Ad Banner
Ad Banner

Anmeldelse

Slay the Princess – The Prestine Cut-anmeldelse – En prinsesse, et mord og uendelige valg

Foto: Serenity Forge

Af Lau Mellemgaard Eskildsen
31 oktober, 2024

Slay the Princess – The Prestine Cut trækker dig ind i et mørkt spil om valg og skæbne. Kan du håndtere, hvad der lurer – og vil du i sidste ende slå prinsessen ihjel?

Du står på en sti i skoven, og for enden af stien ligger en hytte. I kælderen af hytten er der en prinsesse. Du er her for at slå hende ihjel.

Det er grundpræmissen i Slay the Princess, som nu er blevet tilgængeligt til konsoller i en Pristine Cut-udgave med meget mere indhold end standardudgaven, der udkom sidste år. Udviklerholdet fra Black Tabby Games har tilføjet 35 procent mere indhold til deres anmelderroste spil, hvor man nu blandt andet finder en ny alternativ slutning, over 1200 nye tegninger og et hav af nye linjer dialog.

Men er det så værd at kaste sig over denne nye udgave – og hvad går Slay the Princess overhovedet ud på?

Foto: Serenity Forge/Lau Eskildsen

Jo, ser du – vores helt (det er dig) vågner op i en dunkel skov, hvor en mystisk stemme, en fortæller, forklarer, at man har én opgave: at dræbe en prinsesse, der sidder fanget i kælderen i en afsides hytte, da hendes flugt ellers vil betyde verdens undergang. Men hvad der først synes som en simpel opgave, viser sig hurtigt at være langt mere komplekst, for du står pludselig overfor en række svære valg – du kan følge fortællerens ordrer og forsøge at fuldføre missionen, du kan vælge at redde prinsessen og trodse den påståede profeti, eller du kan endda nægte at gå ind i hytten.

Hvert valg har konsekvenser, ofte fatale, og når du dør, vågner du op i skoven igen, fanget i en forvrænget version af verden, hvor både du selv og prinsessen husker de tidligere hændelser og valg. Som historien gentager sig og universerne ændrer sig, bliver dit møde med prinsessen mere og mere mærkværdigt – og ofte helt utroligt skrækindjagende.

Foto: Serenity Forge/Lau Eskildsen

Spillet behandler temaer som moral, skæbne og eksistentiel angst, og man bliver præsenteret for en uendelig række valg, som alle påvirker spillets udvikling, hvor alle beslutninger har konsekvenser, og hvor hver handling åbner nye og mørke muligheder. Det er så absolut et horror-spil, men ikke med jumpscares og den slags. Slay the Princess er derimod langt mere psykologisk i sin uhygge – og sjældent har jeg spillet et spil, der har givet mig det der sug i maven og den fornemmelse af ubehag, som virkelig gruopvækkende kunstværker kan. Spillet leger med dine forventninger, og mere ofte end ikke, så vender det dine forventninger på hovedet og narrer dig ind i narrative fælder.

Slay the Princess – The Pristine Cut er nemlig et narrativt spil med stort N. Genremæssigt befinder vi os i graphic novel-land, men hvor nogle spil i genren har enkelte gameplayelementer, så finder man i Slay the Princess kun dialog og valg. Gameplayet er de valg, du foretager dig, men der er så uendeligt mange veje, du kan tage – og du kommer til at tage mange forskellige valg, selvom præmissen ikke ændrer sig undervejs. Black Tabby Games formår at skabe et univers af alternative virkeligheder, som de på kyndig vis præsenterer dig for.

Foto: Serenity Forge/Lau Eskildsen

Det bliver også hjulpet godt på vej af spillets exceptionelle velskrevne manuskript, der tilpasser sig dine valg på en særdeles responsiv måde. Det betyder også, at selvom spillet i princippet ikke er længere end 3-4 timer, så vil du få en komplet anden oplevelse, hvis du kaster dig over flere gennemspilninger. På den måde er spillet skrevet på en meget fleksibel måde, og der er desuden flere mulige slutninger – og med det ekstra indhold, man finder i Pristine Cut-udgaven, er det blot blevet endnu mere udpræget.

Derfor nytter det heller ikke noget at begynde at forklare mere om, hvad spillet handler om, end hvad denne anmeldelse tidligere har beskrevet – for spillets ret komplekse narrativ kan udspille sig i ret forskellige retninger. Selvfølgelig er der en narrativ ramme, men samtidig formår spillet hele tiden at få dig til at tvivle på dine valg – men også på, hvem man kan stole på – for kan man overhovedet stole på sig selv? Og er man overhovedet helten i fortællingen? En ting, man kan sige med sikkerhed, er, at Slay the Princess fortæller en kompleks og meget syret historie, hvor du spiller en afgørende rolle.

Det vil spillets fortæller i alt fald gerne overbevise dig om – og måske har han ret? Jonathan Sims lægger stemme til fortælleren, og sammen med Nichole Goodnight, der lægger stemme til prinsessen, leverer han en yderst overbevisende præstation. Spillet har et sparsomt lyddesign, og derfor er stemmeskuespillet også helt centralt i lydbilledet. Men boy oh boy, hvor er det effektivt.

Foto: Serenity Forge/Lau Eskildsen

Visuelt ser Slay the Princess ved første øjekast forholdsvis simpelt ud, måske endda en smule uambitiøst. Men det er faktisk langt fra tilfældet. Spillet er udgjort af en imponerende mængde håndtegnede frames, som umiddelbart er ret minimalistiske. Men ved nærmere eftersyn er flere af tegningerne utroligt detaljerede og ikke mindst så effektive i sin historieformidling, at det er svært ikke at blive imponeret over den kunstneriske retning, man fra udviklerne har taget. Men det er også imponerende, hvor stor en impact disse tegninger kan have på den stemning, spillet har. Der kan være helt rolige momenter, der i løbet af et øjeblik kan ændres til gruopvækkende situationer. Slay the Princess vil med sikkerhed få dig til at føle noget – både glæde og angst.

Dog er der også flere ting, der sagtens kan forbedres. Spillets menuer er ikke særligt intuitive, men tværtimod ret besværlige at navigere rundt i. Ja, det er en lille ting, men stadig en kilde til irritation. Det står i stærk kontrast til resten af spillets polerede fremtoning. Derudover skal man være klar over, at Slay the Princess er en graphic- eller visual novel ind til benet. Det vil sige intet gameplay – men er du okay med det, så finder du ikke mange spil som Slay the Princess.

Foto: Serenity Forge/Lau Eskildsen

Konklusion

Slay the Princess – The Pristine Cut er en oplevelse, der overrasker på flere måder, end man lige skulle tro. Spillet arbejder med psykologisk horror på en måde, hvor uhyggen sniger sig ind gennem stemningen og de subtile valg, man tager, fremfor klassiske jumpscares. De håndtegnede frames og det stærke stemmeskuespil skaber en intens atmosfære, hvor historien langsomt trænger sig på og gør hver beslutning både betydningsfuld og skæbnetung. For dem, der elsker fortællingens kraft og kompleksitet, formår spillet at levere en historie, der udfordrer og overrasker hele vejen igennem.

Selvfølgelig er der også små svagheder; navigering i menuerne kunne være mere intuitiv, og det kræver en forkærlighed for visual novels, da gameplayet udelukkende bygger på dialog og valg. Men hvis man har en interesse i genren og et åbent sind for anderledes, kunstneriske spil, er Slay the Princess – The Pristine Cut en oplevelse, der byder på noget særligt og uventet. Tør man træde ind i hytten, vil stemningen og historien uden tvivl blive hængende længe efter.

Udvikler/Udgiver: Black Tabby Games/Serenity Forge

Genre: Graphic/visual Novel, Horror

Platform: PC, PlayStation 5, PlayStation 4, Xbox Series X/S og Nintendo Switch (Anmeldt på)

Lau Mellemgaard Eskildsen – Skribent & Anmelder


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag, og er skribent på et af Danmarks største gaming-communities, Det Danske Gaming Forum. Fallout 3 ændrede hans liv, og lige siden har han haft en forkærlighed for action-RPG spil. Dystopiske narrativer har desuden hans store interesse, og han nyder at nørde rundt i gaming-verdenens eksistentialistiske fortællinger






© Copyright - arkaden.dk