Fornyligt spurgte BAFTA deres brugere i en offentlig afstemning (i forbindelse med næste omgang BAFTA Game Awards) om hvad, der var det mest indflydelsesrige spil nogensinde. Eftersom det er prisuddeling nr. 21 af sin art, så har de netop offentliggjort afstemningens Top 21 – resultatet af den demokratiske proces. Og den gjalt ALLE spil igennem historien. Fra den spæde start og helt frem til nu. Fra PacMan til Hitman. Fra Pong 1 til UFO 50. Doom til Dark Souls. Elder Scrolls til Elden Ring.

Hvad lå der så på toppen? Lad os trække spændingen lidt, selvom du nok kan gætte det. Det originale Grand Theft Auto ligger på 21. pladsen. Føromtalte Dark Souls finder vi på 18. pladsen. Pong er på 13. pladsen. Tetris er på 11. pladsen. Minecraft på 6. pladsen. Andenpladsen er det originale DOOM fra 1993. Og på førstepladsen ligger det. Mit favoritspil: SHENMUE.

Ikke Super Mario, ikke Donkey Kong, ikke Crash Bandicoot, og heller ikke Sonic: The Hedgehog. Ikke The Sims. Ikke World of Warcraft. Men Shenmue. Et (i særdeleshed i vestlig kontekst) ret obskurt spil fra 1999. Og ikke mindst begyndelsen på en franchise som hér – 26 år efter – stadig ikke har fået sin afslutning. Og som nok aldrig gør det.

Jeg kunne knibe en glædeståre.

Du må forstå at det, at elske et spil som SHENMUE var og er en meget ensom færd. Især i Danmark. Årsagerne er mange – og det er ikke for at lyde “indier-than-thou” eller for at fremstå som om jeg bare kun kan lide esoteriske titler. Den primære årsag er, at Shenmue i mange, mange, MANGE år var en titel til Dreamcast. Jep, Segas konsol som jeg og ca. 19 andre mennesker i Danmark ejede på det tidspunkt.

Det cinematiske i Shenmue var forud for sin tid. Foto: SEGA

“What? Go home!”

Tilbage i år 2000 (som var det amerikanske og europæriske udgivelsesår) læste jeg en masse om spillet og insisterede på, at vi skulle have det med i TV-programmet, Troldspejlet, hvor jeg på dét tidspunkt arbejdede for. Og lad mig fortæller jer, at det var et helvedes påstyr at få det til Danmark. Ikke mange steder i landet solgte Dreamcast-spil, og dette var tilmed en ret ukommerciel titel fra Japan. Så jeg mener, at løsningen var, at jeg fik charmeret nogen søde ansatte i Fantask i Pisserenden til at få det fragtet til Danmark. Og jeg måtte vist betale for det selv. Men du må forstå, at dette var spilhistoriens guldalder og nogle gange var det at det at få noget at spise altså sekundært!

Shenmue er et af de bedste spil, der nogensinde er lavet, og på mange måder dét bedste, for jeg spillede det i mine formative år. Det spil vil altid stå side om side med mine to andre favoritspil, som åbenbarede sig for mig på det helt rigtige tidspunkt. Half-Life, Gabriel Knight: Blood of the Sacred, Blood of the Damned, og Shenmue. De tre spil lærte mig at jeg skulle leve af enten at lave spil eller formidle om dem.

Half-Life var et teknisk mesterstykke, der tog omgivelsernes historiefortælling og stemning til helt nye højder, Gabriel Knight var som at læse en whodunnit med de mest ægte figurer, jeg havde oplevet, og Shenmue var som at leve et andet liv, at gå på opdagelse i et andet land… Det var et nybrud. En revolution. På en måde, som JEG gik og troede, de færreste forstod, men jeg må indrømme, at jeg er positivt overrasket over BAFTA-afstemningen; den viste sig at folk er alt andet end historieløse.

For ja, jeg synes vitterligt at Shenmue ER det mest indflydelsesrige spil nogensinde.

“Do you know any place where sailors hang out around here?”

Shenmue var et tredjepersons-martial arts-mysterie spil med quick time events. Historien udspiller sig i 1986, og det hele starter ved at hovedpersonen – den japanske teenager Ryo Hazuki – kommer hjem i tide til at se sin far blive myrdet af den mystiske LAN DI, der bærer en fucking ond fletning! Og så begynder efterforskningen ellers. Men … det er kun overfladen af det isbjerg, der udgør SHENMUE. Jo, det er et actionspil på overfladen. Men efterforskningen foregår ved at spillet endelig viser hele sin hånd; hvad, det egentligt er.

Trommehvirvel! Shenmue er i realiteten en livssimulator…. Jep. Samtidig med at man fra tid til anden kan sparke og tæve folk, så er det langt størstedelen af tiden et slice-of-life-spil, hvor man blandt andet kan skaffe sig et job ved at køre gaffeltruck, så man kan tjene penge. Disse penge kan bruges på alle mulige ting. Genstande, der kan rykke efterforskningen videre, men du kan også bare gå amok ved at brænde din hårdt opsparede formue af i den lokale arkadehal. Spille dart i den lokale beværtning. For ja, dén form for fordybelse er til stede i Shenmue.

Shenmue bestod af en lang række ting, jeg aldrig havde set før. Som Ryo kunne jeg samle en appelsin op og kigge på den med en uhørt detaljegrad og dengang state of the art grafik. Jeg drev endda en ekskæreste til vanvid ved at hive mandariner frem med samme mekaniske bevægelsesmønster som Ryo gjorde. Jeg var fandme et catch af en kæreste i 2001!

Byen føltes levende med mennesker med hver sin plan for dagen. Foto: SEGA

“Did anything unusual happen that day?”

Det lyder måske konventionelt i dag, men du må forstå at dengang var det sjældent set at lave et så åbent spil med en så levende verden og så mange valgmuligheder. For Shenmue var et nybrud indenfor OPEN WORLD-grebet. Folkene i spillet havde deres egen dagligdag med gøremål og arbejde i butikker og de kunne feje gaden og handle ind, osv.

Men det var også op til spilleren hvordan, man ville gribe efterforskningen an. Ryo kan f.eks. gå ned i den lokale landsby for at finde de første spor. Han vil jo naturligvis finde sin fars morder. Og Ryo ved, at morderen kommer fra Kina, så han begynder at spørge hvor de fleste kinesere i området opholder sig. Og den måde Shenmue gjorde det på var, at man kunne henvende sig til ALLE; altså bare spørge tilfældige forbipasserende på gaden. Spørge folk, der stod bag disken i butikker. Spørge ens venner fra byen. Alt sammen med fuldt indtalt dialog. Ikke engang i dag er det en selvsagt ting i spil!

Som én, der primært var vant til at spille point and click adventurespil, hvor der ofte kun var én løsning, så var dette intet mindre end en revolution. Det var simpelthen ikke set før, at man kunne spørge hvem som helst, eller sågar at flere forskellige mennesker afhængigt at spørgsmålet ville pege dig i forskellige retninger. Denne form for frihed var uhørt!

Læg dertil at spillet opererede med en dag-og-nat-cyklus og at vejret skiftede afhængigt af DEN RIGTIGE VEJRUDSIGT FRA 1986 i JAPAN! Havde det regnet den dag i Japan i ’86, så gjordet dét det også i spillet. Sne, slud, regn, solskin, overskyet… Spillet starter rigtigt d. 3. december 1986, og jo mere man spiller, jo mere julepynt dukker der op i gaderne – og man ser endda fra tid til anden en person i julemandskostume. Hvem ved – måske den rigtige julemand?? Nej, det vil være åndssvagt. Eller ville det??

Selvsagt tabte jeg kæbe og mund og monokel, da jeg oplevede dette tekniske vidunder. Når det kommer til Open World-spil, så var der intet som Shenmue. Og det er der sgu stadig ikke.

“There you go! Milk’s perfect for a schoolboy I’d say!”

Vores efterforskning ledte Ryo frem til, at vi måtte finde nogle kinesiske sømænd. De måtte vide noget! Og de steder, som de kinesiske sømænd frekventerede, var MJQ Jazz Bar og Heartbeats Bar i nærområdet. Så selvfølgelig måtte vi derhen om aftenen.

Hér åbnede der sig et nyt univers sig for mig: QUICK TIME EVENTS. QTE’er. Button prompts dukker op på skærmen og så skal man trykke på de tilsvarende knapper. Det er blevet en alment del af vestlig kultur sidenhen (og langsomt udfaset igen), men jeg elskede det dengang og elsker det stadig, fordi det giver anledning til cinematiske sekvenser, som ellers sjældent kan opstå i spil, hvis noget ikke er scriptet. Så hér sender bartenderen hånligt et glas mælk henover disken til Ryo og siger noget i stil med “There you go! Milk’s perfect for a schoolboy I’d say!” Og så FUCKEDE JEG DEM OP i en QTE-sekvens. Hvis man fejlede, så er spillet så modtageligt at man besvimede og dagen efter måtte man forsøge igen. Kun meget sjældent bliver man henvist til en “GAME OVER”-skærm.

Senere i spillet kan Ryo risikere at komme op og slås i et 3D-kampststem, der har et åndeligt slægtsskab til Virtua Fighter-serien. Og de kampe var udfordrende. Omend aldrig umulige. De er ikke ofte med i spillet, men de kan mestres. Men som sagt, så er spillet først og fremmest et spil, hvor man lulles ind i stemningen og følelsen af at livet går sin gang i Japan.

Jo, Shenmue har lidt en smule af David Cage-syndromet, hvor folk synes at dialogen kan virke stiv og ufrivillig komisk, men jeg har aldrig forstået den papagøje-mentalitet, hvor folk kaster sig frådende over et par replikker og skal tæve dem til døde. Og jeg ved bare, at de selvsamme typer synes at “satiren” i GTA V er åh så nuanceret og raffineret og at Trevor er “for grineren!”. Det er ikke noget for mig. Jeg værdsætter altid lidt ubehjælpelige oversættelser og stift skuespil, fordi det hørte tiden til. Og så må jeg indrømme, at jeg ikke syntes, at det var mærkbart værre end hvad tv’et viste.

“You like me that much? Let me invite you to hell!”

Der er mange mindeværdige figurer med i Shenmue. Der er (måske?) kærlighedsinteressen, Nozomi. Og så er der et af de venskaber, jeg i et spil har investeret mig mest i side om side med detektiven og Kim Kitsuragi i Disco Elysium: Nemlig venskabet/fjendskabet med Gui Zhang. Men det er en længere snak.

Selvom det er 25 år siden, jeg har spillet Shenmue så meget, som jeg gjorde dengang, så har jeg minder med dette spil, der står friskere i erindringen end spil, jeg gennemførte i går. Tydeligst husker jeg sekvensen, hvor man kører på motorcykel om natten og sangen spiller – og dét er altså er ca. 20 år før “Unshaken”-sekvensen i Red Dead Redemption 2. For ja, selvom Shenmue måske ikke er bredt anerkendt og har en stor følgerskare i dag som GTA V, så er spillets betydning gigantisk.

Jeg tror simpelthen ikke, at Rockstars spil havde set ud i dag, som de gør, havde det ikke været for Shenmue; det rykkede til grænserne for interkation og forbydelse. Yazuka-/Like A Dragon-serien havde helt sikkert ikke eksisteret. Er i hvert fald mine bud. Så endnu engang applauderer jeg dette valg af førsteplads.

“Keep friends… those you love… close to you”

Yu Suzuki er navnet på hovedaktøren bag Shenmue, som har været med til at skrive, producere og instruere spillet. Efter at have stået for succesfulde arkadespil som Out Run og Virtua Fighter til Sega, så ville han gerne skabe en større, længere, og mere rollespilspræget spiloplevelse. Oprindeligt var det tanken, at spillet skulle have heddet “Virtua Fighter RPG: Akira’s Story” og udkomme Sega Saturn, men spillet voksede sig større og større, og endte til sidst med at blive lavet til den moderne, cutting edge konsol (og min personlige favoritkonsol nogensinde): DREAMCAST.

Men salgene gik ikke som forventet. Selv med 1,2 millioner solgte eksemplarer betragtes det stadig som en massiv, økonomisk fiasko. Faktisk en af de største i spilhistorien, for på det tidspunkt var Shenmue DET DYRESTE SPIL NOGENSINDE med et budget, der lå et sted mellem 50 og 70 millioner dollars.

Nogle af de penge dækkede dog også en del af omkostningerne til 2’eren, der allerede var sat i produktion. Det udkom i 2001, og denne gang blev det også udgivet til Xbox, hvilket øgede rækkevidden en smule og kunne tiltrække nye gamere. Og dét var på en måde meget passende, fordi det også markerede slutningen på Dreamcast, der aldrig nåede det publikum, den burde have. Shenmue 2 blev rost og er da også helt fantastisk. Men derefter havnede serien uheldigvis i “development hell”, så Yu Suzuki forlod Sega.

Mange år senere igangsatte han en Kickstarter for at skabe Shenmue 3 – uafhængigt af Sega – og det blev faktisk den på dét tidspunkt største indsamling til et spil nogensinde igennem en crowdfunding. Jeg støttede! Sony og Deep Silver spyttede også i kassen, og spillet endte med at koste ca. 20 millioner dollars at producere – jeg stod for 200 kroner af det budget, så selv tak, Yu Suzuki.

ENEDLIG udkom Shenmue 3 i 2019, og det var utroligt nok… en massiv, knusende skuffelse. Ikke kun økonomisk, men også menneskeligt. Personligt. Spillet rykkede ikke historien med en millimeter. 30 timers spilletid, der ikke gav nogen som helst forløsning, eller så meget som skyggen af en afslutning. Nu havde Yu Suzuki endeligt fået muligheden for at komme med et tredje, afsluttende kapitel og få lukket sin goddamn historie efter 20 år, og det pure nægtede han. Vi skulle forblive i ulykkelig uvished. Vi var lige så godt stillet som vi var i 2001, da vi havde gennemført 2’eren.

Bageren fejer foran sin butik, mens et barn leger på gaden. Foto: SEGA

“Don’t you know that blackmail is waaaay uncool?”

Det er dermed tvivlsomt, at vi nogensinde får afslutningen på Ryo Hazukis historie. Og det har jeg det fint med. For vi har Shenmue 1 og 2. De to spil blev faktisk udgivet i en fælles version i 2018, der er meget tro mod originalerne, så kan man altid kan spille dem, som de var tiltænkt og undfanget. De er tilgængelige på de fleste platforme, så det er bare med at komme igang!

Støt gerne dette spil – eller overvej i det mindste. Dette er et eksempel på en underdog af et spil til en obskur konsol, som tiden glemte, men som altid vil have en særlig plads i spilhistorien. Og tydeligvis heller ikke kun i mit hjerte. Det er blevet stemt ind på førstepladsen over det mest INDFLYDELSESRIGE SPIL nogensinde. Ikke GTA. Ikke Minecraft. Men Shenmue til Dreamcast fra 1999. David vandt denne gang over Goliat.

Shenmue har altid haft og vil altid have en særlig plads i mit hjerte. Hvis du ikke har prøvet det endnu, så venter det måske på at få en særlig plads i dit.

KONKLUSION

Shenmue er i sandhed et af de mest indflydelsesrige spil nogensinde. David har velfortjent vundet over Goliat. Ligesom vi forhåbentligt en dag (men nok aldrig) ser Ryo Hazuki vinde over Lan Di.

Udvikler/Udgiver: SEGA AM2, D3T / SEGA

Genre: Action/adventure, social life-sim

Platform: SEGA Dreamcast (anmeldt på), Remaster på PlayStation 4, Xbox One, PC

Udgivelsesdato: 29. december 1999

Jacob Ege Hinchely – Vært & Anmelder

Siden Jacob kom i praktik hos Troldspejlet som 14-årig og blev sendt hjem med en DreamCast, har han ikke kunne stoppe med formidle spil. Han lever for historier, indietitler og Point-and-Click-spil. Når han ikke gamer, så laver han radio og podcasts, der også handler om nørderier.

Anmeldelser

Shenmue-anmeldelse – SKÆBNETRÆET BLOMSTRER ENDELIGT

Foto: SEGA

Mest læste

Havoc-anmeldelse – Årets skuffelse, men…

Clair Obscur: Expedition 33-anmeldelse – En døende verden, en sidste ekspedition – og et af årets mest ambitiøse spil

Bungie slår fast! Prisen for Marathon er 40 dollars!

Whiskey on the Rocks-anmeldelse – Anderledes frisk og helt igennem sort satire fra Sveriges land

Forza Horizon 5 (PS5)-anmeldelse – Raceroplevelsen som PlayStation-spillerne har hungret efter

Bionic Bay-anmeldelse – En pixel fra perfektion

Xbox-spil direkte på dit LG TV – Nu er det muligt!

Instruktøren af Kingdom Come: Deliverance 2 kommenterer på AI

Tempest Rising-anmeldelse – Det bedste danske RTS-spil

Efterfølgerne vi aldrig fik!

"Gui Zhang... I wanna fight you!"