Ad Banner
Ad Banner

Feature

Sådan blev Vessel of Hatred til – et eksklusivt indblik i Diablo IV’s nye verden

Foto: OpenCritic

Mest læste

Ad Banner
Af Lau Mellemgaard Eskildsen
8 november, 2024

Arkaden.dk har fået fingrene i et eksklusivt interview med Blizzard-udviklerne Eleni Rivera-Colon og Chris Ryder, som her fortæller om arbejdet bag Diablo IV’s nyeste område. Vi dykker ned i skabelsen af Nahantu, en jungle fuld af skønhed og farer, hvor fortælling og design smelter sammen i et unikt eventyr - her er fortællingen om, hvordan Diablo IV’s nyeste udvidelse, Vessel of Hatred, blev til

Blizzard tager os med Vessel of Hatred med til Nahantu, der er et nyt og farligt område syd for Kehjistan, hvor skønhed og rædsel smelter sammen i en tæt jungle fyldt med farer. Her udspiller sig en dyster fortælling, hvor Neyrelle, der nu har fået fat i Mephistos Soulstone, lokker spilleren endnu dybere ind i Diablo-universet. Nahantu er mere end bare en ny region – det er et område, hvor junglens farlige planter og dyr står som en evig trussel, og ifølge udviklingsteamet kan man forvente en udforskning af modsætningen mellem skønhed og fare, hvor alle detaljer er skabt til at vække ærefrygt og samtidig skabe en grundlæggende uro.

Et farligt landskab

Environment Art Director Chris Ryder forklarer, at Nahantu er skabt til at være en jungle, som lokker med sin skønhed, men hvor man straks fornemmer, at der lurer farer lige under overfladen.

– Den mørke atmosfære er helt afgørende for Diablo IV’s identitet, og med den nye region så vi en mulighed for at bygge videre på den kendte tone. Vi forestillede os en ny vinkel på den klassiske stil og udforskede, hvordan en virkelig mørk og medrivende jungle kunne tage sig ud. Resultatet er en fornyet tone, som giver verden en ny dybde og fylde. Det er et miljø, der er større end livet selv og trækker spillerne ind i sine komplekse detaljer og uhyggelige skønhed, forklarer han.

Med Nahantu har Ryder og hans team skabt et visuelt komplekst område, der både føles som en naturlig del af Diablo-universet og som et nyt mysterium, der venter på at blive udforsket.

Hahantu. Foto: PureDiablo

Historien i Nahantu

Nahantus mørke natur kommer også til udtryk i fortællingen, hvilket spillets Associate Narrative Designer, Eleni Rivera-Colon, beskriver. Hun fortæller, hvordan både skønhed og fare eksisterer side om side, hvilket gør regionen både betagende og skræmmende.

– I historien har vi taget fat på junglens dobbelte natur og udforsket både dens naturlige skønhed og dens mørke sider. Vi ville vise den dybde og fylde, som Chris nævnte, og skabe en fortælling, der afspejler miljøets modsætninger. Spillere kan forvente øjeblikke af betagende skønhed blandet med vilde møder, som tilsammen giver en virkelig medrivende og uforglemmelig oplevelset, uddyber Eleni Rivera-Colon.

Mephistos korruption i junglen

Men det er ikke kun junglens naturlige farer, som spiller en rolle i Nahantu. Mephistos korruption breder sig gennem junglen som en mørk skygge og truer med at ødelægge det, Nahantu engang var. Rivera-Colon beskriver, hvordan regionen engang var uberørt og havde sin egen kultur, men hvordan Mephistos påvirkning nu har ændret både naturen og de lokale.

– Alt er blevet overskygget af fordærv. Det her sted har været gemt væk og uberørt i århundreder, med en særlig smuk kultur og en helt unik måde at leve på. Men så begyndte Mephistos fordærv at brede sig og trænge ind i deres verden og forvandle området dybt indefra, siger hun og Ryder tilføjer, at spillerne vil kunne se kontrasten mellem de uberørte områder og de steder, hvor korruptionen langsomt overtager, og han understreger, at forskellen gør kampen om junglen endnu mere presserende.

Når kunst og historie smelter sammen

At skabe en region som Nahantu kræver et tæt samarbejde mellem de kunstneriske- og narrative hold, og Rivera-Colon fortæller, hvordan samarbejdet er en central del af arbejdet med at skabe en verden, der føles både levende og sammenhængende.

– Jeg ser det som to ting, der arbejder side om side. Hverken kunsten eller fortællingen styrer den anden; det er et ægte samarbejde. Nogle gange giver kunstholdet os en visuelt imponerende idé, og så skaber vi en spændende fortælling omkring den. Det er en frem og tilbage-proces, en synergi, der får verden til at leve.

Ryder beskriver processen som en form for “udforskning”, hvor ideer og visuelle koncepter udvikler sig over tid gennem feedback og samarbejde.

– Vi begynder ofte med en enkelt idé, som langsomt udvides og formes af teamet, forklarer han og beskriver hvordan det fælles arbejde skaber en rigdom i spillets verden, som kun opstår, når mange forskellige perspektiver og ekspertiser bidrager til helheden.

Nahantu kan være et smukt sted – men farerne lurer lige under overfladen. Foto: Wowhead

Spiritborn – Nahantus Vogtere

Spiritborn-folket er en gruppe i Diablo IV, der er dybt forbundet til naturen og til den åndelige kraft, der gennemsyrer Nahantus jungle. De har en mystisk og stærk forbindelse til deres omgivelser, som får dem til at fremstå både som beskyttere og som væsener, der næsten smelter sammen med naturen selv. Deres rolle i spillets univers er derfor unik, da deres styrke og magi kommer fra kilder uden for dem selv, hvilket skaber en anderledes dynamik end de øvrige klasser i Diablo, der typisk trækker deres magt fra indre kræfter.

Chris Ryder forklarer, at holdet ønskede at give Spiritborn et råt og naturligt udseende, som understøtter deres forbindelse til naturen og deres status som “åndens vogtere”. Alt ved dem – fra deres påklædning til deres fysiske fremtoning – skulle udstråle denne vilde kraft og dybe forbindelse til junglen.

– Vi ville skabe et look, der føltes kraftfuldt og naturligt, som om de virkelig trækker deres styrke direkte fra omgivelserne, fortæller Ryder, og beskriver hvordan deres udstyr, som eksempelvis deres våben og rustninger, er lavet af materialer fra junglen og derfor ser mere jordnært og organisk ud end de mere teknologiske eller forfinede designs i spillet.

Eleni Rivera-Colon tilføjer, at holdet også hentede inspiration fra kendte figurer og symboler fra mytologi og folklore. De ønskede at skabe noget, der kunne føles som en klassisk fantasy-fortælling, men samtidig skulle det have en frisk og unik vinkel. Spiritborn skulle ikke blot være endnu en type kriger i Diablo-universet, men et folk med en særlig rolle, hvor deres kræfter og evner spejler den jungle, de lever i.

Spiritborn. Foto: Wowhead

Nahantus betydning i Vessel of Hatreds fortælling

Nahantu spiller en central rolle i fortællingen i Vessel of Hatred, hvor området ikke bare er en baggrund, men også en aktiv del af historiens temaer og konflikter. Den tætte jungle i Nahantu gemmer på fortidens hemmeligheder, som både spillere og karakterer må konfrontere. Her følger vi Neyrelle, der har sine egne grunde til at bevæge sig ind i den ukendte jungle, hvor hun leder efter svar og søger at forstå, hvordan Mephistos korruption har spredt sig i regionen. Hvert skridt ind i Nahantu udfolder sig som en opdagelse af både ydre trusler og indre konflikter, hvilket gør det til et udfordrende og farverigt landskab..

Chris Ryder understreger, at Nahantu fungerer som et mystisk og meget sparsomt udforsket område, hvor spilleren bliver ført gennem utrolige og visuelt imponerende steder, der hver især fortæller noget om områdets mørke fortid.

– Det handler om at genopdage dette glemte sted og afdække dets hemmeligheder, siger Ryder, der også beskriver, hvordan spillerne langsomt afslører Nahantus hemmeligheder, og hvordan regionen binder sig til Neyrelles mission.

Eleni Rivera-Colon forklarer desuden, at Nahantu i sin kerne er en temmelig symbolsk del af historien.

– Det her kapitel handler om at konfrontere fortiden, forklarer hun og tilføjer, at både karaktererne og spillerne i Nahantu møder ting, de helst ville undgå – både traumer og udfordringer, som kun kan overvindes ved at dykke dybt ned i det ukendte.

Foto: Wccftech

Lyden af Nahantu og de skjulte hemmeligheder

Nahantu er en jungle, der udfordrer spilleren både visuelt men også gennem lyd og fortælling. For at skabe en sammenhængende oplevelse har udviklingsteamet arbejdet tæt sammen om lyden og de visuelle elementer.

– Vores lydhold er i verdensklasse. De har vundet så mange priser, og med god grund; de bringer noget til spillet, som er helt utroligt! De er spillets usynlige helte, der tilføjer Diablo IV dybde og følelsesmæssig vægt, fortæller Chris Ryder.

Rivera-Colon forklarer, at musikken blander nye melodier med klassiske temaer fra tidligere spil.

– Det er en region, vi ikke har udforsket længe, og musikken hjælper virkelig med at suge dig ind i den nye verden, siger hun og tilføjer, at hun ofte lytter til Diablo-soundtracks, mens hun arbejder for at forblive i spillets stemning.

Udviklerne fortæller afslutningsvis, at de også har fokuseret på at give Nahantu liv gennem små detaljer og skjulte historier. Rivera-Colon fortæller, hvordan byer og fæstninger er fyldt med “Easter eggs” og små hemmeligheder, der giver spillerne mere at opdage og fordybe sig i.

– Side quests er designet til at berige hovedhistorien, siger hun og forklarer, at de små afstikker også giver spillerne større indsigt i og forståelse for Nahantu og dets indbyggere.

Ryder tilføjer, at selvom ikke alle idéer når med i det endelige spil, så elsker han den fornemmelse af storhed de har skabt i spillet, hvor de store strukturer og mystiske steder altid skaber en nysgerrighed og en jagt efter svar.

– Alt behøver ikke en forklaring, det er sjovere at opdage dem undervejs, mens du udforsker.

.

Lau Mellemgaard Eskildsen – Chefredaktør


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag, og er skribent på et af Danmarks største gaming-communities, Det Danske Gaming Forum. Fallout 3 ændrede hans liv, og lige siden har han haft en forkærlighed for action-RPG spil. Dystopiske narrativer har desuden hans store interesse, og han nyder at nørde rundt i gaming-verdenens eksistentialistiske fortællinger




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Trap 4K-anmeldelse – En fængslende oplevelse, men tynd spændingsfil...
Warner Bros. Pictures
EADragon Age: The Veilguard-anmeldelse – En monumental skuffelse