Mest læste
Død over deepfake-porno: En snak med Marie Watson og Melina Ebbesen Jellesmark
Død over deepfake porno-anmeldelse – En dokumentar som får dig til at tabe kæben af chok
Anmelderne kalder Joker: Folie à Deux for ‘en kedelig, tynd, rodet og livløs efterfølger.’
The Exit 8-anmeldelse – P.T.’s spirituelle lillebror
Warner Bros. klar med ny Ringenes Herre: The War of the Rohirrim-trailer
Diablo IV: Sæson 5-anmeldelse – Helvede er tilbage
Vogter-anmeldelse – En sikker dansk thriller, der ikke bringer noget nyt til bordet
I hvilken rækkefølge skal du se Wolverine (og X-Men) filmene?
I hvilken rækkefølge skal du se Abernes Planet-filmene?
Denne videospilfilm ser endnu dårligere ud end Borderlands: Tør du se teaseren?
Blizzards længe ventede survival-spil med kodenavnet Odyssey er lagt i graven og teamet blevet afskediget, det skriver techmediet Bloomberg.
Det sker bl.a. som direkte konsekvens af massefyringer hos Microsoft, hvor flere end 1900 ansatte blev opsagt på tværs af Microsoft, herunder hos ellers nyindkøbte Activision Blizzard.
Tekniske vanskeligheder
Men ifølge Bloomberg er det også konsekvensen af et projekt, der, seks år inde i sin levetid, havde problemer med at realisere sit tekniske potentiale. Odyssey blev nemlig udviklet i Blizzards egenproducerede Synapse-spilmotor, og denne havde de mere end 100 udviklere på projektet angiveligt svært ved at modne.
Resultatet var et projekt, der blev ved med at trække i langdrag og tidligst ville se udgivelse i 2026.
Odyssey startede ellers udvikling i den populære Unreal Engine, men interne kræfter ville have, at Blizzard brugte deres egen teknologi til spillet. Med Microsofts opkøb af Activision Blizzard opstod en kortvarig åbning for, at teamet kunne få lov at vende tilbage til Unreal Engine i forsøget på at sikre mere stabil fremdrift, men det nåede altså aldrig at ske.
Problemerne til trods forlød af flere omgange positive tilbagemeldinger på interne playtests af Odyssey og Blizzard-fanbasen havde da så småt også begyndt at sætte næsen op efter noget stort. Det er nemlig ikke hver dag, at det amerikanske spilfirma sender et helt nyt spil på markedet. Sidst det skete var med 2016’s Overwatch.
Flere nu forhenværende Blizzard-ansatte har kommenteret historien på sociale medier, herunder visual effect-designer Rachel Quitevis. Hun skriver på det sociale medie X:
The entire Survival Team just got laid off. I’ll be radio silent while I sort out and feel my emotions before I figure out what’s next. I loved working on this project with my team. It was the best thing I ever did in my career. I’m only sorry no one will get to see it.
Rachel Quitevis, VFX Artist, (ex.) Blizzard Entertainment
Historik for at lukke fremskredne spil
Det er langt fra første gang, at Blizzard lukker fremskredne projekter. Tidligt i firmaets levetid så man det med eventyrspillet WarCraft Adventures: Lord of the Clans (1998), men også StarCraft: Ghost (2005) og Titan (2014) måtte lade livet efter længere tids udvikling. Og nu indtræder Odyssey altså som seneste spil i rækken.
Det kan synes ironisk, at lukningen af Blizzards originale survival-spil falder i samme uge, som et andet survival-spil, Pocket Pairs Palworld, trækker overskrifter verden over og har skudt sig direkte ind blandt de bedst sælgende spil på markedet.
Mark Elsberg – Skribent
Når ikke Mark lapper gamle mainframe-systemer hos et dansk forsikrings-konglomerat, bliver tiden brugt på at forstå, hvorfor computerspil er så pisse fede. Eurogamer-alumne, der fortærer alt fra AAA over indies til shovelware fra nederste hylde. Især sidstnævnte. Nogen skal jo spillet det lort.