Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

Skydance overtager Paramount i milliardaftale

Foto: GETTY IMAGES

Af Kasper Pedersen
8 juli, 2024

Fusionen mellem de to selskaber løber op i et svimlende beløb

Store opkøb af selskaber er set før. Disney købte 21’st Century Fox for mere end 71 milliarder dollars tilbage i 2019, og så har vi selvfølgelig det stadig omtalte Microsoft-opkøb af Activision Blizzard King for det beskedne beløb af 68,7 milliarder i 2023. Nu kan en fusion mellem selskabet Skydance og mediegiganten Paramount slutte sig til gruppen, når det kommer til udveksling af svimlende høje beløb.

For nyligt er det nemlig kommet frem at Skydance og Paramount Global indgår en fusion, hvor Skydance Media først og fremmest skal betale 2,4 milliarder dollars til selskabet “National Amusements”, som styrer størstedelen af Paramount, og tilsammen investere 8 milliarder dollar i selve Paramount. Det er et beløb, der løber op i små 55 millarder kroner.

Der har tidligere været rygter om at både Microsoft og konkurrenten Sony bejlede for mediegiganten, men i sidste ende var det Skydance Media, der gik med sejren, som der også blev spået omkring, grundet et tidligere godt samarbejde mellem de to selskaber.

Når aftalen er finansielt på plads, vil det være den nuværende CEO for Skydance, David Ellison, som overtager styringen i det navngivet “New Paramount” (værdisat til 28 milliarder dollars). Skydance er kendt for deres Walking Dead: Saints & Sinners VR-spil, men er også i gang med det kommende Marvel 1943: Rise of Hydra og et unavngivet Star Wars-spil.

Shari Redstone udtaler sig om aftalen:

Taget de mange ændringer i industrien i betragtning, ønsker vi at forstærke Paramount i fremtiden, mens vi sikre os at ideologien: “Content is King” fortsætter. Vores håb er, at Skydance transaktionen vil garantere Paramounts fortsatte succes i dette hurtigt ændrende klima.

Shari Redstone, kontrollerende aktieindehaver af National Amusement , til IGN- Oversat.

Paramount Media ejer kanaler såsom Nickelodeon, Comedy Central, MTV og Showtime samt streamingtjenesten Paramount+, hvilket giver Skydance rådighed over IP’er såsom Svampebob, Mission Impossible og Star Trek. Aftalen skulle ifølge Paramount være på plads til sommer 2025.

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk