Ad Banner
Ad Banner

Anmeldelse

Silent Hill 2 Remake-anmeldelse – Bloober Team’s kvalitetsstempel af et remake

Foto: Konami

Mest læste

Ad Banner
Af Kasper Hansen
13 oktober, 2024

Gå ind i en forvrænget virkelighed med Silent Hill 2 remake, hvor nostalgi møder ny teknologi. Oplev genskabelsen af fortidens rædsler, der både fryser blodet i årerne og vækker dybe følelser. Er denne opdatering værd at besøge eller blot en skygge af det originale mesterværk?

Silent Hill-serien blev først lanceret i 1999 af Konami og revolutionerede horror-genren med sin unikke atmosfære, dybder af psykologisk rædsel og komplekse karakterer. Især Silent Hill 2, der blev udgivet i 2001, indførte en ny standard for storytelling i spil, hvor temaer som sorg, skyld og traumer blev dybt udforsket gennem protagonistens rejse i den dystre by.

Med en stærk fokus på psykologisk horror frem for blot blodige scener, bragte Silent Hill 2 en cerebral tilgang til genren, som blev ikonisk for serien. Fra de uhyggelige kulisser til den mindeværdige musik af Akira Yamaoka, cementerede det sig som et af de største horror-spil nogensinde.

I 2021 annoncerede Bloober Team, kendt for deres arbejde med psykologisk horror, et remake af Silent Hill 2. Med modernisering af grafik og gameplay, samtidig med at den originale vision respekteres, sigter de efter at introducere den skræmmende historie til både nye spillere og gamle fans. Remake’et bygger på den nostalgiske arv, mens det stræber efter at genoplive den dybe følelsesmæssige resonans, der gjorde det originale spil så mindeværdigt.

I Silent Hill 2 følger vi James Sunderland, der modtager et mystisk brev fra sin afdøde kone, Mary, som beder ham om at komme til Silent Hill. I byen konfronterer James sine indre dæmoner og afdækker sandheder om sit fortid, mens han møder både skræmmende monstre og bizarre karakterer, der spejler hans psykologiske tilstand. Historien udforsker temaer som sorg, skyld og forløsning.

Det er sådan her man fortæller at man ikke kan komme forbi eller igennem. Foto: Konami/Kasper Hansen

En stor skepsis i starten

Ærlig skal jeg indrømme, at alt jeg havde set op til udgivelsen af Silent Hill 2 remaket, så var jeg meget skeptisk over den opgave Bloober Team havde påtaget sig. Jeg har aldrig spillet Silent Hill IP’en, så det var som sådan ikke om de kunne leve op til kildematerialet af det originale. Men de trailers jeg så, var ikke særlig pæne. Gameplay så meget klodset ud og monstrene så også ret kedelige ud.

Men hvis vi skal isolere os til de punkter, jeg havde skepsis omkring, så blev de straks gjort til skamme, da jeg endelig gav mig i kast med spillet. Jeg må tage hatten af for Blooper Team’s polering fra de trailers til endelig udgivelse. Gameplay føles godt. Kameravinklen er også ændret.

I stedet for at se spillet fra forskellige vinkler som nogle gange er låst og andre gang er til at bevæge, er det nu gået over til en over the shoulder 3. Persons perspektiv, som vi kender fra så mange andre titler, som Alan Wake 2, Dead Space Remake osv.

Den ændring hjælper også med intensiteten og bringer en tættere på fjenderne, som også nu  føles mere farlige end originalen. Og med den vinkel, er der også kommet en undvigelses knap og en knap som gør at du kan vende 180 grader med et enkelt tryk. Den knap er med på både godt og ondt, men det kommer vi til.

En fjende der sprøjter med opkast, ikke rart. Foto: Konami/Kasper Hansen

Tro mod kildemateriale

Silent Hill 2 Remake udvider oplevelsen fantastisk fra det originale spil, som varer omkring seks til otte timer. Selvom selve historien ikke er markant længere, har de områder, man bevæger sig igennem, fået meget større dybde og omfang.

Det er her, remaket virkelig skinner – der er mere at udforske, mere at opdage, og de ekstra detaljer fylder naturligt på timerne. Hvert eneste område, genstand og element i miljøet er blevet forfinet med en intens atmosfære, der gør udforskningen langt mere engagerende. Særligt radioen man finder i starten som hjælper en med at vide om der er fjender i nærheden er perfekt at opleve på PlayStation 5. Lyden fra radioen kommer fra controllerens højtaler og skaber en bredere lag bag denne feature.

Hvis du har prøvet Resident Evil 2 Remake, vil du kunne genkende den måde, exploration fungerer på her. James Sunderland opdaterer løbende sit kort, efterhånden som nye informationer kommer frem gennem breve, noter og andre fundne genstande. Det er en dynamisk og organisk måde at holde styr på fremskridtet, der føles tro mod den oprindelige spiloplevelse.

Grafisk har Silent Hill 2 Remake også fået en stor overhaling, og det er tydeligt, at der er lagt stor vægt på detaljer. De cinematiske cutscenes er nu mere naturlige og flydende, og dialogen er blevet justeret, så den fremstår mere læsbar og meningsfuld. Der er desuden små ændringer i nogle af karaktererne, men jeg vil ikke afsløre for meget – tilbagevendende fans vil uden tvivl opdage disse subtiliteter selv.

.

Spillet er mørkt, og man skal ind og undersøge små rum. Hvad mon der gemmer sig? Foto: Konami/Kasper Hansen

Et æstetisk mesterværk

Silent Hill 2 remake skabte for mig en atmosfære, der sendte kuldegysninger ned ad ryggen. Som en der elsker at spille gysergenren, er det essentielt for mig, at en titel formår at skræmme mig; ellers mister den meget af sin magi. Men dette spil formår at fremkalde en sådan panik, at jeg febrilsk trykker på de forkerte knapper så min karakter drejer 180 grader eller stikker en kanyle i skulderen for at få liv. Det gør ikke nødvendigvis kampen lettere, men beviser det, at spillets evne til at forstyrre mine sanser er en triumf.

Lydens design er en fryd for det skræmmende – hver eneste subtile tone intensiverer rædslen og bidrager til den tætteste, tungeste stemning, hvor jeg aldrig føler mig tryg. De forskellige lokationer udstråler en visuel rigdom, der forstærker den dystre atmosfære, hvilket gør, at jeg konstant er på vagt.

Den uforudsigelige dynamik i spillet holder mig på tæerne; det er umuligt at forudse, hvornår fjenderne vil springe frem. Bare når jeg er sikker på, at nu må de komme, så gør de ikke. Den konstante usikkerhed og det intense suspense skaber en fantastisk oplevelse, jeg sent vil glemme.

Jeg undre mig dog lidt over hvor lidt påvirket James er af alt hvad der foregår. Han er ikke selv bange på noget tidspunkt, og man skulle tro han havde oplevet alt dette forinden, for der er ikke rigtig noget som kan overraske ham.

Der kommer sådan nogle punkter i løbet af spillet, som viser en vinkel fra det originale spil. Foto: Konami/Kasper Hansen

Bevægeligheden er spillets brist

Spillets begyndelse fører os forbi Silent Hill Ranch, en lokation, der også pryder det originale spil. Jeg kan ikke lade være med at fantasere om at udforske den. Desværre forbliver mine drømme uopfyldte; et lille hegn hindrer mig, ikke er højere end de vinduer, som James konstant kravler ind og ud af. 

Hvad holder mig tilbage? Mangel på det hvide stof, som Bloober Team bruger som en subtil guide til at vise mig vej. Jeg kan ikke lade være med at irritere mig over de små begrænsninger, som spillet pålægger mig. Hvis man nu alligevel skal have en blokade, kunne de lige så godt gøre det ordentligt!

Denne følelse af begrænsning følger mig gennem hele spillet, men jeg må dog indrømme, at det bliver mindre udtalt, når jeg begiver mig ind i bygninger. Indimellem er det dog frustrerende, når jeg bliver stoppet af en tilsyneladende ubetydelig forhindring – som en skraldesæk eller en dum bamse. 

Desuden er der enkelte animationer i nærkampene, der ikke altid rammer plet, men der er dog sket en positiv udvikling hen imod mere realistiske og naturlige bevægelser. I stedet for at give fjenderne et hårdt slag ovenfra, er kampen nu blevet mere dynamisk, hvor James tager tilløb og rammer fra siden for at få dem ned på jorden. Herfra kan han ellers gå amok med sin træbjælke eller give dem et hurtigt spark.

Den gad jeg da egentlig godt lige at undersøge, må jeg det? NEJ! Foto: Konami/Kasper Hansen

Hvis du kan lide Resident Evil’s puzzles

Så kan du også lide Silent Hill’s 2 puzzles. Det er næsten, som om Capcom og Konami står i dyb dialog med hinanden, hvor Silent Hill og Resident Evil komplimenterer hinanden som to modsatrettede skygger i et skræmmende univers.

Jeg må indrømme, at jeg har nydt at navigere gennem de intrikate puzzles i Silent Hill 2 betydeligt mere end dem, jeg har mødt i Resident Evil. Der er en særlig glæde ved at dykke ned i de skjulte lag af mystik og opdagelse. Det er afgørende at udforske hver en krog og hver eneste detalje, da den sande essens af spillet ligger i denne rejse. 

James, er en mester i at notere sine observationer på kortet, hvilket fungerer som en uvurderlig guide på den ofte udfordrende vej. Selve puzzlet i sig selv er ikke så svære, men den rejse der fører til løsningen, er fyldt med snubletråde og overraskelser, der kan være mere udfordrende end selve opgaven. Hver udfordring er en invitation til at dykke dybere ned i det skræmmende men fascinerende univers.

Så mørkt er spillet – jeg har endda lommelygten tændt. Vær klar på rædsler. Foto: Konami/Kasper Hansen

Konklusion

Bloober Team har formået at ramme et kvalitetsstempel, der måler sig med genrenes absolutte top. Silent Hill 2 Remake er en hyldest til originalen, samtidig med at den sætter nye standarder for horrorspil. Med en visuel og auditiv oplevelse, der er helt i top, og en stemning der trækker dig dybt ind i mørket, er dette et must-play for både gamle og nye fans. Selv om der er enkelte mindre skønhedsfejl i bevægelseskontrollen og animationerne, overskygger det samlede indtryk af et spil, der helt fortjent har fået sin plads blandt nyklassikere som Resident Evil 4 Remake og Dead Space Remake.

Udvikler/Udgiver: Bloober Team / Konami

Genre: Survival-horror, exploration

Platform: PlayStation 5 (anmeldt på), PC

Om skribenten:

Kasper Hansen – Skribent & Anmelder


Kasper har tidligere været skribent og anmelder for GamersLounge. De kompetitive spil som FIFA, Hearthstone og Call Of Duty-serien er nogle, han bruger mange timer på, men via en voksende passion har han også skabt en stor kærlighed til historiedrevne spil – særligt AAA-spil.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Film du nok bør se i efterårsferien – Fra magi til grin og gys
Historisk nedtur: “Joker: Folie à Deux” topper positionen som verdens...