end vi havde tør håbe på. S.T.A.L.K.E.R. 2 vil lande den 20. november. Dog får vi lov til at se et lidt mere dybdegående billede af hvad vi kan forvente os. GSC Game World vil komme med en Deep Dive i samarbejde med Xbox, som vil lande den 12. august.

Vi ved, at du måske er træt af at vente, og vi sætter virkelig pris på din tålmodighed. De to ekstra måneder giver os mulighed for at rette flere ‘uforudsete anomalier’ (eller blot ‘bugs’, som du kalder dem). Vi er altid taknemmelige for din vedvarende støtte og forståelse – det betyder alverden for os. Vi er lige så ivrige som dig efter endelig at frigive spillet og lade dig opleve det selv

Game Director Yevhen Grygorovych.

Hvad vil den deep dive indeholde?

Med lanceringen udskudt, er teamet klar til at afsløre en mere detaljerede opdatering om S.T.A.L.K.E.R. 2, vi har set til dato. Dette event vil byde på en række eksklusive indhold, der aldrig før er blevet vist:

  • Indblik i udviklingsprocessen gennem interviews og bag-scenerne.
  • En skatkiste af ny optagelse, der dækker alt fra verdensoversigt og forskellige lokationer til gameplay og cutscenes.
  • En grundig video walkthrough af en af spillets historiequester.

Denne Developer Deep Dive giver en dybdegående forståelse af, hvordan spillet fungerer og ser ud, og lover at bringe fans tættere på den spændende verden, der venter.

S.T.A.L.K.E.R. 2 vil lande på Game Pass dag ét, så fremt man har den pågældende tier, som Xbox for nyligt har lavet ændringer i.


Om skribenten:

Kasper Hansen – Skribent & Anmelder


Kasper har tidligere været skribent og anmelder for GamersLounge. De kompetitive spil som FIFA, Hearthstone og Call Of Duty-serien er nogle, han bruger mange timer på, men via en voksende passion har han også skabt en stor kærlighed til historiedrevne spil – særligt AAA-spil.





© Copyright - arkaden.dk