Uden at have de præcise tal, vil jeg gætte på, at der bliver talt engelsk i omkring 40-60% af den originale film. Derfor kan man undre sig over, at vi allerede små to år senere genbesøger Christian Tafdrups fortælling – nu med en smule mere engelsktalende indhold. Man kunne frygte, at remaket er resultatet af kyniske filmselskaber, der opdager en international low-budget gyserfortælling og beslutter at tilsætte en anerkendt filmstjerne for at opnå en enorm return-on-investment. Der er nok en sandhed i det, men undervejs i filmen bliver det tydeligt, at historien nu behandles af langt mere erfarne og kompetente filmskabere.

Stadig ikke en gyser

Nøjagtigt som originalen bliver den nye version af Speak No Evil markedsført som en gyserfilm. Og nøjagtigt som originalen er der ufatteligt lidt gys at komme efter. Begge film er psykologiske thrillere med forsøg på at være karakterstudier, og begge film klarer det ganske godt.

Det er en skam, at markedsføringen er, som den er, fordi gyserfilm sælger mange biografbilletter. Derfor vil en stor del af publikum formentlig føle sig skuffede og vildledte, selvom remaket forsøger at tilføje flere elementer fra gysergenren.

Sig intet ondt om James McAvoy

Den mest iøjnefaldende forskel på de to film er, at James McAvoy er med i den ene. Han genskaber karakteren Paddy med en præstation af så høj fysisk kaliber, at han tvinger dig til at fokusere på ham i hver eneste scene. Der var noget mere udefinerbart “større-end-livet” over Fedja van Huêts fortolkning i originalen, men James McAvoy leverer en underholdende forfriskning, inspireret af toksiske mandlige kvaliteter fra internetfænomenet Andrew Tate.

Mackenzie Davis er også en gevaldig forbedring i rollen som Louise, og det er hende, der holder hele tredje akt sammen. Men vi må lige tippe hatten til Morten Burian, der trods alt var langt mere relaterbar og sårbar i den udfordrende hovedrolle end Scoot McNairys nye forsøg.

Alene Hjemme 4 – Speak No Budskab

I godt over en time føles remaket som en forbedring. Scenerne er bedre skruet sammen, og filmen formår at opbygge en ægte følelse af frygt, som kan mærkes i kroppen, selvom man ved, hvor historien er på vej hen. Og så alligevel ikke helt.

For hele tredje akt er totalt nyskabt. Det er svært at beskrive uden at afsløre for meget, men jeg tror, jeg bedst beskriver det ved at sige: Alene Hjemme.

Her knækkede filmen desværre for mig. Jeg er ikke nødvendigvis den største fan af de mere prætentiøse elementer i den danske slutning, men jeg værdsætter enormt modet og de tragedien, som gjorde tematikken og budskabet fuldendt. På papiret var det den korrekte måde at afslutte en fortælling om, hvor høflige og magtesløse vi kan være, når folk overskrider vores grænser. Selvom remaket har en underholdende og klimatisk afslutning, drukner alle forsøg på at formidle et budskab.

Hvis du elskede den originale danske version, bør du blot se den igen. Hvis du derimod hadede den, vil du sikkert godt kunne lide det amerikanske remake. Og hvis du er amerikaner, så lær nu bare at se film med undertekster.

Medie: Biograf
Instruktør: James Watkins
Skuespillere: James McAvoy, Mackenzie Davis, Scoot McNairy
Genre: Thriller
Selskab: Universal Pictures
Spilletid: 110 min.
Premieredato: 12. september 2024

Om skribenten:

Kim Hjælm – Skribent & Anmelder

Kim er uddannet visuel storyteller fra VIA Film & Transmedia. Han har arbejdet i filmbranchen som manuskriptforfatter, reklamefilminstruktør og klipper. Han har først og fremmest identificeret sig selv som film buff – lige siden han brugte alle sine konfirmationspenge på en Blu-ray-samling af IMDB top 250 film. Det havde han nok ikke gjort, hvis han vidste, at streamingtjenesterne var lige på trapperne. Det var dumt.