Mest læste
Morten Münster bliver medejer af Arkaden
Joker: Folie à Deux-anmeldelse – Todd Phillips lever ikke op til sin første Joker-film
Diablo IV: Vessel of Hatred-anmeldelse – En skuffende dæmon med masser af indhold
EA Sports FC 25-Anmeldelse – Et skud i den rigtige retning
Kingdom of the Planet of the Apes 4K-anmeldelse – En overflødiggørelse af Disney+?
10 år med skarpe anmeldelser og satirisk kritik: Et portræt af Dårligdommerne
Anmelderne kalder Joker: Folie à Deux for ‘en kedelig, tynd, rodet og livløs efterfølger.’
I hvilken rækkefølge skal du se Abernes Planet-filmene?
Assassin’s Creed Black Flag Remake udkommer allerede meget snart?!
The Legend of Zelda: Echoes of Wisdom-anmeldelse – Prinsessen der skal redde Link
Matt Reeves, instruktøren bag The Batman, har afsløret nye detaljer om den kommende efterfølger, The Batman Part II. Vi må dog vente tålmodigt, da Warner Bros. har udskudt udgivelsen af filmen fra oktober 2025 til 2. oktober 2026.
I et interview med SFX Magazine bekræftede Reeves, at manuskriptet til filmen snart er færdigt, og optagelserne forventes at begynde næste år.
Reeves har også bekræftet, at Colin Farrell vil gentage sin rolle som Pingvinen i den nye film. Pingvinen, der spillede en vigtig rolle i den første film, vil også være hovedpersonen i en snart kommende tv-serie på Max, der får titlen The Penguin. Serien vil fungere som en bro til The Batman 2 og give fans indsigt i, hvordan Oz (Pingvinen) passer ind i Batmans næste store sag.
Dybere korruption og mørkere temaer
Reeves lover, at efterfølgeren vil grave endnu dybere ned i Gothams verden af korruption. Han udtaler, at de “frø”, der blev plantet i den første film, vil blomstre i efterfølgeren og vise sider af Batman, som publikum endnu ikke har set. “Batman kæmper konstant mod disse kræfter, men de kan ikke fuldstændig uddrives,” siger Reeves og antyder, at vi kan forvente et endnu mørkere og mere komplekst plot.
Ingen Gentleman Ghost
Selvom mange har ønsket at se den overnaturlige skurk Gentleman Ghost i efterfølgeren, har Reeves slået fast, at karakteren ikke vil dukke op. Reeves’ vision for The Batman-universet er baseret på en jordnær og realistisk tilgang, hvor Gotham føles som en del af vores verden. Han forklarer, at de måske vil skubbe til grænsen for det fantastiske, men aldrig helt gå ind i det overnaturlige.
Usikre tilbagevendende karakterer
Selvom Colin Farrell er bekræftet, er det stadig uklart, om Zoe Kravitz (Catwoman) og Andy Serkis (Alfred Pennyworth) vil vende tilbage i deres respektive roller. Reeves holder endnu flere detaljer tæt til kroppen, men fans kan forvente en film, der bygger videre på succesfulde elementer fra den første.
The Batman 2 har store sko at udfylde efter succesen med den første film, der indtjente 772 millioner dollars globalt. Mens vi venter på efterfølgeren, kan vi glæde os til The Penguin-serien, der får premiere den 19. september på Max.
Om skribenten:
Sebastian Volder – Skribent & Anmelder
Sebastian er en film- og serie-nørd med en stor lyst til at formidle, hvad han ser. Han har tidligere anmeldt på lyd, nemlig i podcasten “Hvad Har Vi Set”, med stort fokus på film og serier. Han er altid ærlig med sine holdninger og er ikke særlig kræsen med film… og dog. Hvis han skulle vælge en genre som den eneste, han måtte se igen, så ville han vælge komedie.