Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

Segas JRPG-succes skyder i vejret: Multiplatform-strategien løfter Persona og Yakuza globalt

Foto: Atlus / Sega

Af Anders Isaksen
9 november, 2024

Multiplatform strategi hovedårsagen til JRPG success siger Sega!

Sega oplever i øjeblikket stor økonomisk succes, hvilket tydeligt fremgår af deres seneste årsrapport. Et af de mest spændende områder er den imponerende vækst i deres japanske rollespilserier (JRPG’er). Persona-serien har nu nået over 23,5 millioner solgte eksemplarer på verdensplan, mens Yakuza-serien har solgt over 27,7 millioner kopier.

Sega tilskriver denne markante vækst til deres strategi om at udgive spillene på så mange platforme som muligt, hvilket gør dem tilgængelige for flere spillere end tidligere. Derudover har Sega haft succes med at undgå forsinkelser i lanceringerne mellem Østen og Vesten, hvilket betyder, at spillere over hele verden nu kan få adgang til de nyeste titler samtidig.

Dette er gode nyheder for fans, da det tyder på, at Sega fremover vil fortsætte med at bringe disse populære spilserier til flere platforme og dermed udvide deres globale rækkevidde. Den økonomiske fremgang gør det sandsynligt, at vi kan se frem til nye spil i både Persona- og Yakuza-serierne.

Sega og deres samarbejdspartner Atlus har for nylig også haft stor succes med lanceringen af Metaphor ReFantazio, som både kritikere og spillere har taget godt imod. Det giver håb om, at vi i fremtiden også får flere titler i denne lovende nye serie. Du kan i øvrigt læse Lau’s glimrende anmeldelse lige her.

Anders Isaksen – Skribent & Anmelder


Selvom de grå hår for længst har vundet kampen, så er Anders’ begejstring for spil akkurat lige så stor, som da han var barn. Især japanske rollespil og obskure indie-titler kan gøre ham helt varm indeni.





© Copyright - arkaden.dk