Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

S.T.A.L.K.E.R.-trilogien udgives på Nintendo Switch den 31. oktober

Foto: GSC Game World

Af Lau Mellemgaard Eskildsen
10 oktober, 2024

Den ikoniske S.T.A.L.K.E.R.-trilogi rammer snart Switch'en, og giver dig mulighed for at overleve Chornobyls farer – nu håndholdt, og lige i tide før det kommende S.T.A.L.K.E.R. 2

Den oprindelige S.T.A.L.K.E.R.-trilogi udgives på Nintendo Switch den 31. oktober, og det betyder, at man nu blandt andet kan tage de ikoniske survival shooter-spil med sig og spille dem håndholdt. Tidligere på året blev trilogien tilgængelig på PlayStation og Xbox, hvilket endelig gjorde det muligt at opleve de klassiske spil uden en PC, og nu er det Switch-ejernes tur til at opleve den mørke, post-apokalyptiske verden i S.T.A.L.K.E.R.. Samtidig er udgivelsen af Switch-udgaverne af spillene, er dokumentaren War Game: The Making of S.T.A.L.K.E.R. 2, en perfekt opvarmning til S.T.A.L.K.E.R. 2, der udkommer næste måned.

Her på Arkaden.dk har vi modtaget en pressemeddelelse fra GSC Game World, der bekræfter, at den oprindelige S.T.A.L.K.E.R.-trilogi, bestående af Shadow of Chornobyl (2007), Clear Sky (2008) og Call of Prypiat (2009), vil blive udgivet på Nintendo Switch den 31. oktober — lidt tidligere end den oprindelige plan om en udgivelse i november.

Optimeret til den håndholdte oplevelse

De tre spil i S.T.A.L.K.E.R.-trilogien er blevet justeret og optimeret, så de passer perfekt til Nintendo Switch-platformen. Blandt tilpasningerne finder man et opdateret skyde-system med gyro-sigte, som giver spillerne en mere præcis oplevelse, et touch interface, der gør styringen lettere, samt en forbedret grafik. Derudover understøttes både håndholdt og TV-tilstand fuldt ud. Ifølge GSC Game World er opgraderingerne med til at sikre, at spillere får en autentisk oplevelse i Chornobyls Anomalous Zone – uanset om de er erfarne spillere, der vil genopfriske minderne fra de originale spil, eller nye stalkere, der træder ind i den dystre verden for første gang.

Prismæssigt kan hvert spil i trilogien købes enkeltvis for 149 kr., eller man kan vælge at købe hele pakken samlet for 299 kr., så man kan enten starte med et enkelt spil eller dykke ned i hele trilogien på én gang. Spillene vil være tilgængelige som digitale udgivelser i Nintendo eShop, og med de optimerede versioner kan spillerne altså se frem til en glidende og problemfri oplevelse, der udnytter Switch-konsollens hardware og muligheder fuldt ud.

Trods de udfordringer, som krigen i Ukraine har skabt, har GSC Game World, der tidligere har været baseret i Kyiv, formået at fortsætte arbejdet på både S.T.A.L.K.E.R.-trilogien og den kommende efterfølger, S.T.A.L.K.E.R. 2. Studiet opfordrer desuden alle, der ønsker at støtte Ukraine, til at donere til præsident Volodymyr Zelenskyys officielle velgørenhedsfond, som er tilgængelig online.

Lau Mellemgaard Eskildsen – Skribent & Anmelder


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag, og er skribent på et af Danmarks største gaming-communities, Det Danske Gaming Forum. Fallout 3 ændrede hans liv, og lige siden har han haft en forkærlighed for action-RPG spil. Dystopiske narrativer har desuden hans store interesse, og han nyder at nørde rundt i gaming-verdenens eksistentialistiske fortællinger





© Copyright - arkaden.dk