Spotify lancerer Lossless Listening til Premium-brugere
Lau Mellemgaard Eskildsen
Estimeret læsetid: 1 minutter.
September 11, 2025
Spotify har lanceret en ny funktion til Premium, der hedder Lossless Listening. Med den kan du lytte til musik i en markant højere lydkvalitet, end du har været vant til på tjenesten.
Lossless gør det muligt at streame i op til 24-bit/44,1 kHz FLAC på enheder, der understøtter det via Spotify Connect. For brugeren betyder det kort og godt, at musikken får flere detaljer med – du kan høre instrumenter, stemmer og nuancer tydeligere, end du normalt gør med komprimeret lyd.

Sådan fungerer det
Lossless er fleksibelt, så du selv kan vælge, hvornår og hvordan du vil bruge det. Under Indstillinger → Mediekvalitet kan du slå det til separat for Wi-Fi, mobildata og downloads. Når funktionen er aktiv, kan du se et lille Lossless-ikon i afspilleren eller i Connect-menuen.
Den bedste oplevelse får du stadig med kablede hovedtelefoner eller via Spotify Connect på understøttede højttalere fra fx Sony, Bose eller Sennheiser. Bluetooth har begrænsninger, som gør, at signalet bliver komprimeret, inden det når dine enheder.

Hvornår får du det?
Funktionen rulles ud løbende i september og oktober i mere end 50 lande – heriblandt Danmark, Sverige, USA, Storbritannien og Japan. Premium-brugere får en notifikation i appen, så snart Lossless er tilgængelig på deres konto.
Mest læste i dag
Film & Serier
August 7, 2026
Chris Carter afslører trailer til den R-ratede version af “The X-Files: I Want to Believe – Vrach Frankenshteyn”
Anmeldelse
August 10, 2026
House of the Dragon Sæson 3, afsnit 8-anmeldelse – Sæsonafslutningen ingen havde regnet med
Nyhed
August 6, 2026
GTA 6 får længere præsentation – på Netflix!
Nyhed
August 11, 2026
GTA 6 kan blive udskudt igen, mener tidligere Rockstar-ansat
© Copyright - arkaden.dk
