Nu kan du få en Valorant-computer
Lau Mellemgaard Eskildsen
Estimeret læsetid: 2 minutter.
September 12, 2025
Nogle gange kunne man godt få lyst til at gøre lidt ekstra ud af sin computer, og det har man nu muligheden for – faktisk kan man få en vaskeægte Valorant-computer.
HP lancerer nemlig deres Omen 35L Valorant Limited Edition i samarbejde med Riot Games, der er udvikleren af det populære hero-shooter-spil. Det er en helt særlig udgave, som henvender sig til de mest hardcore Valorant-fans, og som med sit ikoniske look hylder spillet på en gennemført måde.
Valorantisk design
Annonceringen sker i forbindelse med Valorant Champions i Paris, der løber frem til starten af oktober, og designet er både stilrent og tydeligt Valorant.
Chassiset er marineblåt og rødt, som er inspireret af spillets farver, og det er udsmykket med både spraymønster og ultimate-indikatorer på ydersiden. Inde i maskinen sidder en specialdesignet fanhub, der har en grafisk gengivelse af The Spike, og som en ekstra detalje følger der en magnetisk Valorant keychain-body med, der især vil glæde de mest dedikerede samlere.

Masser af kraft under hjelmen
Det er dog ikke kun ydersiden, der er speciel, for Omen 35L Valorant Limited Edition er også en maskine i topklasse, når det gælder ydelse. Den kommer med en Intel Core i7-14700F processor og kan udstyres med op til et Nvidia GeForce RTX 5080-grafikkort, som gerne skulle give præcis den kraft, man har brug for, når man vil have det optimale ud af Valorant og andre krævende spil.
Derudover har computeren også et opgraderet kølesystem, der sørger for, at maskinen holder sig kølig, selv når man spiller i lang tid. Og hvis man nu skulle ændre sit behov på sigt, jamen så er der tool-free adgang, ATX-kompatible komponenter og en nem kabelstyring, som gør, at det bliver let at opgradere alt efter, hvilket behov man har.
Omen 35L Valorant Limited Edition forventes at være tilgængelig i september, hvor prisen i Danmark bliver 12.999 kroner.
Mest læste i dag
Film & Serier
November 26, 2025
Glen Powell stopper ikke for nogen i traileren til A24’s seneste satsning: How to Make a Killing
Sponsoreret
Feature
November 29, 2025
Mand op! – Satire om samfund og identitet
Anmeldelse
March 21, 2024
Rise of The Ronin-anmeldelse – En samurai i frit fald
Podcast
March 31, 2024
Arkaden Podcast anmelder – Rise of the Ronin
© Copyright - arkaden.dk
