Mest læste
Morten Münster bliver medejer af Arkaden
Joker: Folie à Deux-anmeldelse – Todd Phillips lever ikke op til sin første Joker-film
Diablo IV: Vessel of Hatred-anmeldelse – En skuffende dæmon med masser af indhold
EA Sports FC 25-Anmeldelse – Et skud i den rigtige retning
Kingdom of the Planet of the Apes 4K-anmeldelse – En overflødiggørelse af Disney+?
10 år med skarpe anmeldelser og satirisk kritik: Et portræt af Dårligdommerne
Anmelderne kalder Joker: Folie à Deux for ‘en kedelig, tynd, rodet og livløs efterfølger.’
I hvilken rækkefølge skal du se Abernes Planet-filmene?
Assassin’s Creed Black Flag Remake udkommer allerede meget snart?!
The Legend of Zelda: Echoes of Wisdom-anmeldelse – Prinsessen der skal redde Link
Igennem fire episoder af cirka 30 minutter hver følger vi twitch streamer Marie-Louise Watson, som sammen med flere piger inden for gaming verden dele deres ret så krænkende oplevelser med deepfake porno fotos og videoer.
Over fire episoder fik jeg virkelig nogle tankevækkende informationer fra dokumentaren om deepfake porno. Jeg var slet ikke bevidst om hvor udbredt det faktisk var. Skulle man sidde derude, og tænke ”hvad er deepfake porno helt præcist?”, så kan jeg hurtigt forklarer det inden vi går videre med at snakke om dokumentaren.
Deepfake betyder, at man tager en persons ansigt, og smider det på en krop, som ikke er ens egen. I denne dokumentar bliver mange (og jeg mener altså virkelig mange) piger udsat for det man kalder deepfake porno, som er hvor pigers ansigt bliver sat på en nøgen krop, og der bliver dermed lave pornografiske billeder af dem. Alt dette bliver gjort uden tilladelse, og det bliver delt mellem et stort antal mennesker. Hvor mange præcis vides ikke, men ud fra dokumentaren vil jeg sige, at vi sagtens kan regne med over 50.000 mennesker.
En dokumentar som giver maveknibende informationer
Marie Watson fortæller om hendes oplevelse med at finde deepfake fotos af hende selv. Undervejs i dokumentaren møder vi flere og flere piger, som også har fundet deepfake fotos af dem selv. Senere opdager de, at der også findes deepfake videoer af dem. Der er tydeligvis ingen grænser for hvilke syge ting folk vil gøre derude.
Nogle af de ret så ubehagelige informationer, som man får undervejs i dokumentaren, er virkelig modbydelige og frastødende. Du får aldrig vist billederne, som pigerne finder i dokumentaren (og med god grund), men du hører deres kommentarer til billederne. En af billederne de fandt, var et deepfake foto af et konfirmationsbillede af en ung pige på omkring 13-14 år. Hvor vanvittig klamt er det lige?!
Derudover blev der fundet utrolig mange grupper, hvor folk køber og dele deepfake fotos. En af grupperne havde over 50.000 medlemmer.
Over 50.000 medlemmer?!
Undervejs i dokumentaren snakker pigerne også med nogle eksperter inden for dette område, og her bliver der blandt andet fortalt, at nogle personer tænder på det manglende samtykke, som der ikke er blevet givet til de deepfake fotos, som de sidder og kigger på.
Alt det jeg nævner her, er kun en lille brøkdel, af alt det vi ellers lære undervejs i de fire episoder af dokumentaren.
Deepfake fotos er skræmmende realistiske
Selvom vi aldrig ser billederne i dokumentaren, så er det tydeligt fra pigernes ansigtsudtryk, at AI billederne ser utrolig realistiske ud. Selvom man selv vil kunne se, at det ikke er ens egen krop, så kan andre ikke se, at det ikke er din krop. Tankerne om hvad sådan nogle nøgenbilleder vil betyde for ens karriere og omdømme bliver der stillet spørgsmål ved i dokumentaren.
Hvordan standser man også de personer, som laver disse billeder, deler dem og i nogle tilfælde tjener penge på at sælge dem? Deepfake fotos er så udbredt over hele internettet, at det ærligt talt virker helt umuligt at kunne stoppe det.
For at runde det af uden at afslører alt om dokumentaren, så er det en tankevækkende dokumentar, som virkelig får dig til at genoverveje hvor meget man egentlig har lyst til at dele billeder af sig selv på internettet. Men hvad vil det nytte at fjerne ens sociale medier nu, da chancerne for, at der allerede er deepfake fotos af en selv derude, virker ret stor? Skulle der i så fald findes et billede af for eksempel mig, så vil det være blandt hundred og tusindvis andre AI billeder, som ikke er blevet godkendt af nogle af dem, som er på billederne.
Det er en syg verden vi lever i.
Medie: DRTV
Medvirkende: Marie Watson, Melina Jellesmark, Munni Chowdhury, Sabine m.fl.
Producent: Johan Sønderby Lauridsen
Genre: Dokumentrar
Premieredato: 15. September 2024
Spilletid: 120 minutter
Selskab: BBC STUDIOS NORDIC PRODUCTIONS
Om skribenten:
Natasha Jensen – Skribent & Anmelder
Når Natasha ikke ser film, så vejleder hun folk i løb og triatlon. Hun er også kendt som ‘Løber Natasha’, fordi der skal løbes lidt for at forbrænde alle popcornene. Hvis du tager et kig på hendes YouTube historik, så vil den bestå af en stor nysgerrighed om, hvordan Hans Zimmer og Ludwig Göransson laver deres musik, og hvordan Christopher Nolan arbejder med IMAX.