Ad Banner
Ad Banner

Anmeldelse

Thank Goodness You’re Here!-anmeldelse – Britisk humor på godt og ondt

Foto: Coal Supper / PANIC

Mest læste

Ad Banner
Af Emil Øgaard
29 juli, 2024

Monty Python har ikke eksisteret forgæves

Humor er meget subjektiv fra person til person. Derfor er comedy-spil noget af det sværeste, man kan lave, særligt når humoren er forankret i en bestemt kultur.

I Thank Goodness You’re Here! bliver humor udforsket på en typisk britisk måde, hvor arven fra Monty Python udi absurditeten og det gakkede er skruet helt op på 11. På mange måder er det derfor et fragmenteret spil, der lever fra joke til joke, og som til tider glemmer sit præmis og budskab.

Byens beboere er meget glade for, at du vil hjælpe dem. Foto: PANIC

What the hell is going on?

Thank Goodness You’re Here! starter med en række bizarre reklamer for firmaer, der senere får betydning for historien. Dette minder om et afsnit af Interdimensional Cable fra Rick & Morty, hvor det obskure får lov til at blomstre uhæmmet.

Dernæst sidder man som hovedpersonen foran sin chef på den lokale fabrik, som smider en kaffekop i hovedet på dig, inden han sender dig til byen Barnsworth for at lave forretningsaftaler med borgmesteren. Men da man ankommer, er borgmesteren i et møde, så man udforsker byen i mellemtiden.

Fra første trin på de skæve brosten til det sidste møder man en række akavede, skæve eksistenser, der befinder sig i et evigt loop af running jokes. Byen er opdelt i forskellige områder, hvor du skal hjælpe karaktererne med alle deres problemer.

For eksempel skal du hjælpe en gartner med at slå græs, en håndværker med at finde sit udstyr og en trist dreng, der ikke har mere mælk til sin morgenmad. Det lyder som almindelige opgaver i et adventure-spil, men her kommer twistet:

I græsklipningsscenen står et par meget forelskede blomster og siger ‘I love you’ til hinanden. I baggrunden kommer man kørende tættere og tættere på med plæneklipperen for til sidst at jævne dem med jorden. Håndværkerens skruetrækker ligger i et parallelt muse-univers på loftet af en butik, der bl.a. sælger rottegift, og drengen skal have mælk fra en ko, der kun kan producere mælk, hvis den får fish and chips.

Selvom det gennemgående tema er at hjælpe lokalsamfundet, kan det nogle gange blive for absurd. Her kunne man savne et tydeligere tema, som jokesene blev centreret omkring, så de stod skarpere.

Blomsterne er fulde af kærlighed til hinanden. Men faren lurer i baggrunden. Foto: PANIC

If you can’t join them; beat them

Udviklerne bag spillet, Coal Supper, beskriver det selv som et ‘comedy slapformer’. Jeg ville nok mere betegne det som et point-and-click-spil, hvor man slår på folk og ting i stedet for at klikke for interaktion. Det er simpelt og fungerer godt til denne type spil.

Dog mangler spillet fokus, når man får forskellige missioner præsenteret. Det gik først op for mig en time inde, at gameplay-loopet bestod i at løse forskellige opgaver for byens beboere. Her savnede jeg en tydeligere indikation på, hvad man skulle gøre, så man ikke rendte hovedløst rundt og slog på alt, man kunne komme i nærheden af.

Men i de senere sektioner går det simple gameplay op i en højere enhed med joken, hvor spillet virkelig skinner. Her kombineres historie, gameplay og humor på en måde, der viser det potentiale, spillet har.

For mig blev gameplayet ret sekundært, da spillet lever og ånder for sine jokes. De jokes, der fungerer bedst, bliver fortalt gennem gameplayet. De jokes, der ikke fungerer, synes at være der for absurditetens skyld. På dette punkt kan man tydeligt se inspirationen fra Monty Python, der havde samme styrker og svagheder.

Der er dem, der sluger denne humor råt, andre der hader den, og så er der folk som mig, der griner højlydt, når joken rammer plet, eller sidder med himmelvendte øjne, når joken falder til jorden.

Det brogede karaktergalleri lurer på alle gadehjørner. Foto: PANIC

Mandrilaftalen på engelsk

I Thank Goodness You’re Here! bliver spillet i høj grad løftet af sit sublime stemmeskuespil. Vi hører kvinder med dybe mandestemmer og mænd med patetiske stemmer, hvilket minder om stemmerne i Bob’s Burgers. Alle stemmer er smurt ind i en tyk nordengelsk dialekt, som både er en homage til udviklernes herkomst fra Yorkshire og som skaber en hyggelig stemning.

Med på rollelisten er Matt Berry (What We Do in the Shadows, IT Crowd, The Mighty Boosh) som en gartner. Berry er kendt for sin ikoniske artikulering af ordet ‘fucking’, som bliver brugt sparsomt men effektivt i Thank Goodness You’re Here!. Desuden bidrager flere lokale komikere til at puste liv i det brogede karaktergalleri.

Den tegneserieagtige artstyle er bjergtagende og flot på sin helt egen måde, og skaber et univers, der gerne må se skævt og farverigt ud. Det kan sammenlignes med South Park eller Untitled Goose Game, hvor sidstnævnte også er udgivet af Panic.

Vi får også et par lokale sange, der passer perfekt til den nordengelske by, blandet med gamle videoer fra 60’erne af Barnsley, som er Barnsworth pendant udenfor spilverden. Disse elementer viser, hvordan den teknologiske udvikling ikke står øverst på borgmesterens dagsorden. Det understøtter også spillets overordnede tematik om at dyrke lokalsamfundets gode dyder, såsom at hjælpe hinanden med praktiske problemer.

Selvom man er lille, kan man gøre en kæmpe forskel. Foto: PANIC

Konklusion

Thank Goodness You’re Here! er absurd sjovt, men glemmer til tider, at det også er et spil. Selvom mange af jokesene rammer rent, er der også nogle, som er for platte. Men som sagt, humor er subjektivt, så det kan være, at de lander bedre hos dig.

Spillet tager omkring 3 timer at gennemføre, og jeg vil anbefale at spille det i ét stræk. Ellers kan man nemt glemme, hvem man egentlig skulle hjælpe, da spillet ikke informerer dig løbende. Dette er et stort kritikpunkt, da man ofte bare løber rundt og slår på ting i håb om, at de giver en joke som feedback.

Jeg vil anbefale spillet til alle, der er store fans af britisk humor. Der er garanti for grin, så tårerne triller. Jeg håber bestemt ikke, at det er det sidste, vi ser fra Coal Supper som udvikler. Med lidt finjustering kunne de lave et fantastisk comedy-spil, der ikke kammer over i absurditet.

Udvikler/Udgiver: Coal Supper / PANIC

Genre: Slapformer, point-and-click, comedy

Platform: PC, PlayStation 5 (anmeldt på) og Nintendo Switch

Om skribenten:

Billede af Emil Øgaard

Emil Øgaard – Skribent & Anmelder


Emil er uddannet Cand. Mag. i Medievidenskab, hvor han specialiserede sig i spilteori og ludonarrativitet. Har tidligere været skribent hos Pixel.tv. Lige siden han spillede Kingdom Hearts for første gang på sin PS2, har han været bidt af RPG-spil. Derudover er spiludvikling i Danmark et af hans store interessefelter.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Fodboldstjerne vil starte Counter-Strike 2-hold
Football365
Lady Gaga: En ny fortolkning af Harley Quinn i ‘Joker: Folie À Deux&...