Mest læste
Arkaden er medarrangør af Spilprisen 2025
Indiana Jones and The Great Circle-anmeldelse – Det bedste Indy-eventyr i årtier
Vejen Hjem-anmeldelse – En af de mere interessante danske film, men den formår ikke at opretholde spændingen
Infinity Nikki-anmeldelse – Kjolejagt i den store vide verden!
Ravenswatch-anmeldelse – Dystert tag på roguelike med fabler og eventyr
Chris Evans joiner Robert Downey Jr. I kommende Avengers film
3 Gyser-Klassikere vender tilbage i 2025
I hvilken rækkefølge skal du se Abernes Planet-filmene?
Det skal du se i biografen – december 2024
I hvilken rækkefølge skal du se Indiana Jones-filmene?
Det er ved at blive hverdag for Game of Thrones-stjernen Sophie Turner at bringe ikoniske heltinder til live på skærmen.
Hun har både bekæmpet White Walkers og bastarden Ramsay Bolton i Game of Thrones, absorberet kosmisk energi og reddet verden som Jean Grey i X-Men-serien. Nu ser det ud til, at endnu en legendarisk heltinde skal føjes til skuespillerens cv.
Ifølge The Hollywood Reporter er den efterspurgte stjerne i forhandlinger om at overtage rollen som videospilslegenden Lara Croft i Amazons kommende Tomb Raider-serie.
Castingprocessen fandt sted tilbage i oktober, hvor flere skuespillere læste til rollen. Sophie Turner skulle angiveligt være favorit til rollen, efter at have slået konkurrenter som Mackenzie Davis (Terminator: Dark Fate), Emma Mackey (Sex Education) og Lucy Boynton (Bohemian Rhapsody).
Tv-serie-mastermind Phoebe Waller-Bridge, kendt fra Fleabag og Indiana Jones: The Dial of Destiny, står i spidsen for den kommende serie, som både producer og forfatter. Waller-Bridge udtalte sig om seriens tilblivelse tilbage i Maj:
“Hvis jeg kunne fortælle mit teenage-jeg, at dette skete, tror jeg, hun ville eksplodere. Tomb Raider har været en stor del af mit liv, og jeg føler mig utrolig privilegeret over at kunne bringe det til tv med så passionerede samarbejdspartnere. Lara Croft betyder meget for mig, som hun gør for mange, og jeg kan ikke vente med at tage på dette eventyr.”
Phoebe Waller-Bridge
Amazons ‘Tomb Raider’-serie er sat til at være det første produkt i en tværmediel plan for at genopføre Lara Croft-karakterens eventyr, på tværs af medier som tv, film og et kommende videospil.
Lara Croft har tidligere været portrætteret af Angelina Jolie og Alicia Vikander, men denne gang får karakteren en live-action tv-debut, hvilket markerer en ny æra for franchisen.
Videospilsfilmatiseringer er i høj kurs i øjeblikket, takket være succeser som The Last of Us, Fallout og Netflix’ anime-serie Tomb Raider: The Legend of Lara Croft med Hayley Atwell, som netop er blevet fornyet for en anden sæson.
Amazon har god grund til at være optimistiske med deres Tomb Raider-projekt. Hvis Sophie Turner officielt overtager rollen som den dobbelte pistol-svingende opdagelsesrejsende, er serien på rette spor til at blive en central del af Lara Crofts ikoniske historie.
Om skribenten:
Tobias Gilbert – Skribent & Anmelder
Tobias er uddannet skuespiller fra Det Danske Filmskuespillerakademi i 2017. I sit arbejde som skuespiller har han både stået foran og bag kameraet ved bl.a. at producere egne kortfilm. For tiden læser han Dansk på Københavns Universitet for at skærpe sine skriveevner, hvor han også arbejder som skribent for Filmmagasinet Nosferatu. Når der skal slappes af, er det ofte med et PS5-joystick i hånden og en hjemmelavet bolognese på tallerkenen.