Razer til CES 2026: All-in på AI
Emil Øgaard
Estimeret læsetid: 4 minutter.
January 6, 2026
AI er kommet for at blive. Vi ser det allerede spilstudier som Larian åbent være ude at forklare, hvordan de bruger AI til spiludvikling, mens Clair Obscur: Expedition 33-udviklerne, Sandfall Interactive, blev frataget deres pris som årets indiespil til The Indie Game Awards, da man havde fundet placeholders, som var lavet af generativ AI.
Uanset hvad man vil mene om AI, så er det fremtiden for spiludvikling på den ene eller den anden måde. Og den fremtid kigger Razer også ind i med deres nyeste line-up til CES 2026 på både hardware- og software-fronten. Udover de sædvanlige opdaterede udgaver af nogle af flagskibene, så har Razer også et es i ærmet, som vil konkurrere med Meta AI Glasses.

Ny stol med knald i og en controller til dit TV
Vi går mod varmere tider, og derfor har Razer løftet sløret for deres nyeste, køligere gaming-stol Razer Iskur V2 Newgen, som kommer med en åndbart Cooltouch-læder. Dette skulle efter sigende transportere varmen væk fra kroppen. Noget andet nyt er lændestøtten Hyperflex Lumbar System som skulle gøre siddeoplevelsen mere støttende og behagelig, ligesom du har andre lækre ting som en memory foam-hovedstøtte og et 4D-armrest, så du selv kan bestemme vinklen på armlænet.
Razer har allerede leget med at gøre spiloplevelsen mere korporlig i form af Razer Freyja, der er en siddepude med haptisk feedback. Nu tager Razer skridtet videre og introducerer Razer Project Madison, hvor du får en hel stol designet med haptisk feedback i tankerne. Det er et ekstremt nicheprodukt, men vildt interessant at prøve i jagten på den fulde immersion.
I samarbejde med LG kommer Razer Wolverine V3 Bluetooth-controller, som nemt kan tilkobles TV’et til at streaming af spil via fx GeForce Now eller Xbox Game Pass. Controlleren har 2ms responstid og er udstyret med anti-drift TMR-thumbsticks. Bag på sidder Pro-knapper, hvor designet er det samme som i deres Razer Viper V3 Pro-mus. Som mange andre Razer-produkter er controlleren platformsagnostisk, hvilket betyder du kan slå den til de fleste Bluetooth-kompatible enheder som sin iPad eller sin Nintendo Switch.

Nye værktøjer til AI-folket
Arbejder man som AI-udvikler eller har leget med AI on-device ved man, at det kræver en ret kraftig computer for at køre det. Med de nye Razer Blade 18 har Razer designet en laptop til at blive AI-udviklerens foretrukne bærbar. Hvis billedet på skærmen begynder at drille, når man kører AI-tokens igennem, kan man smække den nye Razer Core X V2 på, som er en såkaldt EGPU – altså et bærbart grafikkort til booste grafisk performance på din laptop, så den nærmest bliver til en dekstop.
Er man mere ambitiøs omkring sit AI-projekt får man med Razer Forge AI Dev Workstation en ekstrem kraftig arbejdsstation, hvor man kan indsætte op til 4 PRO-level graffikort, den er kompatibel med AMD Ryzen Threadripper eller Intel Xeon W-processorer, ligesom man får adgang til 8 kanalers DDR5 RDIMM og op til 2000W PSU. Skal du maxe helt ud kan du sætte din Razer Forge AI Dev Workstation i et rack.
For at forene alle AI-udviklere derude, hvad end man bruger det til at designe et AI-kundecenter, lave dit eget LLM eller noget helt tredje, så har Razer netop annonceret deres Razer AIKIT. Dette er et open-source projekt, hvor man kan vidensdele fx træningssæt til sin AI. Projektet kan køres på alle slags AI Hardware, hvilket også bliver fremtiden, da det både sparer tid og omkostninger ved at køre flere tokens igennem i sekundet.

Esset i ærmet kommer i form af Razer Project Matoko, som er et headset med indbyggede kameraer i hver hørebøf. Dette skal ses som et alternativ til Meta AI Glasses. Kameraerne i headsettet er placeret ud fra dine øjnes placering og gengiver derfor et ‘True POV’, men de kommer også med et større FOV end vi som mennesker har. Under kameraerne sidder to mikrofoner, så den kan lytte med i dine samtaler, og du kan snakke til den. Når du sidder på kontoret og har svært ved at få overblik i et Excel-ark, kan du spørge dit headset til råds. Igen kan dette køre AI-agnostisk, så du selv bestemmer, hvilken AI-model du vil bruge.
Hvis man er soloudvikler og gerne vil have et par ekstra øjne på sit spil, lancerer Razer deres Razer QA Co-AI, som er et QA-redskab til spiludvikling. Dette skulle efter sigende spare omkring 50% af normal QA-testtid.
Som kronen på værket i Razers AI-togt vil de til CES 2026 også annoncere samarbejdet med Tenstorrent og særligt deres Wormhole-teknologi, så de kan lave flere bærbare produkter med Next-Gen AI-teknologi.
Razer er for alvor gået all-in på AI med deres produkter i et marked som er i gang med at omstille sig til at bruge det. Hvor stor en rolle AI kommer til at spille i fremtiden for bl.a. spiludvikling er ret interessant at følge med i. Vi kan allerede se, at større spilstudier bruger det til at effektivisering og idégenerering på kommende spil.
Mest læste i dag
Film & Serier
August 7, 2026
Chris Carter afslører trailer til den R-ratede version af “The X-Files: I Want to Believe – Vrach Frankenshteyn”
Film & Serier
August 7, 2026
Sam Neill nåede at færdiggøre sin rolle i The Legend of Zelda før sin død
Nyhed
August 6, 2026
Spiludgiver mistede 91 procent af sin værdi: Nu vil den væk fra børsen
Nyhed
August 9, 2026
Her koster det penge at dø! BR1: Infinite betaler dig for at dræbe andre spillere
© Copyright - arkaden.dk

