Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Tech

RIG præsenterer nyt high-end headset: R5 Spear Pro HS

RIG præsenterer nyt high-end headset: R5 Spear Pro HS
RIG
Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Estimeret læsetid: 4 minutter.

November 19, 2025

Arkaden har deltaget i en digital præsentation fra RIG, hvor de fremviste deres næste store satsning, R5 Spear Pro HS – et kablet headset, som er målrettet konsolspillere, der gerne vil have præcision, komfort og seriøs konkurrencelyd uden at sætte hele månedsbudgettet over styr. Og selvom RIG har været en del af markedet i snart 20 år, var det tydeligt under præsentationen, at teamet ser det her headset som starten på noget nyt.

RIG ejes i dag af Nacon, som er en gaming-fokuseret virksomhed, der arbejder målrettet med både tilbehør, controllere og lydudstyr. For RIG betyder det, at de har fået en ejer, der forstår spilmarkedet og den målgruppe, som de udvikler til, samtidig med at de har fået musklerne til at tænke mere globalt, uden at de behøver at gå på kompromis med deres fokus på lyd og funktionalitet.

Et headset bygget til konkurrence

R5 Spear Pro HS bliver præsenteret som et headset, der helt fra de første skitser er designet til konkurrencedygtig konsolspil – ikke som et PC-headset, der er lavet om til PlayStation efterfølgende. RIG fremhæver, at mange kablede konsolheadsets typisk er ret enkle modeller med få funktioner, mens de mere avancerede lydteknologier ofte er reserveret til dyrere PC-headsets. Her er målet at give konsolspillere noget, der føles lige så seriøst som udstyr til e-sport på PC.

Kernen i headsettet er et sæt 40 mm drivere, som er belagt med grafen. Det er et materiale, der både er ekstremt let og stift, og som gør det muligt at få en meget præcis og kontrolleret lyd med lav forvrængning. Ifølge RIG giver det en bred frekvensrespons på 20–40 kHz og en harmonisk forvrængning på omkring 0,5 %, hvilket i praksis betyder, at lyden står renere og mere tydelig, når der sker meget på én gang. Det er især relevant i skydespil, hvor man skal kunne opfange små lyde som fodtrin, reload-lyde eller en fjende, der bruger healing, samtidig med at der er eksplosioner og andre effekter rundt omkring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for What'Sub

Tunet til Tempest 3D Audio

R5 Spear Pro HS er udviklet specifikt med PlayStation 5 og Tempest 3D Audio i tankerne, så headsettet udnytter Sonys rumlige lydsystem på bedst mulig måde. Under præsentationen lagde RIG vægt på, at de har arbejdet bevidst med, hvordan lydbilledet placerer sig omkring spilleren, så det bliver nemmere at lokalisere, hvor lydene kommer fra, og hvad modstanderne laver. For den type spiller, der går op i konkurrencen og i at have alle små fordele med sig, kan det være lige præcis det, der betyder noget i en tæt kamp.

Foto: RIG

Letvægt og byggekvalitet

Selve headsettet er bygget med fokus på lav vægt og høj komfort, som gør det muligt at bruge det i mange timer ad gangen. R5 Spear Pro HS vejer 336 gram fuldt samlet og 288 gram, hvis man tager sidepladerne af. Konstruktionen er i plast, men RIG understreger, at det er en bevidst beslutning, der handler om at undgå knirken og raslen, så alt føles mere “studiorent”, som de formulerede det.

Tilpasning med magnetiske modplader

Samtidig har R5 Spear Pro HS er SnapLock-systemet, som gør det muligt at tage siderne af headsettet og sætte nye modplader på med magneter. Her handler ikke kun om udseendet, selv om det naturligvis spiller en rolle for streamere, e-sportsudøvere og andre, der gerne vil have et headset, som passer til deres personlige stil eller teambranding.

Modpladerne kan nemlig også bruges til at ændre den akustiske profil en smule, for eksempel ved at give mere passiv støjdæmpning med tykkere plader eller en anden type dæmpende materiale. RIG har samtidig valgt at lægge CAD- og STL-filer ud offentligt, så man selv kan 3D-printe modplader og eksperimentere med egne designs, hvilket passer godt til en målgruppe, der i forvejen går op i skins, udstyr og tilpasning.

Foto: RIG

Mikrofonen der følger med

R5 Spear Pro HS er udstyret med en støjreducerende boom-mikrofon, som RIG beskriver som broadcast-klar. Den er designet med et cardioid-mønster, der fokuserer på stemmen foran mikrofonen og dæmper meget af den lyd, der kommer fra siderne. Mikrofonen er flip-to-mute, hvilket vil sige, at man slår lyden fra ved at vippe den op – og RIG har bevidst valgt, at det sker allerede ved cirka 45 grader, så man ikke behøver at klappe den helt op for at være sikker på, at man er muted.

Kablet har en længde på 1,5 meter og kommer med en lille inline-volumekontrol, der kan låses, så man undgår at skrue ned for lyden ved et uheld, når kablet gnider mod tøjet. Headsettet bruger 3,5 mm jackstik, som gør, at det fungerer med både PlayStation, andre konsoller, PC og håndholdte enheder, så længe de har et almindeligt jackstik.

Pris og tilgængelighed

R5 Spear Pro HS lander på hylderne den første uge i december til 699 danske kroner og bliver eksklusivt solgt hos Elgiganten i Norden.

Alt i alt er der tale om et headset, der tydeligt er tænkt som et seriøst værktøj til konsolspillere, der går op i både lydkvalitet, komfort og muligheden for at tilpasse sit udstyr. Hvordan det klarer sig i praksis, må en egentlig anmeldelse afgøre (som vi i gang med), men ambitionerne fra RIG og Nacon er i hvert fald ikke til at tage fejl af.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør


Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer

Mest læste i dag

Untold UK: Liverpool’s Miracle of Istanbul-anmeldelse – Det største comeback i fodboldhistorien

Anmeldelse

May 21, 2026

Untold UK: Liverpool’s Miracle of Istanbul-anmeldelse – Det største comeback i fodboldhistorien

Nu bliver PlayStation Plus dyrere

Nyhed

May 18, 2026

Nu bliver PlayStation Plus dyrere

Subnautica 2 Early Access-anmeldelse – Dyk ned i det ukendte

Anmeldelse

May 19, 2026

Subnautica 2 Early Access-anmeldelse – Dyk ned i det ukendte

Ny Episode af Arkaden Podcast – Spil bliver eksklusive igen!?

Podcast

May 20, 2026

Ny Episode af Arkaden Podcast – Spil bliver eksklusive igen!?

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk