Nyheder

State of Play og stor annoncering fra PlayStation skulle være nær

Foto: IGN

Af Kasper Pedersen
8 september, 2024

Den kommende pro konsol rygtes til at være fokus

PlayStation har haft et mærkeligt år. De har udgivet nogle kritikkerroste hits med Helldivers 2, Astro Bot, og Black Myth: Wukong slår diverse rekorder, på trods af et noget kontroversielt team bag. Til gengæld har de også haft stinkere som Foamstars, det nu dødsdømte Concord og haft et lunkent regnskabsår, kun reddet af deres nationalvaluta.

Der er også meget at savne fra selskabet, hvis vi skal se længere ud i fremtiden. Vi ved at Silent Hill 2 vil udkomme til oktober, og er ellers er resten af året tømt for store titler. Alt hvad vi ved, er at næste år vil formentlig byde på store IP-efterfølgere, dog er intet specifikt blevet meldt ud. Det kan dog snart ændre sig.

For ifølge en leaker ved navn “Lunatic Ignus”, har haft leaket både en tidligere State of Play og Wukong DLC før det blev officielt, skulle der være både en “stor annoncering” og State of Play på vej i september. Det melder han på sin Discord og X-profil.

Ignus annoncere at der er store ting i vente fra PlayStation i september. Kilde: Discord

Den såkaldte “store annoncering” skulle finde sted allerede i næste uge (i skrivende stund), tirsdag d. 10 september eller onsdag d. 11. Ignus udmelder desuden at det vil inkludere “First Party”-indhold, og PlayStations State of Play vil finde sted omkring den 19-20 september.

Det vides endnu ikke om der er hold i disse rygter, men der har været tidligere tegn på at PlayStation varmer op for den kommende PlayStation 5 pro, der skulle udkomme i 2025, så en annoncering af denne ville snart være på sin plads med en dybere fremvisning til dette års Tokyo Gameshow.

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk