Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

The Duskbloods bliver noget specielt!

Foto: FromSoftware

Af Nikolaj Mosegaard
8 april, 2025

The Duskbloods ser ud til at blive noget helt andet, end vi tidligere har set fra FromSoftware

FromSoftware har skabt fantastiske universer gennem årene og udtænkt karakterer, der vil blive husket i årevis. Deres indflydelse på spilindustrien har været enorm, da de har skabt en helt ny subgenre af action-RPG’er, der har haft fokus på en højere sværhedsgrad end gennemsnittet. Studiet er klar med deres næste titel, Nightreign, eller udvidelse, alt afhængigt af hvordan man ser på den, som udgives her den 30. maj.

Næste år kommer et helt nyt spirende projekt fra FromSoftware, nemlig The Duskbloods. Studiet annoncerede titlen ved Switch 2-eventet den 2. april, og det kan diskuteres, hvor meget der blev vist frem. Selvom spillets præsentation varede i over tre og et halvt minut, var man nok mere fyldt med spørgsmål end svar. Udvikleren bag spillet, Hidetaka Miyazaki, har svaret på nogle spørgsmål i et interview med Nintendo, og her får vi lidt mere kendskab til, hvad The Duskbloods egentlig er for et spil.

Der er skruet op for våbengalleriet – Foto: FromSoftware

Miyazaki omtaler spillerens karakter som en protagonist, hvilket måske tyder på, at den velkendte FromSoftware-karaktertilpasning er droppet til fordel for en eller flere historiepræget karakterer.

”Spillets protagonister der kontrolleres af spilleren, er kendt som ‘Bloodsworn’. De Bloodsworne er en gruppe, hvis medlemmer har opnået overmenneskelige evner gennem kraften fra særligt blod. Som et generelt koncept ligner de vampyrer, men de portrætteres ikke som de rædselsvækkende monstre, man måske forbinder med traditionel vampyrisme. Vi forsøgte at udtrække de romantiske aspekter, vi fandt interessante fra koncepter som vampyrer og ‘blod’, og genfortolkede dem som de Bloodsworn.”

”I The Duskbloods konkurrerer de Bloodsworne om noget kendt som ‘First Blood’. Efterhånden som det menneskelige samfund når en ende, flyder The First Blood i en begivenhed kendt som ‘Twilight of Humanity’. De Bloodsworne bliver tilkaldt til Twilight of Humanity på tværs af forskellige tider og steder i et forsøg på at opnå Første Blod,” udtaler Miyazaki i sit interview.

Spillet foregår i et univers, der bedst kan beskrives som et victoriansk goth-like steampunk-tema sat i et syret Twilight-prologunivers. Spillets core base er online PvP, hvor der er PvE-elementer ind over. Spillets størrelse er ikke oplyst, men ud fra Miyazakis udtalelser lyder det mere som et arenaspil frem for et open world.

Spillet har et persongalleri, man vælger ud fra, ”der er langt over 10 af dem,” fortæller Miyazaki. Hver af dem er unikke på både våben og kampteknik. Spillet har en ”Base”, hvor man samles inden kamp, og her vil der være muligheder for opgradering og tilpasning.

Denne karakter har en rolle, der svarer til Fire Keepers i DARK SOULS-serien – Foto: FromSoftware

”Dette software til Nintendo Switch 2 er et PvPvE-baseret multiplayer-actionspil, hvor op til 8 spillere kæmper mod hinanden, og spillere kæmper mod fjender.” Hele essensen af disse kampe omhandler gevinsten ”First Blood”, som har lidt vibes af XP eller special point til opgraderinger i sig. Jo mere ”First Blood” man indsamler, jo mere lore eller ”Fragmenter”, som Miyazaki beskriver det som, bliver tilgængeligt i ”Basen”. Spillet læner sig meget op ad Bloodborne, som også havde et victoriansk tema, hvor både skydevåben og hvad der ligner arcane magi var til stede.

Afslutningsvis fortæller Miyazaki: ”Dette værk er ikke kun et PvPvE-spil, men vi har også forsøgt os med mange nye udfordringer på vores egen måde. Vi vil gerne skabe et værk med forskellige former for charme og fornøjelse, såsom overmenneskelig action, frihed i kampstil, gameplay med variation og drama, eller kunst, karaktertilpasning og fragmentarisk fortælling af verdenen og historien, der får en til at føle blodets romantik. Så jeg håber virkelig, at mange brugere vil se frem til det. Tak for i dag.”

Det bliver spændende at følge med i, hvad Nintendo og FromSoftware får skruet sammen til 2026.

Om skribenten:

Nikolaj Mosegaard – Skribent & Anmelder


Nikolaj er en passioneret mand inden for spilverdenen, film og ikke mindst diverse serier. Med et bredt vingefang dykker han gerne ned i både stærke historiedrevne spil, såsom Uncharted, The Last Of Us og Assassin’s Creed, men sætter også gerne kløerne i det competitve og grindbaserede gameplay – specielt Call Of Duty. Han har en stor forkærlighed for Ubisoft-spil – ja nogen ville kalde det fanatisk.





© Copyright - arkaden.dk