Wicked har lige omtrent ramt biografen, og er en glimrende udgave af den 20 år gamle musical af samme navn. Til trods for (eller måske netop fordi?) at dens genre kun blev nævnt som en sidebemærkning i trailers og så videre. Man havde fornemmelsen af at en høj herre hos Universal som en anden Basil Fawlty komme væltende ind hos Markedsføring mens han skreg “Nævn ikke ordet musical!”

Og måske det var klogt, når man ser på hvordan Joker: Folie à Deux blev modtaget. Så snart at ordet musical blev nævnt, var kritikken næsten universal: “Ja’ ska’ al’så ‘ik se en musical!” lød parolen. At Jokeren ville synge var for langt ude for fans af en mand, der gennem et fastelavnskostume behandler barndomstraumer. (Og det til trods for at Jokerens “Jingle Bells, Batman Smells” er en vaskeægte ørehænger).

Ikke desto mindre er musicals vanvittigt populære. På både Broadway og Londons West End kommer folk rejsende fra nær og fjern for et par timers sang og dans, og det er uanset om det er det seriøse (Les Miserable), det børnevenlige (Mathilda og Løvernes Konge), eller det bestemt ikke børnevenlige men mægtigt sjove (Book of Mormon). Sidstnævnte musical er skabt af Matt Stone og Trey Parker, der også lavede en anden musical, der både var populær, grov, og sjov: South Park. Og lidt i samme rille er Family Guy, der ofte har fængende musicalnumre).

Så scenen og den lille skærm er sådan set dækket mht. musicals. Men hvad med spil?

Se, den er langt mindre åbenlys. Til trods for at spilverdenen er så bred og universel at stort set alt fra hjemmerenovation til interstellar godstransport er dækket, har jeg måtte se længere efter musical-spil. Det bedste jeg kan klare er næsten referencer eller enkelte elementer. Og hvis vi er gavmilde nok til at kigge efter blot små stumper, er musical i spil ikke helt så sjældent et fænomen endda.

En hvis generation, opvokset på Nintendo 64, ved godt hvad der kommer nu. I spillet Conker’s Bad Fur Day møder du The Great Mighty Poo, der præcis som navnet antyder er en enorm dynge bæ. Hvad navnet ikke antyder, er at denne dynge bæ også er en sanger, og hele kampen mod ham er et langt musiknummer (komplet med en lille springende bæ over teksten, så du rigtigt kan synge med!)

Og endnu tidligere har vi Final Fantasy VI, hvis opera Maria and Draco måske er spillets mest kendte sektion. Aria di Mezzo Carattere, især 2007 udgaven fra koncerten Distant Worlds, kan give lytteren en lettere bævende overlæbe. Og samme serie gav små 11 år senere, i Final Fantasy X-2, hovedpersonen Yuna en karriere som popsanger. Ja, hvorfor ikke?

I Gears 5 har de endda en lettere obskur reference til nyklassikeren Hamilton, i form af musicalen Embry. Vi ser dog blot plakater og reklamer for den, og gudskelov bryder hverken Marcus Fenix, Baird eller andre ud i sang.

Men måske vi ikke er så langt fra et rigtigt musical-spil endda. For mange var Baldur’s Gate 3 årets spil i 2023. Med sin enorme frihed, sjove detaljer og figurer som var værd at bruge tid i selskab med, var spillet bare Dungeon & Dragons-spillerens våde drøm. Og i en kamp i spillets tredje akt (ingen spoilers!) får vi ovenikøbet et vaske ægte musical nummer, hvor modstanderen synger om hvor badass de er.

Og også i 2023 havde vi Alan Wake 2, der havde en musical-akt så fængende, at Geoff Keighley bare måtte have spillets band med i The Game Awards.

Og et spil jeg personligt synes er bedre end skive-skåret brød, Billie Bust Up, en platformer hvor alle boss-battles er rytmiske sektioner sunget af modstanderen, hvor hop og krumspring skal times til sangens rytme. Her er en sand parade af fængende numre, bundet sammen af sagaen om kiddet Billies eventyr.

Og ærlig talt, hvis ikke PlayStation-klassikere som Gitaroo-Man, Parappa The Rapper og Um Jammer Lammy var musicals, med deres musikalske dramaer, humor og patos… Ja, så ved jeg det virkelig ikke.

Det kan godt være at musical er et fy-ord i nogle kredse, men jeg tror så sandelig at spilverdenen er klar til et da capo, for ikke nok med at musicals sagtens kan være en del af spil – De har været en del af spilverdenen i mange år!

Om skribenten:

Asmus Neergaard – Skribent & Anmelder

Asmus er en spilveteran med 20 år på bagen både bag kamera, tastatur og skærm. Han har en kandidat i spildesign, har arbejdet for Nintendo i Frankfurt, og ejer stort set alle spillemaskiner og konsoller under solen.