Ad Banner

Film og serier

Spot Kim Bodnia i Brad’s Pitt-stop F1-trailer

Foto: Apple Original Films/Warner Bros. Pictures

Af Kasper Rasmussen
8 juli, 2024

Den første trailer til Brad Pitts Formel 1-film er ankommet til tonerne af Queens We Will Rock You. Men kan du nå at spotte Kim Bodnia?

F1, den kommende film fra Apple Original Films og Warner Bros. Pictures, har Brad Pitt i hovedrollen og er instrueret af Joseph Kosinski, som også stod bag Top Gun: Maverick.

Filmen har modtaget sin første teasertrailer og har en international udgivelsesdato den 25. juni 2025. Teaseren fokuserer primært på racing og giver fans en forsmag på det højhastighedseventyr, der venter dem.

Se teaseren her:

Så du Bodnia?

Filmen er lavet i samarbejde med ti virkelige Formel 1-hold, og flere af scenerne er skudt under virkelige raceløb, som det også kan ses i den intense trailer.

F1 stiller i stærk holdopstilling med flere interessante navne, udover Pitt, tæller rollelisten således Kerry Condon, Javier Bardem, Damson Idris, Tobias Menzies, Sarah Niles og Samson Kayo.

Foto: Apple Original Films/Warner Bros. Pictures

Dette kommer lige i kølvandet på, at Kim Bodnias gennembrudsfilm Pusher er blevet nyrestaureret og er klar til at blive vist i ‘Venice Classics Competition Restored Films’ sektionen.

Om skribenten:

Kasper Rasmussen – Skribent & Anmelder

Filmnørd med interesse i alt mellem himmel og jord – både det guddommelige og jordnære. Er det godt er det godt; Skidt er det skidt. Har tidligere skrevet for Citylights, Pixel.tv og The Movser. Kan opleves som statist i bl.a. Druk og Klovn Forever og har b.la. interviewet Luigi Cozzi, Thomas Robsahm og Christopher Lambert. Indehaver af Danmarks bedste filmsamling med et hav af minder og autografer.




© Copyright - arkaden.dk