Ad Banner
Ad Banner

Anmeldelse

Super Mario Party Jamboree-anmeldelse – Tætpakket morskab og flygtige påfund

Mest læste

Ad Banner
Af Emil Øgaard
24 oktober, 2024

Det seneste skud på Mario Party-stammen, Super Mario Party Jamboree, er fuldstændig pakket med indhold ift. tidligere Mario Party-titler. Der er noget for enhver smag og overraskende meget indhold til singleplayer-delen. Nintendo har ryddet op i mange af de mangler, der var i tidligere spil i serien, men også tilføjet et par nye, som er svære at overse.

Med så meget nyt indhold, som virker ret ligegyldigt, snubler Super Mario Party Jamboree desværre også på målstregen om at være det bedste spil i serien. Den titel tilfalder stadig Mario Party 3.

Det er altid en fornøjelse enten at undvige eller hamrer lige ind i sine modstandere. Foto: Nintendo

Gamle og nye klassikere

De fleste forbinder Mario Party med brætspillet, hvor man vinder ved at have flest stjerner og mønter til sidst. I Jamboree er der fem nye, unikke bræt og to bræt fra tidligere Mario Party-titler. Det er dog ikke alle, som er lige sjove at spille på.

Højdepunkterne er klart shoppingcenteret Rainbow Galleria, hvor man hver femte runde kan købe alt til halvdelen af prisen, og den klassiske Western Land fra Mario Party 2, hvor et damptog kan slå dig tilbage til start, hvis du ikke passer på.

Til brætspillene er der 50+ nye minigames, som har nogle rigtigt sjove idéer, men aldrig rammer højderne fra tidligere Mario Party-titler. Særligt er de mere RNG-baserede minigames såsom Gate Key-pers, særligt frustrerende, da det er meget tilfældigt, hvem der vinder.

Som noget nyt til brætspillene kan man få følgeskab af en Jamboree Buddy, som hver kommer med sin unikke egenskab, fx Luigi, der hjælper dig med at slå højere tal med terningen.

For at aktivere en Jamboree Buddy skal man være heldig at komme forbi dem på sin vej på brættet. Den person, der lander ved Buddy’en får en fordel i de minispil, man skal vinde for at følgeskab. Igen svinger disse minigames meget i kvalitet, hvor særligt Donkey Kong har trukket det korteste strå. Hans minigame er et rytmebaseret bongotromme-spil, som trækker i langdrag. Dog Luigis puzzlebaserede mingame klart min favorit.

Mario Party har fået skudt i skoene, at det er meget RNG-baseret. Dette prøver Super Mario Party Jamboree at gøre op med ved at introducere Pro Rules. Pro Rules skærer mange af RNG-elementerne væk, såsom Lucky Spaces, hvor man kan vælge at få 10 mønter eller en Dooble Dice, eller at man kan votere om hvert minigame, som så bliver udvalgt tilfældigt.

Pro Rules er fokuseret på, hvor god man er til minigames og til at bruge sine powerups mest effektivt, hvilket jeg synes fungerer fantastisk. Der er klart mere på spil, når man spiller denne spilmode – alle stjerner og mønter kan man miste ved et forkert træk. Ved at købe en Super Dueling Glove kan man nemlig udfordre en anden spiller til kamp om sine stjerner. Det er high risk/high reward, som er yderst tilfredsstillende at spille igennem. Jeg håber, at de implementerer dette (med justeringer) i kommende Mario Party-titler også.

Rainbow Galleria har et stempelkontor, hvor man kan indløse sine stempler, man finder undervejs. Foto: Nintendo

Kan du stå distancen?

I den store singleplayer-del, Party Planner Trek, skal du ud til de fem nye bræt og klare en masse minigames og fetch quests for både at oplåse nye dekorationer til din hub, Party Plaza, og til at oplåse de nye bræt. I hver bane skal du mindst samle 30 stjerner for at oplåse en bosskamp som du skal klare med de klassiske karakterer fra Mario-universet, du samler op undervejs.

Du skal vælge én af de nu i alt 22 karakter, du kan spille som, og gennemføre singleplayer-delen med dem. Jeg valgte ham, jeg altid vælger, Waluigi, og havde en stor fest med at spille denne singleplayer-del. Det er både en god introduktion til at lære brættet at kende, da du kan bevæge dig frit rundt, men det er også en god mulighed for at lære de forskellige nye minispil at kende.

At man så får en masse dekorationer til sin hub er bare en bonus. Det overraskede mig faktisk, hvor meget jeg kunne lide denne del, da man normalt forbinder Mario Party som et multiplayer-spil. Men hvis de udvider på dette fundament til næste spil, får spillet pludselig to stærke ben at stå på.

De andre singleplayerspil er mere fokuseret på bevægelse med dine Joycons. I Rythm Kitchen skal du stå op og lave forskellige mad-minigames såsom at flippe en pandekage – ikke lige min kop te, og i Paratroopa Flight School skal du stå med armene ud til hver sin side og flyve rundt med Mario. Begge disse spilmodes må de hjertens gerne droppe til næste spil.

Min favorit af disse Joycon-baserede spilmodes er Toad’s Item Factory, hvor du skal igennem 30 små baner, hvor du skal få en bold igennem banen ved at bevæge din Joycon fra side til side fx.

I Bowser Kaboom Squad skal du samarbejde med 7 andre spillere. Foto: Nintendo

Der kan kun være én

Multiplayerdelen i Jamboree er nok det, der har fået den største opmærksomhed. Der er to forskellige spilmodes, hvor man enten kan konkurrere mod 19 andre spillere om at vinde kapløbet i Koopathlon, eller man kan spille med syv andre spillere om at nakke Imposter Bowser i Bowser Kaboom Squad.

I Koopathlon skal du spille tre forskellige minigames, hvor det gælder om at samle flest mulige mønter. Hver mønt rykker dig nemlig ét skridt længere frem på spilbrættet. Efter hver tredje minigame skal man deltage i Bowser-event, hvor man skal holde sig i live. Hvis man ryger ud, rykker man et bestemt antalt træk tilbage. Hele processen gentages indtil der er en deltager, som har krydset målstregen efter 5 runder.

Efter et par spil i denne mode har man også prøvet alt, hvad det har at tilbyde. Der mangler mange flere minigames til at holde det interessant i længere tid, og jeg savner også, at man kan spille couch co-op mod computeren i det. Man kan nemlig spille det mod computeren som en singleplayer-oplevelse.

Lidt det samme kan siges om Bowser Kaboom Squad, hvor du skal indsamle bomber ind til din kanon, som affyrer efter 20 bomber er placeret i den. Bomberne finder man rundt i det lille område, hvor Bowser jagter dig og de 7 andre rundt på. Efter 3 minutter skal I sammen klare et minigame, hvor det gælder om at få S-rank, så I kan få de gode powerups til næste runde.

Igen har man hurtigt været igennem alle minigames, og de par baner, man kan spille i. Generelt virker både Joycon-spilmoden og multiplayer-spilmoden halvbagt, hvor det føles som om Nintendo prøver at se, hvad folk kan lide. Disse modes føles mere som at spille en demo til det fulde spil, da de simpelthen mangler indhold på den lange bane.

Men overordnet set er det spilmodes, man kan vende tilbage til i ny og næ, da underholdningsværdien stadig er i top. Det leder mig dog til min sidste kritik: Tid.

Brætspillene er generelt alt for lange, hvor jeg godt kan savne de gamle Mario Party-titler, som var meget mere snappy i deres gameplay. Et normalt brætspil på 10 runder tager omkring 90 minutter, hvilket er en relativ stor tidsinvestering for de implicerede. Her i huset nåede vi kun ét spil om dagen per spilsession, fordi de tager så lang tid.

Party Planner Trek lærer dig en masse nye minigames at kende. Foto: Nintendo

Konklusion

Super Mario Party Jamboree er fyldt op til randen med indhold, som både er noget af de bedste i serien og noget af det mest forglemmelige. Underholdningsmæssigt lever spillet dog helt op til tidligere titler i serien. Jamboree Buddies og Pro Rules er kærkommende tiltag, som tilføjer en ny dimension til Mario Party-oplevelsen. Jamboree Buddies kræver imidlertid at blive fintunet, så alle Buddies har samme kvalitet i deres minigames.

Singeplayer-delen tager alle kegler i Party Planner Trek som både er sjov og engagerende at spille igennem. Men sorteper her er Rhythm Kitchen og Paratroopers Flight School, som sagtens kunne være skrottet.

I mulitplayer-delene, Koopathlon og Bowser Kaboom Squad, bliver man præsenteret for gode idéer, som ikke har fået lov til at færdigbage inden lanceringen. Med et meget begrænset udvalg af minigames, bliver de hurtigt ret kedelige at spille.

Men med alt kritikken i mente står vi tilbage med et fantastisk Mario Party-spil, der leverer, hvor den skal levere, og prøver nogle ting af, vi nok aldrig kommer til at se igen. Underholdningsværdien er stadig helt i top, og det er en stor, stor fornøjelse at spille nye baner som Rainbow Galleria, som er blevet én af mine yndlingsbaner.

Det står side om side med Mario Party Superstars om at være det bedste Mario Party-spil til Switch.

Udvikler/Udgiver: Nintendo Cube / Nintendo

Genre: Partyspil

Platform: Nintendo Switch (anmeldt på)

Om skribenten:

Billede af Emil Øgaard

Emil Øgaard – Skribent & Anmelder


Emil er uddannet Cand. Mag. i Medievidenskab, hvor han specialiserede sig i spilteori og ludonarrativitet. Har tidligere været skribent hos Pixel.tv. Lige siden han spillede Kingdom Hearts for første gang på sin PS2, har han været bidt af RPG-spil. Derudover er spiludvikling i Danmark et af hans store interessefelter.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
We Live in Time-anmeldelse – Årets bedste kærlighedsdrama 
Remedy/Lau EskildsenAlan Wake II: The Lake House-anmeldelse – En kort, men stemningsfuld ...