Ad Banner
Ad Banner

Anmeldelse

The Girl Who Kicked a Rabbit-Anmeldelse – Simpelt, passioneret hobbyprojekt

Mest læste

Ad Banner
Af Kasper Pedersen
28 februar, 2025

Kan et lille danskproduceret hobbyprojekt være med på det store marked?

Det går efterhånden et år tilbage, siden jeg personligt fik en snak med Jacob fra danske Takunomi omkring studiet og det kommende passionsprojekt: The Girl Who Kicked a Rabbit. Det var på daværende tidspunkt i Early Access med en planlagt udgivelse i 2025, en datering der nu er oprunden.

Men er det værd at bruge tid på, og kan det finde sin plads i et efterhånden temmelig fyldt marked, eller risikere det at falde hen i en kategori af forglemmelse?

Der er mulighed for en smule udforskning i spillets 2D-verden. Foto: Kasper Pedersen/Takunomi

Historien om at tæve kaniner

Spillets narrativ er ligetil og lettilgængelig: Den lille pige Lumi er i besiddelse af mørk magi, og bruger sit kendskab til det okkulte, ved at tæve fjendtlige “dæmon-kaniner”, der hæger byen om natten – Og der er virkelig mange af dem. Samtidig lider hun af hukommelsestab, der langsomt vender tilbage, som hendes kamp mod kaninerne skrider fremad.

Skønt spillets historie ikke får top point for originalitet, har den sin plads i det opbyggede univers, og supplere med en charmerende om end simpel karakter i Lumi. Hun er en pige, man gerne vil hjælpe til ende, og det tager ikke meget mere end en lille håndfuld timer at gennemføre, selv hvis man er ekstra grundig med diverse sideaktiviteter.

Der bydes også på lidt humor i spillets skrevne replikker, der grænser sig til det politisk ukorrekt grove. Det gav mig et lille smil på læberne mere end en enkelt gang, når den ellers charmerende Lumi pludselig sendte en svada af eder imod sine modstandere eller situationen. Fjenderne lagde bestemt heller ikke fingre imellem, når det kom til barnlige spydigheder, hvad enten man spiller det på enten dansk eller engelsk.

Fjenderne lægger sig op til en omgang gevaldige øretæver fra start. Foto: Kasper Pedersen/Takunomi

Tydelig inspiration

Under vores første samtale fortalte Jacob, hvordan han har en bred forståelse for særligt JPRG-genren, og hvordan dette har haft indflydelse ikke kun på hans syn for spilbranchen men også tilgangen til spiludvikling. Det ses tydeligt i The Girl Who Kicked a Rabbit i flere facetter såsom gameplay og grafiske stil, der dog stadig har sin egen charme.

Kampsystemet er turbaseret, og udover at kvittere med et spark i fjendens ansigt, kan Lumi som sagt også benytte sig af magi i form af en række besværgelser. Disse magiske kneb kan låses op for ved at klare mindre kampe, der skiller sig ud fra historien og giver spilleren større råderum, for hvordan kampene skal tackles.

For at kunne bruge besværgelserne, kræves dog forskellige ressourcer, som tilegnes ved at besejre fjender i en planlagt rækkefølge. Som et inkorporeret puzzle, skal man vælge fjenderne med omhu, for at få netop den nødvendige ressource, så man kan bruge en besværgelse, og hive sejren i land i sidste ende. Der er også visse “sumpe”-som er felter fjenderne står på, der åbner sig mere op som kampene skrider frem, og dræber fjenderne, hvis man blot lader dem være.

Det er kærkomne systemer, der giver gameplay et ekstra lag strategi, og holder kampene fra at blive alt for ensformige. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at kampene kan trækkes ud i langdrag, da man vinder ved at klare små opgaver, og på den måde blev kampene hurtigt rudimentære, og blot “endnu en forhindring” imod spillets noget flade slutning.

Der er en fin grad af kompleksitet at finde iThe Girl Who Kicked a Rabbit. Foto: Kasper Pedersen/Takunomi

Charmerende fladt

Spillets grafiske stil har også klare rødder i den japanske kultur, da både Lumi og de forskellige kanin-lignende fjender har et strejf af tegneseriekarakterer, og den omkringliggende verden er bygget op som de gamle 2D Mario-spil, når man skulle bevæge sig mellem banerne på et kort.

Selvom særligt Lumi er charmerende designet med sin lille eventyrlige kjole og store karakteristiske øjne, er det også ret overfladisk og bliver hurtigt trættende. Ikke fordi Takunomi har sprunget over hvor gærdet er lavest, når det kommer til detaljegraden, men variationen deraf efterlader desværre en del at ønske.

Typen af fjender kan tælles på en hånd, og skønt der ved første øjekast er mange forskellige angrebstyper, er animationen den samme for størstedelen. Bosskampene er få og byder nok på en velkommen udfordring, men som så mange andre kampe, kan disse klares nemt, ved at trække tiden ud med ensformig spam af teknikker.

Lyddesignet er om muligt spillets helt store akilleshæl. Selvom det byder på en unik rå tone, er det ensformigt og bliver ret irriterende at høre på i mere end 5 minutter ad gangen. Derfor var det noget jeg hurtigt skruede helt ned for, og spillede resten igennem med Spotify kørende i baggrunden.

Konklusion

The Girl Who Kicked a Rabbit har både charme og strejf af originalitet i dets design, men formår aldrig at kravle op på et højere niveau end middelmådighed overordnet set. Jeg har været i kontakt med Takunomi henover de seneste måneder, når jeg stødte på problemer, og ved at de reagere hurtigt ved udpensling af mindre fejl, så det er klart et passioneret team.

Til en pris på omkring 110 kr. (14,79 euro) er det ikke fordi man sprænger sin økonomi ved at give det en chance, men det er heller ikke et spil, som jeg vil anbefale til gud og hvermand. Det er et hyggeligt lille hobbyprojekt og ikke meget mere end det.

Udvikler/Udgiver: Takunomi

Genre: 2D-Action/RPG

Platform: PC

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Ny trailer til Fragpunk!
NetEase
JBL Live Buds 3-anmeldelse – Glimrende lyd og komfort til en fornuftig pr...