Ad Banner
Ad Banner

Anmeldelser

Six Days in Fallujah-preview – Et knæfald for militær propaganda

Foto: Victura

Mest læste

Af Emil Øgaard
26 november, 2024

Er det berygtede spil et frisk pust til shooter-genren?

En af de allerblodigste militære operationer i Irak-krigens historie skete under det andet angreb på Fallujah i 2004, hvor amerikanske soldater dræbte oprørerne og byen og de civile, der stod i vejen. Det er netop dette slag, som spillet Six Days in Fallujah tager udgangspunkt i.

Atomic Games, der havde fået til opgave at udvikle et military simulation-spil af den amerikanske stat, begyndte umiddelbart efter operationen at interviewe over 70 personer heriblandt amerikanske soldater, irakisk militær og et par civile, der havde oplevet operationen på tætteste hold. Soldaterne vil nemlig gerne have, at man lavede et videospil baseret på disse erfaringer. Interview-materialet skulle bruges til at give kontekst til spillet, inden man startede en bane.

Men efter en del kontroverser i 2009, hvor flere mente, at det stadig var for tæt på Irak-krigen, trak udgiveren Konami sig fra spillet og efterlod Atomic Games med en varm kartoffel som ingen udgivere vil røre med en ildtang. Atomic Games gik konkurs i 2011 og herefter gik spillet på skift til forskellige udviklerhænder, bl.a. Santa Monica Studio som er kendte for God of War-spillene.

I 2021 – 12 år efter Konami havde trukket sig – landede IP’en hos Victura, der havde den tidligere Atomic Games præsident, Peter Tamte, ved roret. Her blev det besluttet, at Highwire Games, som bestod af en masse Bungie-vetaraner, der havde udviklet på Halo og Destiny, skulle overtage udviklingen af spillet.

I dag tre år senere er spillet stadig i Early Access, og de har netop udgivet deres seneste opdatering, Command and Control, der introducerer AI-soldater, man kan kontrollere og et par nye missioner.

Lige nu har spillet en 84% ‘Very Positive’-score på Steam. Er det berettiget og er spillet overhovedet sin eksistensberettigelse værd?

Du kan kommandere dit ildhold til at åbne døren i en bygning. Foto: Victura

Som at være der selv

Six Days in Fallujah er beskrevet som et tactical first-person shooter, hvor man går rundt med sit ildhold på tre andre. Undervejs skal man udføre forskellige missioner, fx skal man neutralisere fjendens mortérer samt finde beslaglægge deres våbenlager.

Inden de første par missioner føles det lidt som Band of Brothers, hvor man har interviews med personer, der rent faktisk var til stede under begivenhederne for at høre deres syn på det. De fortæller råt for usødet om faren ved at åbne en dør og aldrig vide, hvad der befinder sig på den anden side. Altså noget der er med til, at man som spiller skal føle et ansvar for de handlinger, man kommer til at træffe.

I selve banen er du ildholdets leder, hvor du skal kommandere dine medsoldater rundt mellem husene, så I kan finde frem til målet og udføre opgaven. Six Days in Fallujah er meget anderledes end andre militær shooters, da hvert skud fra modstanden næsten kan dræbe dig. Hvis du ikke når at reagere i tide eller løber ind i et rum med oprører, kan du godt forbedrede dig på at starte banen forfra.

Derfor er der skruet op for realismen for at give det mest troværdige billede af, hvad ildholdene i Irak blev udsat for. Det er jo trods alt et spil, der er udviklet af soldater til soldater.

Lige nu er der tre missioner man kan spille i singleplayer-kampagnen, der alle følger et par tilfældige soldater. Det kunne have virket stærkere, hvis man havde navne på dem i sit ildhold for at sælge idéen om realisme bedre.

I multiplayer kommer man på hold med tre andre online spillere, og man skal via sin walkie-talkie kommunikere med hinanden. Er man udenfor hinandens rækkevidde, kommer signalet ikke frem. Derfor handler det om at samarbejde gennem god kommunikation og klare ordrer.

Det er derfor med pulsen helt oppe i halsen hver gang, man åbner en dør, da man ikke ved, om man bliver skudt ned af en oprører, som gemmer sig bag et væltet bord. På mange måder føles det som Clean House-missionen fra Call of Duty: Modern Warfare i hver mission. Dog uden de civile og de gidsler, man skal finde. Derfor føles det til tider mere som et survival horror-spil frem for et klassisk FPS-spil. Det giver en ret interessant dimension til spillet.

Du kan bede dem om at lave ‘supressing fire’ mens du løber tættere på bygningen. Foto: Victura

Grim smag i munden

Selvom gameplayet er interessant for en kort bemærkning, kan jeg ikke lade være med at tage den historiske og moralske hat på, og se hvordan spillet egentlig præsenterer begivenhederne for spilleren. I kommende opdateringer har udvikleren været ude at sige, der kommer til at være en mission, hvor man følger en familiefar, der skal lede sin familie sikkert ud af Fallujah.

Det er også så fint, at de gerne vil det. Men i spillets nuværende tilstand føles det som et propaganda-spil for det amerikanske militær. Spillet fortæller nemlig ikke om alle de civile som det amerikanske militær også dræbte ved denne operation. Hvordan militæret udførte krigsforbrydelser mod en lokal befolkning, som blot boede i en by i et land, styret af en diktator som George Bush fundamentalt var uenig med.

Derfor kommer hvert skud man placerer mellem det partisantørklædeindhyllede hoved til at give en grim smag i munden. Six Days in Fallujah glorificerer krigen og den militære operation ved at give dig point, når du har klaret en mission. Hvis du har husket at beslaglægge våben, får du ekstra point. Hvis ingen fra dit ildhold dør undervejs, får du også ekstra point.

Det er så åbenlyst ensidet, at det føles så moralsk forkert at spille. Call of Duty har en vis distance til det at være inspireret af virkeligheden – selvom man også har jagtet Fidel Castro i det første Black Ops. Og selvom Call of Duty også glorificerer militæret, kommer det også med sin egen kritiske kommentar på systemet. Det gør Six Days in Fallujah ikke.

At Victura og Highwire Games har nosserne til at vise et arkivklip med Colin Powell, siger vist det hele. Irak-krigen er en skamplet på hans politiske virke, da han var medvirkende til disse krigsforbrydelse. Krigsforbrydelser som det amerikanske militær let og elegant og har fejet ind under gulvtæppet, så de bl.a. kan retfærdiggøre at lave spil, som kan være med til at hverve nye soldater, når den siddende præsident pludselig ser sig sur på en nation igen.

Jeg kan ikke lade være med at adskille gameplayet fra det historiske. Når det prøver at skildre det hele så realistisk som muligt, burde der være en mission, hvor man skyder forsvarsløse civile ned No Russian-style. Uden den fiktive distance fremstår spillet ensidigt og åbenlyst ignorant.

Hvis spillet skal reddes, inden det på et tidspunkt skal gå 1.0, skal de fortælle historien som den var. Dæk alle sider af historien, så vi får en fornemmelse af, at ingen tjener godt af at være i krig mod hinanden. I Band of Brothers var krigen blot rammen for det broderskab, der er i en deling og kompagni. På ingen måde forherligede den krig – tværtimod. Deres venner blev dræbt, mange af dem fik PTSD ved at skyde unge, tyske soldater og afsnittet Why We Fight fortæller jo hele moralen i den forbandede krig.

I Six Days of Fallujah får du minuspoint, hvis én fra dit ildhold falder i kamp.

I nattens mulm og mørke kan det føles som et survival horror-spil. Foto: Victura

Konklusion

Six Days in Fallujah fremstår i nuværende tilstand som et spil, der glorificerer USAs krigsforbrydelser under Operation Phantom Fury. Selvom gameplayet er innovativt og intenst, vender spillet det blinde øje til påvirkningen på lokalsamfundet. Udviklerne har sagt, at lokalsamfundets stemme kommer på et tidspunkt, men det er svært at se, hvordan det kan retfærdiggøre spillets eksistensberettigelse.

Hvis de havde vist alle nuancerne i krigen, hvor man både følger de krigsforbrydelser, der er blevet fejet under gulvtæppet og ser det fra irakernes synspunkt, vil man have noget interessant. Men det får vi højst sandsynligt ikke, da USAs militær er med til at finansiere dette projekt. Derfor får vi et spil, som mere minder om en hvervekampagne for det amerikanske militær.

Dette spil er et knæfald for militær propaganda i sin ensidige og ignorante fremstilling af krig. Hold jer fra det.

Om skribenten:

Billede af Emil Øgaard

Emil Øgaard – Skribent & Anmelder


Emil er uddannet Cand. Mag. i Medievidenskab, hvor han specialiserede sig i spilteori og ludonarrativitet. Har tidligere været skribent hos Pixel.tv. Lige siden han spillede Kingdom Hearts for første gang på sin PS2, har han været bidt af RPG-spil. Derudover er spiludvikling i Danmark et af hans store interessefelter.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Slut med Transformers?! Hasbro lukker pengekassen i!
Paramount Pictures
Troy Baker får endnu en rolle i kommende Naughty Dog spil