Ad Banner
Ad Banner

Anmeldelse

The Rise of the Golden Idol-anmeldelse – Hjernevrider med fortællelyst

Foto: Playstack

Mest læste

Af Emil Øgaard
20 november, 2024

Det gyldne artefakt formår igen at skabe kaos 200 år senere

Med den ene hånd placeret på min mus og den anden placeret kløende i min hovedbund har jeg i løbet af den sidste uge dyrket hjernegymnastik som få. The Rise of the Golden Idol (som jeg vil kalde TRotGI i resten af anmeldelsen) og er en efterfølger til 2022-spillet The Case of the Golden Idol, hvori man følger den mystiske Golden Idol.

Med det gyldne artefakt i hænderne har besidderen adgang til en guddommelig kraft over elementerne – hvis man altså forstår at bruge den korrekt. Derfor har det artefaktet gennem generationer været meget eftertragtet, da det potentielt besidder kræfter til at vælte regeringer og ultimativt give verdensherredømmet.

Om efterfølgeren formår at overgå den fantastiske forgænger eller om man har lyst til at indstille artefaktet til at brænde det hele op, kan du finde ud af lige her.

En voldsom affære har ofte en grund. Foto: Playstack

Fred, kærlighed og tvivlsom videnskab

Den historiske præmis for TRotGI er sat i 1970’erne, hvor protestgrupper, humanioravidenskab, reklamebranchen og videnskabsfolk i den skulle lære at leve side om side med hinanden. Alt dette er ca. 200 år efter det første spil, hvor man fik oprindelseshistorien på det gyldne artefakt. Artefaktet er blevet til en myte, der bliver holdt i live af folk fra dens oprindelsesland, Lemuria. Der er ikke noget krav om at spille det første spil inden efterfølgeren her. Men historien giver mere mening, hvis man har gjort det.

Men vi starter faktisk et helt andet sted. Den anerkendte professor Isaac Nowak er angiveligt faldet ned af en bro og er omkommet ved faldet. På sig har han en masse papirer, som leder spilleren ud på noget af et eventyr. Et eventyr der har det gyldne artefakt som den røde tråd.

Spillet er opdelt i fem forskellige akter, hvor hver akt har 3-4 forskellige gerningssteder, hvor der er sket en hændelse. Det er din opgave at finde ud af, hvad der er sket, hvorfor det er sket og hvordan det er sket. Ud fra hints som breve, telefonsvarer eller udbrud mellem personer strikker du stille og roligt løsningen sammen.

Twistet er, at du skal huske disse løsninger i grove træk, da de har betydning for den overordnede fortælling senere hen. Nogle gange kræver det, at du husker en løsning fra 2 akter siden, da det pludselig er blevet relevant igen.

TRotGI er ekstremt stærkt eksekveret i netop sin historiefortælling, der er blevet meget raffineret i forhold til forgængeren. Flere karakterer går igen i de forskellige gerningssteder. På den måde følger man dem tæt og ser udviklingen i deres forhold til de andre karakterer og begivenheder.

Dog er den største udfordring at gennemskue de forskellige karakterers bevæggrunde for, hvad de gør. Nogle karakterer har været svære at gennemskue, når der reelt skete en udvikling i deres personlighed fx. På det punkt kunne spillet stadig være skarpere.

Via billedrørs-tv tilgår man de forskellige gerningssteder. Foto: Playstack

Træk-og-slip

Gameplayet er meget, meget simpelt. Du skal bruge din mus til at klikke rundt på de forskellige objekter eller personer på gerningsstedet. Herefter får du en masse ord eller billeder serveret, som du skal få til at give mening i forskellige sammenhænge.

Ved det ene gerningssted vises der fx en mand, der er omkommet i et fuglereservat. Rundt om ham står en masse fugle, der laver forskellige ting og en bog med en masse sider ligger spredt ud over det hele. Her skal du fx finde ud af, hvad fuglene hedder og hvilke ting, der har gjort dem arrige. Ved at finde ud af dette kan du løse den større opgave, hvor du skal finde ud af, hvilken fugl, der har dræbt manden og hvorfor den netop gjorde det.

Det handler altså om at finde kausaliteten i hele scenen og deducere dig til, hvad de små ledetråde giver dig af svar. Man kan sammenligne det med spil som Return of the Obra Dinn af Lucas Pope, hvor man også skal få forbrydelsen til at give mening ud fra små hints rundt omkring et gerningssted.

Som noget nyt i TRotGI kan man flytte rundt på de forskellige faner, så man kan læse et brev og samtidig have fanen, der viser dig de navne du har indsamlet. Oveni det kan du åbne fanen med billederne af de tilstedeværende personer, så du kan navngive dem korrekt.

Dette føles som en naturlig quality-of-life forbedring fra det første spil – som udviklerne faktisk har opdateret med samme UI-system før udgivelsen af TRotGI. Tilføjelsen af flere faner gør også, at spillet føles med point-and-click/adventure-agtig, hvor man i andre point-and-click spil også skal finde sin taske frem med forskellige genstande, når man skal løse en opgave. Det er en særdeles kærkommen ændring.

Ligeledes føles opdelingen med de mindre opgaver langt mere overskueligt, når man skal lægge to og to sammen til sidst. Det bidrager overraskende godt til forståelsesevnen, så man lettere kan se kausaliteten af det hele.

Hvad har fået grillen til at vælte ned over naboen? Foto: Playstack

Frustrerende og meditativt

Som enhver andet puzzle-spil vil der opstå frustrationer, når man enten overser noget, eller at spillet siger, at din løsning er helt forkert. Og hint-systemet hjælper heller ikke altid på frustrationerne. Inden man får et hint beder spillet dig om at trække vejret dybt ind tre gange. Filosofien bag er jo ganske fin, men man mere en ofte lyst til at skippe de forbandede vejrtrækninger, så man kan komme videre i sit tankeflow.

Hint-systemet er gradvist opdelt i at give dig større og større hints. Men det er som sagt hints og ikke løsninger. Derfor kan det skabe mere frustration end lettelse, når det ikke rigtigt hjælper dig videre. Der burde være et ultimativt hint, hvor den fremhæver de forkerte valg i et rødt omrids – så kunne man få be- eller afkræftet om man er helt væk fra løsningen.

Dog følte jeg, at TRotGI var en del lettere end sin forgænger, men det har helt klart været grundet den mere opdelte tilgang, hvor løsningen er bredt ud på forskellige opgaver.

TRotGI er meget karakteristisk i sin spøjse artstyle, hvor særligt karakterdesignet er super karikeret. Her i efterfølgeren har grafikken fået et nøk opad, hvor den bl.a. leger med et mere avanceret brug af effekter, heriblandt 3D-animationer i et 2D-landskab.

Musikken har ligeledes fået en overhaling, hvor man tydeligt kan mærke den mere syrede 70’er inspiration, hvor de elektroniske komponenter gjorde tankeprocessen til en leg. I et spil, hvor lydeffekter, grafik og musik bærer et meget tungt ansvar, føles det utroligt gennemført den måde alle tre elementer bliver balanceret på. De understøtter alle de simple gameplay og gør spillet levende på sin helt egen visuelle novelle-agtige måde. Meget fascinerende.

Via dagbøger kan man finde ud af, hvornår de hjemløse kom til at bo på havnen. Foto: Playstack

Konklusion

The Rise of the Golden Idol er en unik efterfølger til et spil, der i 2022 satte en ny standard for udtrykket i point-and-click-spil. Med en ny og forbedret indpakning har det taget alle de gode elementer fra forgængeren og gjort endnu bedre.

Det læner sig mere ind i adventure-genren med et slags backpack-system, der fungerer særdeles fremragende. Det giver ikke blot et bedre overblik over gerningsstederne – det gør det også mere tilfredsstillende at løse. Historien er meget mere raffineret og bibeholder samme humor og kynisme som det første spil også havde.

Hvis du er fan af en god krimi eller blot gode point-and-click-spil, så er The Rise of the Golden Idol helt klart en anbefaling til dig. Vær dog forberedt på at tage nogle dybe, forbandede indåndinger undervejs. Så viser svaret sig (næsten).

Udvikler/Udgiver: Color Gray Games / Playstack

Genre: Point-and-click puzzler

Platform: PC via Steam (anmeldt på), Xbox Series S|X, PlayStation 5, Nintendo Switch, mobil via Netflix

Om skribenten:

Billede af Emil Øgaard

Emil Øgaard – Skribent & Anmelder


Emil er uddannet Cand. Mag. i Medievidenskab, hvor han specialiserede sig i spilteori og ludonarrativitet. Har tidligere været skribent hos Pixel.tv. Lige siden han spillede Kingdom Hearts for første gang på sin PS2, har han været bidt af RPG-spil. Derudover er spiludvikling i Danmark et af hans store interessefelter.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Ridley Scott slår sig selv
DisneyMusic By John Williams-anmeldelse – En mesterlig portrættering af en...