Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Tech

HyperX vil give dig mere kontrol over dit setup

HyperX vil give dig mere kontrol over dit setup
HP
Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Estimeret læsetid: 2 minutter.

May 8, 2026

HP har præsenteret en række nye produkter under HyperX-navnet, hvor fokus er ret tydeligt: mere kontrol, mere fleksibilitet og flere muligheder for selv at tilpasse sin spiloplevelse.

Lanceringen dækker over en ny controller, en opdateret headsetserie og en videreudvikling af HyperX’s egen software. Det hele peger i retning af, at man gerne vil give spillere flere værktøjer til selv at finjustere både styring, lyd og performance.

En controller, der kan tilpasses uden værktøj

Den nye HyperX Clutch Talon Controller er udviklet til dem, der gerne vil have en mere personlig controlleroplevelse.

Her er det muligt at skifte sticks, D-pads, triggers og back paddles uden brug af værktøj, hvilket gør det hurtigt at tilpasse controlleren til den måde, man spiller på. Samtidig er den udstyret med Hall Effect-sticks og -triggers, som skal sikre mere præcis styring og mindske risikoen for drift over tid.

Derudover får man programmerbare back paddles og tretrins-trigger locks, som kan give hurtigere reaktioner i spil, hvor hvert millisekund tæller. Controlleren kan bruges på tværs af PC, Android og Xbox og har en batteritid på op til 30 timer.

Foto: HP

Let headset til lange sessioner

HyperX lancerer også en ny serie headsets med Cloud Stinger 3 og CloudX Stinger 3.

Her er der fokus på komfort og fleksibilitet, især til længere spilsessioner. Headsettene kommer i både kablede og trådløse versioner og har et let design med memory foam-ørepuder og justerbare hovedbøjler i rustfrit stål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Warner Bros Denmark

Den trådløse model understøtter både 2,4 GHz-forbindelse med lav latenstid og Bluetooth, og batteriet kan holde op til 80 timer. Samtidig får man en støjreducerende mikrofon og en simpel mute-funktion, som gør det nemt at styre kommunikationen undervejs.

Foto: HP

Software, der binder det hele sammen

På softwaresiden lancerer HyperX nu en opdateret version af NGENUITY, som samler en række funktioner til tilpasning af både lyd og performance.

Her kan man blandt andet arbejde med equalizer, justere game/chat-balance og benytte rumlig lyd. Der er også AI-baseret støjreduktion og mere avancerede muligheder som justerbare actuation points, Rapid Trigger-følsomhed, remapping og makrooptagelse.

Softwaren har tidligere været i beta, men bliver nu lanceret officielt, og tanken er tydelig – det skal være nemmere at samle hele sit setup ét sted og tilpasse det efter egne præferencer.

Pris og tilgængelighed

HyperX Clutch Talon Controller forventes at være tilgængelig i juli 2026 med en startpris på 1.195 kroner.

HyperX Cloud Stinger 3-serien forventes at lande i juni 2026 fra 450 kroner.

HyperX NGENUITY er allerede tilgængelig og kan downloades via HyperX’s egen hjemmeside.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer

Mest læste i dag

De bedste TV- og streamingserier i 2026 indtil videre – skribenternes valg

toplists

July 8, 2026

De bedste TV- og streamingserier i 2026 indtil videre – skribenternes valg

Assassin’s Creed: Black Flag Resynced får flotte anmeldelser – men udviklerne mister jobbet!

Nyhed

July 10, 2026

Assassin’s Creed: Black Flag Resynced får flotte anmeldelser – men udviklerne mister jobbet!

VUE skruer ned for billetpriserne – voksne kommer i biografen til børnepris

Film & Serier

July 10, 2026

VUE skruer ned for billetpriserne – voksne kommer i biografen til børnepris

“Godzilla Minus Zero” får dansk premiere – og skriver samtidig filmhistorie

Film & Serier

July 9, 2026

“Godzilla Minus Zero” får dansk premiere – og skriver samtidig filmhistorie

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk