Ad Banner
Ad Banner

Anmeldelse

The Legend of Zelda: Echoes of Wisdom-anmeldelse – Prinsessen der skal redde Link

Foto: Nintendo

Af Emma Stella
4 oktober, 2024

Det nye The Legend of Zelda-spil er ude, men kan det leve op til forgængerne?

The Legend of Zelda: Echoes of Wisdom er det næste action-eventyrspil i rækken fra Nintendo. Her begiver vi os ud for at redde kongeriget Hyrule. Denne gang er det ikke som den velkendte helt Link, men i stedet som den famøse prinsesse: Zelda.

Der er nemlig begyndt at åbne sig kløfter rundt omkring i kongeriget. Disse magiske kløfter bliver kun større og værre, for ikke nok med at de stjæler land, så ”stjæler” de også folket.

For at kunne redde kongeriget, slår prinsesse Zelda sig sammen med den mystiske fe; Tri. Tri lægger noget af sin magi over i en stav, som Zelda kan bruge til at lave ekkoer med. Disse ekkoer er imitationer af ting i omverdenen, hvad enten de tager form af objekter eller væsner.

Sammen begiver de sig ud for at redde kongeriget og helten Link. Ved hjælp af disse ekkoer skal de løse gåder og besejrer fjender, for at bringe folket sikkert hjem fra de kløfter, de er blevet opslugt af.

Zelda ved siden af en kløft. Foto: Nintendo/Emma Stella

Gameplay

The Legend of Zelda: Echoes of Wisdom er fyldt med masser af små puzzles og kampe. Det er en god blanding af begge dele.

Det er også et meget åbent spil, for hvis man ikke kan lide en bestemt spillestil, kan man bare spille på en anden måde. For eksempel, hvis du godt kan lide at kæmpe, kan Zelda trække sit sværd og gå i kamp. Men hvis du ikke er typen til kamp, så går det også. Zelda kan nemlig bruge Tri-stavens magi til at skabe ekkoer af monstre og dyr, så de tager kampen for en. Ved brug af den magiske stav skal man også have en god strategi for, hvilke væsner man imiterer, og hvordan de skal bruges.

Verden

Hele Hyrule-kongeriget er utroligt flot opbygget, lige fra det visuelle til spillestilen. Det er også et spændende 3D open world-spil. Verden bliver aldrig kedelig på noget tidspunkt, da den er fyldt med masser af forskellige områder, væsner og folk.

Zelda og Tri der bygger en senge-bro af ekkoer. Foto: Nintendo

Kongeriget er inddelt i regioner, hver med deres egen leder. Hver region har deres egen befolkning, kultur, levevis, dyreliv og problemer. Man rejser mellem hver region og oplever, hvad de hver især har at byde på.

Hvis man bliver træt af hovedmissionerne, er kongeriget fyldt med hyggelige sidemissioner, hvor man kan hjælpe beboerne. Alle karakterer har lidt deres egen personlighed i dette spil. De har også meget søde og udtryksfulde animationer. Man er i hvert fald ikke i tvivl om, hvad hver enkelt karakter føler om det givne emne.

Ikke alene skiller de forskellige befolkningsgrupper sig ud fra hinanden, men det gør dyrene og de andre væsner også. Der er ofte stor variation i væsnernes udseende og funktioner, baseret på hvilken region de kommer fra.

Stil

Stilen i dette spil er ret anderledes sammenlignet med andre spil i The Legend of Zelda-serien. Men jeg synes, stilen i dette spil er utroligt bedårende. Den ligner en blanding mellem Animal Crossing, Pokémon og Wii-karakterer, der er blevet mere moderniseret.

Zelda der ser Tri for første gang. Foto: Nintendo/Emma Stella

Det er også ret fedt, at Nintendo har formået at skabe en bestemt og charmerende stil for alle deres spil. Man kan tydeligt se, hvis det er Nintendo, der står bag det, men alligevel skiller hvert enkelt Nintendo-spil sig ud fra de andre. Stilen, som Nintendo kører med, er også tidløs, hvilket betyder, at jeg sagtens kan spille dette spil om 10 år og stadig føle, at det er nyt.

Musik

Ikke nok med at jeg synes, den visuelle stil er charmerende og fantastisk, så er musikken det også. Musikken passer så godt til denne verden, den er både stemningsfuld og slår den helt rigtige tone an. Jeg har ofte siddet og nydt musikken så meget, at jeg ikke gad at gå hen til et nyt område, fordi så ville musikken ændre sig.

Er det et børnespil?

Dette er et spil for alle aldre, ikke kun for børn. Hvis man er voksen, vil jeg mene, at det kan tage en direkte tilbage til barndommen. Og hvis man er barn, tror jeg virkelig, at det vil skabe en nostalgi, som man vil søge, når man bliver voksen. Det er et utroligt hyggeligt spil, fyldt med karakter og sjov. Det er aldrig kedeligt, og der er altid masser at lave.

Spillet kan til tider være ret gentagende i sine hovedmissioner. Det er næsten det samme, man gør i hver region, men udviklerne ændrer det lige nok, til det ikke bliver kedeligt.

Zelda der flyver via et fugle-ekko. Foto: Nintendo

Det er ikke umiddelbart et svært spil for voksne, men i stedet er det et spil, hvor man kan koble af og bare hygge sig. Dog tror jeg, det er udfordrende nok for børn, især fordi der er så meget tekst der skal læses. Nogle gange er mængden af læsestof ret ekstrem, også er det endda på engelsk, så det bliver endnu sværere for danske børn. Til gengæld, får man da trænet sine læseevner på engelsk.

Hvis man kigger lidt dybere end blot overflade niveau, berører historien nogle ret voldsomme emner. For det første – som er meget gældende for alle Nintendo spil – bliver folk kidnappet fra højre til venstre. I dette kongerige tager de heller ikke så tungt på kidnapninger, det er mere sådan: ”Nårh ja, så blev prinsessen kidnappet igen,” og ”Wow nu er hun tilbage. Fedt!” og dybere tanker er der ikke rigtigt i denne verden. Det må jo simpelthen hverdag for disse karakterer at blive kidnappet.

Udover kidnapninger er det også normalt i Hyrule-kongeriget, at folk bliver halshugget (selvom vi ikke ser det, bliver emnet nævnt), og igen er det ikke noget, karaktererne tænker meget over. De hører om halshugninger og går så direkte tilbage til, hvad de lavede før.

Denne tankegang og disse normer er lidt bizart, hvis man lige stopper op og tænker over det.

Hyrule-slottet. Foto: Nintendo

Konklusion

Når jeg starter spillet, føler jeg, at jeg bliver ført direkte tilbage til barndommen og det hele føles nostalgisk, selvom jeg ikke mindes at have spillet noget lignende før.

Som nævnt mange gange synes jeg, dette spil er så charmerende og har så meget karakter. Stilen har jeg virkelig forelsket mig i, og det er bare megahyggeligt at spille. Til tider kan spillet godt blive ensformigt, men for det meste så gør det ikke noget, da det er en fryd at spille. Jeg tog mig selv flere gange i bare at lalle rundt for sjov og klare side missioner.

The Legend of Zelda: Echoes of Wisdom er virkelig et frirum. Man bliver totalt opslugt af kongeriget Hyrule og dets folk. Spillet var ikke umiddelbart svært. Jeg tror, sværhedsgraden er passende for børn, og for voksne er det mere et “no-brainer”-spil, hvor man kan slippe hverdagen og bare slappe af.

Hvis vi også skal snakke om musikken, så er den perfekt skræddersyet til dette spil. Der var flere gange, hvor jeg ikke gad at gå hen til det næste sted, fordi så ville musikken ændre sig. Men selvfølgelig var al musik i dette spil godt og passede helt perfekt til de forskellige områder.

Derudover var jeg virkelig overrasket over, hvordan de talte om kidnapning og halshugning, som var det en normal ting. Nintendo danser let og børnevenligt hen over disse emner, hvilket er lidt vildt. Jeg tror virkelig, at dette samfund har været udsat for meget, som vi ikke har set.

Udvikler/Udgiver: Grezzo / Nintendo

Genre: Eventyr-spil, Puzzle

Platform:  Nintendo Switch (anmeldt på)

Om skribenten:

Emma Stella – Skribent & Anmelder

Emma går til dagligt i gymnasiet og elsker at skrive. Hun er vild med spil og film på grund af historierne, men især spil, fordi man er tvunget til at integrere med historien, der bliver fortalt. Mest er hun til singleplayer, historiedrevet og stealth spil, men er altid klar på at afprøve nye spil.





© Copyright - arkaden.dk