Ad Banner
Ad Banner

Anmeldelse

Sinners-anmeldelse – Ryan Cooglers største bedrift og en genredefinerende oplevelse

Foto: Warner Bros. Pictures

Af Henrik Brandt
16 april, 2025

En fortælling, der føles som et historisk drama med sjæl og varme, men som langsomt åbner sig og afslører noget langt mere komplekst og uventet. Sinners leger med publikums forventninger og leverer et uforglemmeligt genreskred

Allerede før jeg satte mig i biografsædet, var mine forventninger til Sinners skruet gevaldigt i vejret. Jeg gik ind til filmen med en håbefuld optimisme – en optimisme, der i høj grad skyldes, at Ryan Coogler stod bag kameraet. Selvom jeg desværre ikke har fået set så mange af hans tidligere film, har han alligevel formået at placere sig højt på min radar som en instruktør med både nerve og vision. Det faktum, at han igen samarbejder med Michael B. Jordan, gjorde kun mine forhåbninger endnu større. Deres kreative kemi har allerede bevist sit værd i film som Creed og Black Panther, og som fan af dem begge, føltes det nærmest som et drømmehold.

Er du interesseret? Så se den!

Foto: Warner Bros. Pictures

Allerede da jeg hørte kort om filmens præmis, var jeg solgt. En moderne vampyrfilm med Hollywood-indpakning. Hvis du vil have den absolut bedste oplevelse med Sinners, så prøv at undgå at se trailere, interviews og reaktioner. Filmen fungerer bedst, når man går ind med så få forventninger og forudgående indtryk som muligt. Så hvis du – ligesom mig – allerede er solgt på idéen og stemningen i filmen bare ud fra præmissen og holdet bag, så stop med at læse nu. Seriøst. Smut i biografen, oplev den selv, og kom så tilbage hertil bagefter – for Sinners er en film der SKAL opleves i biografen!

Hvis du vælger at læse videre nu, så er det altså på eget ansvar. Jeg lover selvfølgelig ikke at spoile noget, men jeg kommer til at referere til andre film og tematikker, som måske – måske – kan afsløre små brudstykker af, hvad du kan forvente.

Desværre nåede jeg selv at blive eksponeret for traileren da jeg var inde og se en anden film, Noocaine, og det er en af de der trailere, der giver en smule for meget væk. Det punkterede desværre lidt forventningere for mig – med det sagt, er det ikke altid godt eller skidt for oplevelsen.

En handling med kød og bid

Foto: Warner Bros. Pictures

Historien om tvillingerne Smoke og Stack, der vender hjem til Clarksdale, Mississippi i 1932, står stærkt i sig selv. Michael B. Jordan spiller begge brødre med imponerende troværdighed, og det omkringliggende persongalleri – særligt fætteren Sammie (Miles Caton) og kvinderne Mary (Hailee Steinfeld) og Beatrice (Tenaj L. Jackson) – giver filmen en stærk følelsesmæssig kerne.

Meget af starten går med at etablere det miljø, tvillingerne vender hjem til, og arbejdet med at åbne en juke joint – et afroamerikanske udtryk betegner et uformelt sted, hvor der er musik, dans, spil og alkohol. Coogler tager sig god tid, og det virker – man bliver hurtigt investeret i både karaktererne og deres verden.

Og når tredje akt så pludselig går i gang, er det både skræmmende og forførende. Coogler leger bevidst med mytologi og kultur på en måde jeg aldrig har set det blive portrætteret. Her bliver hudfarve og baggrund ligegyldigt. Enten er du en af dem – eller også er du det ikke. Og i en verden præget af had og forskelsbehandling er det både uhyggeligt og tankevækkende.

En dynamisk fortælling

Foto: Warner Bros. Pictures

Noget af det mest imponerende ved Sinners er, hvor gnidningsfrit filmen skifter genre og tempo undervejs. Uden at blinke bevæger den sig fra det historisk dramatiske til det gotisk overnaturlige, til det rendyrkede gyser og videre til noget, der nærmest minder om en socialrealistisk allegori – og det hele sker med en selvfølgelighed, der føles fuldstændig naturlig. Det er svært at beskrive for meget uden at afsløre plottet, men filmen leger konstant med publikums forventninger. Man kan næsten skrive et essay om de mange temaer og subtile referencer, og hvordan de spejler både etnicitet, tro, kulturarv og identitet – men jeg vil afholde mig fra at gå i detaljer, fordi det virkelig er noget, der bør opleves uforstyrret.

Det er tydeligt, at filmen har noget på hjerte. Den føles aldrig som en stiløvelse eller en kliché-gyser, men som en dybt meningsfuld fortælling med et klart budskab – uden nogensinde at blive moraliserende. Det giver bare flere lag til en i forvejen spændende og stærkt dragende historie. Og selvom det er en film, der – på papiret – starter og slutter det samme sted, er det en rejse fyldt med transformation, refleksion og en helt særlig stemning, der gør den svær at ryste af sig bagefter. Den føles både klassisk og ny, velkendt og overraskende, og det er en af de ting, der gør Sinners så vanvittigt fængslende.

Fra solnedgang til daggry

Foto: Warner Bros. Pictures

Jeg kunne ikke lade vær med at tænke på filmen From Dusk till Dawn flere gange – i øvrigt en film jeg holder meget af, så det er nødvendigvis ikke en dårlig ting – ikke fordi det bliver vanvittigt eller splattet på samme måde, men fordi Sinners netop skifter tone og genre på overraskende vis. Den starter som en næsten periodepræget sydstatsfilm fra 1930’erne, med støvede landskaber, forvitrede kirker og en tilstedeværelse, der føles autentisk ned til mindste detalje.

Michael B. Jordan taler med en tyk, men utroligt troværdig sydstatsaccent, som han bærer med autoritet og naturlighed. Hele castet er som sagt vildt betagende og der er ikke én falsk tone i leveringerne, og man kan næsten smage varmen, støvet og desperationen i deres præstationer.

En cinematisk oplevelse!

Foto: Warner Bros. Pictures

Der er film, der kan nydes derhjemme – og så er der film som Sinners, som man næsten skylder sig selv at opleve i biografens mørke. Det er en blændende, visuelt dragende film, der suger dig direkte ind i lærredet og nærmest fysisk fører dig tilbage til 1930’ernes støvede, svedige Mississippi. Lyset, farverne og teksturerne er så levende og nuancerede, at det føles som at træde ind i et maleri, og kameraet bevæger sig med en rytme og elegance, der gør hvert billede til en oplevelse i sig selv.

Noget af det, der virkelig løfter Sinners op i en helt særlig liga, er dens æstetik og lydbillede. Det er en film, hvor både lyd og billede føles som karakterer i sig selv. Der bliver spillet alt fra dyb og sprød delta blues til oldschool amerikansk folkemusik, og det hele føles organisk vævet ind i handlingen.

Det er også lyden og musikken, der for alvor cementerer filmens format som noget, der skal ses – og høres – i biografen. Fra den sprøde blues, der strømmer ud af juke joint’en, til de mere foruroligende, knugende lyde, der sniger sig ind i takt med at mørket falder på, er lydbilledet så rigt og omsluttende, at det næsten bliver en fysisk oplevelse. Musikken er ikke bare underlægning – den er en drivkraft, en følelse, en karakter. Hver tone og hvert ekko forankrer dig dybere i fortællingen. Det her er en film, der lever og ånder gennem sine billeder og sin lyd, og fortjener at blive set på den største skærm og det mest potente lydsystem, du kan finde. Se den i biografen – og lad filmen tage dig med hele vejen ind.

Man kunne nærmest kalde Sinners som en slags musikfilm forklædt i andre genrefilm.

Coogler i nye klæder

Foto: Warner Bros. Pictures

Stilmæssigt er det umuligt ikke at tænke på Jordan Peele. Cooglers måde at opbygge spænding og socialt ladede gys på har mange ligheder med Peeles tilgang. Hvis man ikke vidste bedre, kunne man let bytte rundt på de to – og det mener jeg som en kæmpe kompliment. De er begge visionære instruktører, der tør tage chancer og skubbe til Hollywoods meget velkendte fortælletendenser. Sinners føles både som noget helt unikt og forfriskende – og samtidig som en blockbuster med pondus og produktion i topklasse. Det er en film, der tør være mærkelig, smuk, voldsom og meditativ – og det gør den til noget helt særligt.

Cooglers instruktion er selvsikker og visuel, med en filmisk tone, der både rummer storladen action og intime øjeblikke. Han skaber et univers, der føles levende og faretruende, men aldrig overdrevent teatralsk. Musikken, cinematografien og de stramme, næsten lyriske dialoger skaber en stemning, som virkelig sætter sig fast.

Der er dog enkelte steder, hvor filmen snubler en smule – især i tredje akt, hvor fortællingen mister lidt af den nerve, der ellers har båret den. Tredje akt føles også en smule forhastet, hvor jeg gerne havde set filmen turde at dvale i det mere groteske – og det siger jeg altså om en film der i forvejen har en spilletid på 2 timer og 15 minutter! Men det ødelægger ikke helhedsindtrykket – det føles mere som små skønhedsfejl i en ellers betagende komposition.

Konklusion

Sinners er en film, der konstant udfordrer og forfører sit publikum. Med Ryan Coogler i spidsen og Michael B. Jordan i en af sine bedste præstationer formår filmen at forene genreleg, historisk dybde og uforglemmelig æstetik. Det er en fortælling, der både rummer gys, drama og en underliggende kommentar til samfundets mørkere sider, og som leverer en filmoplevelse, der ikke blot skal ses, men mærkes. 

Coogler mestrer det kunstneriske greb, hvor genre og forventninger opløses, og skaber en film, der holder sig tæt til hjertet. Sinners er et visuelt mesterværk, hvor både musik og billede smelter sammen til en uundværlig biografoplevelse. Det er en film, der ikke bare efterlader et indtryk – den brænder sig fast i hukommelsen.

Medie: Biograf

Skuespillere: Michael B. Jordan (x2), Hailee Steinfeld, Miles Caton, Jack O’Connell, Wunmi Mosaku, Jayme Lawson, Omar Miller, Li Jun, Li Delroy Lindo

Instruktør: Ryan Coogler

Genre: Action, Drama, Gyser, Thriller

Premieredato: 16.04.2025

Spilletid: 137 minutter

Selskab: Warner Bros. Pictures

Om skribenten:

Henrik Brandt – Skribent & Anmelder

Henrik lever og ånder for fantastiske, eventyrlige og skræmmende oplevelser – både i spil, film og tv-serier. Specielt dyrker han Star Wars, alt inden for superhelte -og gysergenren, og singleplayer-oplevelser på sin Playstation som ekstremsport. I stedet for at gå i kirke, bruger han tiden på at sidde i de hellige biografsales dunkle mørke, og bevidner filmenes fantastiske fortællinger som de er skabt til at blive oplevet.





© Copyright - arkaden.dk