Ad Banner
Ad Banner

Anmeldelse

Starship Troopers: Extermination-anmeldelse – Et kaotisk actionspil fyldt med game-bugs og alien-bugs

Foto: Offworld Industries

Mest læste

Af Henrik Brandt
6 november, 2024

Starship Troopers-franchisen har i 2024 fået en overraskende stor renæssance, og det er i høj grad takket være Helldivers 2, som udkom i starten af året. Nu kommer Offworld Industries med Starship Troopers: Extermination, som skal høste frugterne af denne renæssance

Starship Troopers-universet udspiller sig i en dystopisk fremtid, hvor menneskeheden står over for en brutal og nådesløs fjende: de gigantiske, insektlignende Arachnids. I denne verden er Jorden styret af Terran Federation, et militærstyre, hvor borgerrettigheder som stemmeret og adgang til offentlige embeder kun kan opnås gennem frivillig militærtjeneste.

Den originale film fra 1997, instrueret af Paul Verhoeven, er en actionfyldt og satirisk skildring af Robert A. Heinleins roman. Filmen er kendt for sin overdrevne militærpropaganda og nazi-lignende symbolik, der bruges til at fremhæve farerne ved ekstremisme.

En overflod af insekter og store guns!

Det er ikke, fordi Starship Troopers: Extermination lander på et tørt sted. Selvom det føromtalte spil Helldivers 2 ikke er så “hot,” som det har været, er det ikke længe siden, at vi fik Warhammer 40K: Space Marine 2, som måske smager lidt af det samme. Foruden disse to titler har vi i de sidste par år også fået Warhammer 40K: Darktide og Aliens: Fireteam Elite.

Det, der får Extermination til at skille sig ud, er det episke scope, som spillet forsøger at ramme. Med op til 16 spillere på slagmarken ad gangen bringer Extermination langt mere ildkraft til kampen mod de store horder af insekter end sine konkurrenter. Spillerne er inddelt i teams på op til fire, hvilket skaber en nogenlunde følelse af teamwork, når alle kaotisk forsøger at fuldføre missionerne og forhåbentlig undslippe med så mange liv i behold som muligt.

Det er svært ikke at sammenligne Extermination med Helldivers 2, men de to spiloplevelser kunne næsten ikke være mere forskellige. Ja, begge spil er co-op multiplayer-shooters, hvor du plaffer tusindvis af alien-insekter, men her stopper lighederne også. Helldivers 2 er en præcis slapstick-komedie, hvor fjollet sci-fi-action drives af perfekt physics, præcise projektilbaner og de utroligt tilfredsstillende stratagems. Extermination, derimod, er en langt bredere, mere kaotisk og ru i kanterne oplevelse, som på mange måder sigter højere – men med kun en brøkdel af budgettet til at føre ambitionerne ud i livet.

“I’m doing my part!”

Før du hopper hovedkulds ud i den altoverskyggende multiplayer-krig, giver Starship Troopers: Extermination dig en yderst kedelig og hurtigt forglemmelig single-player-kampagne, hvor du lærer spillets grundlæggende teknikker. Du træder i støvlerne på en navnløs soldat i Special Operations Group, personligt udvalgt af selveste General Johnny Rico! (Spillet af Casper Van Dien, der leverer en knap så engageret præstation).

Historie? Det finder du ikke meget af her. Denne mission er ren bootcamp – en sikker zone langt væk fra online-kampens kaos og uden de store helteøjeblikke, før du rammer frontlinjen.

“I have only one rule. Everybody fights, no one quits. If you don’t do your job, I’ll kill you myself!”

Foto. Offworld Industries

Lad os dykke ned i hovedretten: multiplayer-delen. For at modstå insekttruslen står Føderationen klar med seks slagkraftige classes, hver med deres eget arsenal og specialiserede evner. Selvom både Guardian og Demolisher er pansrede kampmaskiner, er de meget forskellige. Guardian bygger hurtigt en personlig fæstning midt i kaosset, der holder insekterne på afstand og stabiliserer de tunge våben – den ultimative forsvarspost! Demolisher går direkte efter maksimal ødelæggelse, med granater og raketter som foretrukne våben. Demolisher har derfor brug for holdkammerater til dækning, mens insekterne sprænges til atomer. De øvrige klasser er Sniper, Ranger, Engineer og Medic.

Et koncept, der på papiret virker meget interessant og tilføjer et ekstra taktisk lag, er building base-delen. Når du hopper ind i en multiplayer-kampagne, får dit hold nogle opgaver, der skal løses, før I kan fortsætte til næste fase i kampagnen – måske skal I sikre en base, ødelægge en insektrede eller bygge en base. Tanken om at bygge en base sammen med femten andre kan lyde kaotisk og uoverskuelig – og ja, det er begge dele. For det meste føles det mere tilfældigt, at en base står klar efter et par minutter, end at det er planlagt og koordineret – men det er effektivt! Sammen skal man rejse mure, placere forstærkede bunkere, oprette ammodepoter og opstille både bemandede og automatiske kanontårne. Det er fascinerende at se det hele udfolde sig, og som ny spiller er det generelt en god idé at observere, hvordan de erfarne spillere klarer opgaven. Styringen af basebygningen er ikke forfærdelig, men den er heller ikke intuitiv, så det kræver sandsynligvis et par runder, før du lærer at placere de rigtige dele på de rigtige steder effektivt.

Spillet er rimelig godt balanceret, så selv med 16 spillere føles det aldrig som nok, når bølger af endeløse og nådesløse insekter konstant sendes mod din kampstyrke. Hobevis af insekter kan være i færd med at rive både dig og din base fra hinanden, og selv døde insekter – den eneste gode slags – kan skabe taktiske udfordringer, da deres lig kan hobe sig op og fungere som ramper, som de levende insekter kan bruge til at klatre over mure. Det er en sjov og velkommen mekanik, da enhver stor fjende kan flænse dig eller dine holdkammerater til strimler med blot et par angreb.

“We thought we were smarter than the Bugs.”

Foto. Offworld Industries

Som du kan læse, har spillet nogle gode idéer og nogle mekanikker, der virker lidt klodsede, men okay. På andre områder føles Extermination meget tro mod den originale film fra ’97. Den visuelle præsentation, man mødes med, skriger gammeldags – og ikke på den gode måde. Spillet er virkelig grimt at se på. Jeg havde svært ved at fordybe mig i spillets atmosfære, fordi jeg gang på gang blev trukket ud af oplevelsen på grund af grafiske bugs og en billede- og lydside, der er så uinspirerende. Banedesignet er direkte kedeligt; banerne føles meget store og tomme, og variationen i terræn og lokationer er yderst begrænset. Også variationen af insekter er meget lav, og efter et par timers gameplay har man mødt alle typer og gennemskuet deres evner.

Helldivers 2 har i den forbindelse virkelig gjort Extermination en bjørnetjeneste ved at udkomme først. Både visuelt, lydmæssigt, humormæssigt og atmosfærisk rammer Helldivers 2 Starship Troopers-stemningen langt bedre end Extermination. Som én, der virkelig elsker Starship Troopers-universet, er jeg meget skuffet over, hvor humorforladt spillet er – især singleplayer-delen kunne virkelig have brugt mere kærlighed og humor. Hertil føles gunplayet næsten lige så uinspirerende. Selvom der er et stort arsenal af våben, føles det aldrig helt tilfredsstillende, når man med sin Assault Rifle holder skydeknappen i bund eller omhyggeligt skyder med sin Sniper Rifle. Generelt er der en stor mangel på finish, lige fra hovedmenuerne til lyd og gameplay.

Victory!

Foto. Offworld Industries

Jeg sidder lidt med en følelse af, at Offworld Industries har forladt Starship Troopers: Extermination-skuden efter Helldivers 2 kom, så og sejrede. Spillet bærer tydeligt præg af, at der mangler en del finpudsning – nogle steder med en slibemaskine. Kombinationen af basebygning og co-op-shooter er ret finurlig og interessant og giver lidt liv og variation til et ellers meget grimt, kedeligt og uinspirerende spil. Generelt mangler spillet en følelse af substans; våben, banedesign og insekter føles som papmachéfigurer.

Udvikler/udgiver: Offworld Industries/Offworld Industries

Genre: Action, Co-op, Multiplayer, FPS

Platform: Xbox Series X/S PS5 (Anmeldt på)/4 og PC

Om skribenten:

Henrik Brandt – Skribent & Anmelder

Henrik lever og ånder for fantastiske, eventyrlige og skræmmende oplevelser – både i spil, film og tv-serier. Specielt dyrker han Star Wars, alt inden for superhelte -og gysergenren, og singleplayer-oplevelser på sin Playstation som ekstremsport. I stedet for at gå i kirke, bruger han tiden på at sidde i de hellige biografsales dunkle mørke, og bevidner filmenes fantastiske fortællinger som de er skabt til at blive oplevet.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Dragon Age får nok aldrig en Legendary Edition
Hype GamesSlavicPunk: Oldtimer-anmeldelse – Østeuropæisk cyberpunk med solid action...