Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Tech

Spil særudgave af GeoGuessr i din Polestar

Spil særudgave af GeoGuessr i din Polestar
Foto: Polestar/GeoGuessr
Lasse Holmlund

Lasse Holmlund

Estimeret læsetid: 2 minutter.

August 29, 2025

Polestar, det svenske brand for elektriske performance-biler, har lanceret sin egen version af det globale gaming-fænomen GeoGuessr.

Det geolokationsbaserede spil, GeoGuessr, udfordrer millioner af spillere verden over til at udpege, hvor i verden de befinder sig, udelukkende ved hjælp af visuelle spor. I den nye GeoGuessr Polestar Edition udforsker spillerne nogle af Europas bedste køreruter med et unikt twist: Øverst på skærmen vises Polestar 4’s digitale bakspejl, som viser verden baglæns.

Foto: Polestar/GeoGuessr

Michael Lohscheller, CEO for Polestar, udtaler:

“Både GeoGuessr og Polestar hylder udforskning. Med Polestar 4’s bakspejl integreret direkte i spillet har vi skabt en legende kobling mellem vores teknologi og en af verdens mest elskede digitale oplevelser. Det er den perfekte underholdning, mens du lader din Polestar.”

Daniel Antell, GeoGuessrs CEO og medstifter, udtaler:

“Alle bilister bruger kort, men GeoGuessr gør navigation til en sjov måde at udforske verden på. Derfor føles det helt naturligt at indgå et samarbejde med Polestar. Det er samtidig en fornøjelse at arbejde sammen med et andet svensk brand med global rækkevidde.”

Finalen i GeoGuessr World Championship kommer til København

I anledning af lanceringen sætter Polestar og GeoGuessr gang i en konkurrence på tværs af Europa i forbindelse med finalen i GeoGuessr World Championship 2025, der afholdes i K.B. Hallen i København fra den 28.-30. august. Vinderen kan se frem til en oplevelse for livet med en rejse til Polestars hovedkvarter i Göteborg, inklusive en hel dag på testbane med en professionel racerkører.

GeoGuessr Polestar Edition er nu tilgængelig på mobil, desktop og i alle Polestar-biler via bilens indbyggede browser, som en del af mærkets stadigt voksende udvalg af digitale oplevelser.

 

Prøv GeoGuessr Polestar Edition her:
https://www.geoguessr.com/polestar/game

 

Lasse Holmlund

Lasse Holmlund

Skribent & Anmelder


Lasse er uddannet grafiker, og har en bachelorgrad i grafisk kommunikation. Hans gaming-historik startede med Amiga 500, og Out Run i det lokale indkøbscenter i Odense. Siden 1995 har Lasse været Sony-mand, hvor hele eventyret startede med indkøbet af Playstation 1. Derefter er det gået slag i slag med PS2, PS3, PS4 og nu PS5. I 2012 hoppede han på Nintendo-toget og købte en WiiU. Derudover er han en passioneret filmnørd, musikelsker og fotograf.

Mest læste i dag

Er PS6 i fare? Fans truer med at gå til PC!

Nyhed

July 10, 2026

Er PS6 i fare? Fans truer med at gå til PC!

De bedste TV- og streamingserier i 2026 indtil videre – skribenternes valg

toplists

July 8, 2026

De bedste TV- og streamingserier i 2026 indtil videre – skribenternes valg

Doom: The Dark Ages – Revelations-anmeldelse: Mere af alt det fede

Anmeldelse

July 11, 2026

Doom: The Dark Ages – Revelations-anmeldelse: Mere af alt det fede

Assassin’s Creed: Black Flag Resynced får flotte anmeldelser – men udviklerne mister jobbet!

Nyhed

July 10, 2026

Assassin’s Creed: Black Flag Resynced får flotte anmeldelser – men udviklerne mister jobbet!

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk