Ad Banner

Nyheder

Star Wars: Outlaws er gået guld

Foto: Ubisoft

Af Kasper Hansen
5 juli, 2024

Star Wars Outlaws er nu officielt gået guld, hvilket betyder, at spillet er færdigt og klar til udgivelse den 30. august. Snart kan spillere udforske Outer Rim og opleve livet som en slyngel i dette AAA open-world eventyr

For lidt under en måned siden fik Arkaden et smugkig på Star Wars Outlaws med en 14 minutters gameplay-præsentation, som fremviste nogle missioner. Samtidig har vi fået at vide, at hovedhistorien vil tage omkring 25-30 timer at gennemføre. Nu er der endnu en stor nyhed – spillet er officielt gået guld!

Med under to måneder til den spændende lancering af Star Wars Outlaws, det ambitiøse open-world eventyr skabt af Massive Entertainment og udgivet af Ubisoft, har udviklerne annonceret denne store milepæl. Star Wars Outlaws er færdigudviklet og klar til udgivelse den 30. august.

Ubisoft og Massive Entertainment afslørede nyheden i et opslag på X. “Vores team kan ikke vente med, at I begynder at udforske Outer Rim og leve livet som en ægte slyngel,” står der. Opslaget er ledsaget af en kort video, der viser spændende filmklip fra spillets kampagne.

At et spil “går guld” betyder, at det er klart til at blive trykt på diske. Det er en term fra dengang, fysiske spil dominerede markedet, og i dag betyder det, at hovedudviklingen er afsluttet. Med denne milepæl er det næsten sikkert, at Star Wars Outlaws vil blive udgivet som planlagt den 30. august.

Der blev også fremvist endnu en trailer til Ubisoft Foward, som tidligere løb af stablen.


Om skribenten:

Kasper Hansen – Skribent & Anmelder


Kasper har tidligere været skribent og anmelder for GamersLounge. De kompetitive spil som FIFA, Hearthstone og Call Of Duty-serien er nogle, han bruger mange timer på, men via en voksende passion har han også skabt en stor kærlighed til historiedrevne spil – særligt AAA-spil.





© Copyright - arkaden.dk