Ad Banner

Anmeldelse

Starfield-anmeldelse – ambitiøst rod

Foto: Bethesda

Mest læste

Af Kasper Pedersen
22 januar, 2024

Er det en rejse til stjernerne værd, eller brænder det op i atmosfæren?

Hvad er der at sige om Starfield, som ikke allerede er sagt? Spillet har nu været ude på markedet siden september 2023, og de fleste spillere har allerede givet deres holdning til Bethesdas store titel. På både godt og ondt.  

Siden spillets udgivelse har jeg været meget tøvende, da alt markedsføring har været på dets mange planeter og udforskning, hvilket er to ting, jeg tidligere har været lovet, og er blevet skuffet over i spil såsom No man’s sky. Det har dog senere hævet barren gevaldigt. 

Så er der det faktum, at dette er et Bethesda spil, og det er ikke et selskab, som jeg har høje forventninger til, ikke engang efter “mesterværker” som skyrim. Det var i min optik rodet, havde sidemissioner der fik historien til at miste sin vigtighed, og så var det fyldt med fejl. 

Men en rejse til stjernerne kan byde på mange fede oplevelser, og jeg havde sat mig for som nytårsforsæt, at få mit eget indtryk af Todd Howards ambitiøse “passions projekt” på en Xbox, som jeg endnu ikke havde fået brugt. Efter mere end 60 timers spil kan jeg helt sikkert se det ambitiøse, men ambition kan være rodet.

En rejse ud blandt stjernerne kan sætte enhvers fantasi i gang. Foto: Kasper Pedersen/Starfield.

En Sci-fi power fantasi 

Historien starter temmelig traditionelt, når det kommer til power fantasier. Det er flere hundrede år ude i fremtiden, hvor menneskene for længst har forladt jorden og er akklimatiseret til beboelse på andre planeter samt rumrejser. Du er en almen minearbejder, som blot er ude for at score nogle hurtige penge. Efter an aktion på en planet finder du et ukendt artefakt, der ved berøring giver nogle mystiske syner, og slår dig bevidstløs.  

Herefter tager det hurtigt fart. Du slutter dig til en gruppe eventyrer (the Constilation), der ønsker at udforske rummet og de mystiske artefakters betydning, hvilket tvinger ukendte kræfter til at deltage, i hvad der kan minde om en skattejagt i rummet.   

Hvis man udelukkende holder sig til hovedmissionerne, strækker historien sig til omkring 20 timer, og der er både op-og nedture henad vejen, da den til tider trækkes i langdrag med svinkeærinder. Men takket været en overraskende tvist midtvejs gennem historien, tilfredsstillende afslutning og et betydningsfuldt endegyldigt valg, der bød på mere gameplay, efter rulleteksterne var kørt over skærmen, syntes jeg at spillets narrative tråd var solid, om end en smule flosset til tider.

Starfield byder ikke kun på aktion, men også nogle meget sobre og rammende karakterøjeblikke. Foto: Kasper Pedersen/Starfield.

Din karakter er dit kanvas

Din karakter starter ud som et blankt kanvas, som du kan designe med personlig baggrund og nogle karaktertræk, der alle kan opgraderes og udnyttes gennem spillet. Dette gøres gennem spillets level-system, hvor du på bedste RPG-vis får EXP efter en klaret mission. Når man er steget i level, kan der bruges et point i det rimelig omfattende skilltree. Hver evne har 4 niveauer, som man så kan låse op for, ved at klare små opgaver knyttet til den pågældende evne.  

Jeg var rimelig imponeret over spillets evne til at lade mig prøve ting af, som havde forskellig effekt på både personers holdninger til mig, og hvordan missionerne kunne klares. Som udgangspunkt prøvede jeg at overbevise en person til at give informationer gennem et overtalelsessystem, men lykkedes det ikke, var der stadig andre veje at gå. Jeg kunne være brutal, bruge bestikkelse eller måske noget helt fjerde. Det var alt sammen afhængigt af ens valgte evner, eller til tider hvilket selskab man havde med sig.

Du kommer igennem mange samtaler i Starfield, når du vil lave dit hold af rumrejsende. Foto: Kasper Pedersen/Starfield.

Tag en ven med på jobbet 

For som det er traditionen tro i Bethesda spil, hvert fald hvis man skal sammenligne med Fallout-serien, så kan man hyre besætning til ens rumskib, eller tage en af sine venner fra ‘The Constilation’ med på missioner. De har alle deres forskellige styrker, som giver spilleren fordele, der kan benyttes på den store rejse. Det er dog særligt de fem venner, der har den største betydning for historien. 

For de har hver deres individuelle baggrund, som du lærer gennem unikke missioner. Det var her at jeg følte den største personlige involvering, da de havde hver deres reaktioner på mine handlinger. Hvis jeg gjorde noget, der stak imod deres eget moralske kompas, så ville det have betydning for, hvorvidt de anså mig som en de kunne stole på. 

Deres individuelle missioner var også dem der rørte mig mest, da de alle bar præg af relaterbare elementer, uden de blev irriterende eller kedelige. Det var også sjovt at kunne vælge et unikt svar fra dem, hvis jeg stod i en overtalelsessituation, der ikke helt gik den retning som jeg ville have.

Der er rigeligt med galakser, som kan udforskes i spillet- Spørgsmålet er om man vil have lyst. Foto: Kasper Pedersen/Starfield

En rejse ud blandt stjernerne

Starfield, som navnet indikerer, byder på en rejse blandt stjernerne, og det er særligt her at spillets ambitiøse niveau kommer til kende. Der er masser af planeter, fordelt over umådeligt mange intergalaktiske systemer, som byder på rig mulighed for udforskning. 

Du kan rejse rundt i dit rumskib, der kommer i forskellige kategorier samt størrelser, og flyve rundt fra galakse til galakse. Med “flyve” mener jeg, at dette er spillets ‘fast travel’ system, hvor du går ombord på skibet, vælger en destination, og på få øjeblikke er du fremme. Der er tider, hvor du får lov til at deltage i hektiske rumkampe, og skal skyde fjendtlige skibe i stykker med lasere og raketter. Disse øjeblikke virker fint som et lille afbræk på de mange skudkampe i spillet, som du kommer ud for, når du er landet på en planet. 

Mange af dem har nemlig små byer, lejre og grotter der kan udforskes. Et imponerende antal af dem byder på lokale beboere, som du kan hjælpe i mindre missioner, der alle resultere i exp., og der er ofte et rigt dyre-samt- planteliv som kan nedlægges eller udforskes. Men som jeg nævnte tidligere, kan ambition være rodet og for alt godt der er at sige om Starfield, skal det også nævnes at det er enormt rodet i dets struktur for sidemissioner samt udforskning.

Der er stadig mange “klassiske” Bethesda fejl at finde. Foto: Kasper Pedersen/Bethesda.

Kvantitet mod kvalitet 

Hver gang der var en planet med liv og indhold, var der tre totalt ligegyldige. Nogle af planeterne bød på deres eget klima og havde endda forskellig tyngdekraft, så ens hop kunne variere i højde. Men det faldt hurtigt til jorden, da klimaets virkning på din karakter enten var minimale, eller kunne løses ved at tage noget medicin, som der var rigeligt af i spillet. Det blev meget hurtigt en bagatel og ligegyldigt.  

Bethesda er en udvikler, der går meget op i deres narrativer, og det ses tydeligt på både kvantiteten samt kvaliteten. Spillet bugner af indhold, det er der ingen tvivl om. Selv efter 60 timers spil, kan jeg se at mit missionskatalog har en masse tilovers, og der er højst sandsynligt ting, jeg ikke har opdaget endnu på uudforskede planeter – Men hvad er pointen? 

Der var mange sidemissioner, også kaldet “activities”, der bestod af den samme hjernedøde struktur: Tal med person A, find og overtal person B, vend tilbage til person A og så var missionen klaret. Disse opgaver gav intet indholdsmæssigt, og føltes som totalt tidsspilde. 

Men der var også en god portion aktiviteter, som bød på nogle af de bedste narrativer, jeg længe har oplevet, hvad enten vi taler om Bethesda spil eller RPG’er rent generelt. Der er de faktions-baseret missioner, der strakte sig over flere dele, og kunne gå fra sci-fi til mystery til horror på et splitsekund. Der var baser der kunne udforskes for bedre våben, eller materialer til at udvikle din egen lille rumbase.

Man kan også udforske det lokale dyreliv på de mange planeter. Foto: Kasper Pedersen/Starfield.

Et Bethesda spil- på både godt og ondt 

Et andet stort problem jeg har med Bethesda, er hvor meget de lader til at sidde fast i fortiden, når det kommer til programmering af deres spil. For Starfield har grafiske samt systemmæssige problemer, der til tider ledte tanker tilbage på spil fra de tidlige 2000’er. 

Først og fremmest er der diverse bugs. Karaktermodeller der klipper gennem vægge, personer der taler i munden på hinanden og nogle få steder faldt frameraten til latterligt lave niveauer, så jeg var i tvivl om spillet var ved at bryde sammen. Det sidste skete heldigvis kun en enkelt gang i starten, hvor jeg var nødt til at spille på en anden gemt fil ca. 30 minutter tilbage. 

Kortet i spillet er også noget nær ubrugeligt, da det kun viser nogle få lokationspunkter, som man kan rejse imellem. Så hvis man vil finde en specifik butik i en af de større arealer, så skal man finde der hen ud fra ens hukommelse.  

Det er en skam at der er så mange fejl, for Starfield er imponerende i dets størrelse, og man kan ikke andet end blive hivet ind i universet, med de mange lokationer og karismatiske personligheder der alle er velskrevne samt detaljeret.

Visse lokationer i spillet er meget imponerende, skønt der er nogle grafiske problemer. Foto: Kasper Pedersen/Starfield.

Konklusion 

Starfield leverer en fantastisk rejse ud blandt stjernerne fyldt med ting at se og lave. Desværre bliver det også holdt tilbage af fejl, samt forældet design beslutninger som er svære at se gennem fingre med. Spillet udkom i 2023, og Bethesda har brugt mange år på udviklingen med et dedikeret og talentfuldt hold bag, så hvorfor er det ikke bedre fungerende end dette? 

Det er ikke et dårligt spil, da det leverer god underholdning det meste af vejen. En god historie, solidt gameplay og til tider imponerende scenarier trækker gevaldigt op, og gør det værd at spille for enhver der har Game Pass. Det er de mange små fejl, tvivlsomme programmerings beslutninger samt grafiske uoverensstemmelser som holder det tilbage fra at være et sandt mesterværk.  

Jeg fortryder ikke et sekund at have spillet Starfield. Men er lidt ærgerlig over, hvor nemt det er at pege på specifikke fejl, som kan blæses ud af proportioner. Forhåbentlig er der stadig potentiale for udvikling indenfor Bethesda med deres spil, for hvis dette er deres bedste, så kommer de aldrig helt op til stjernerne.

Udvikler: Bethesda Game Studios

Genre: Aktion RPG/ First Person Shooter

Platform: Xbox Series X|S (anmeldt på) og PC

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Palworld har flere spillere end Cyberpunk 2077 og Elden Ring på Steam 
PCMagSony: PlayStations fremtid er konsol, PC, mobil og cloud