Ad Banner

Nyheder

The Rogue Prince of Persia udskudt på grund af Hades II

Foto: Ubisoft

Af Rasmus Lund-Hansen
10 maj, 2024

Den ene indie-titan gør plads til den anden

Tidligere på ugen landede Hades II i early access på Steam, og det har selvfølgelig skabt opmærksomhed. For når efterfølgeren til det måske mest populære og hæderkronede action-roguelike nogensinde bare sådan udkommer ud af det blå, skaber det røre i andedammen.

Det er ikke kun de almindelige fans og forbrugere, der har bidt mærke i Hades II’s pludselige entre. Også udviklerne bag det kommende The Rogue Prince of Persia kan mærke interessen.

Ja, man kan nærmest sige, at de har fået sved på panden. For The Rogue Prince of Persia er nemlig også et action-roguelike, der sigter efter nogenlunde samme målgruppe som Hades II.

Og derfor er det ikke tilfældigt, at udviklerne bag The Rogue Prince of Persia har meddelt, at spillet er udskudt. Det har ikke noget med spillets tilstand at gøre, siger de – det var egentlig klar til at udkomme på tirsdag, den 14. maj. Men af hensyn til både Hades II og deres eget spil, har de nu valgt at udskyde til senere på måneden.

spillets Steam-side skriver de:

Seeing as everyone and their mum is playing that game (including our entire team… and their mums), we have decided to let people have their fun with it before we release The Rogue Prince of Persia.

We will still be releasing in May and will be back with a precise date on Monday.

While we have every confidence in The Rogue Prince of Persia, it’s not every day that a game in the same genre as you, which is one of the most anticipated upcoming games of 2024, will release into Early Access a week before you plan to do the same.

We are not prideful enough to ignore the implications of that, and we truly believe that this short delay is the best decision for us and our Early Access journey.

We also want to give Hades 2 a headstart before we start running, it’s only fair 😉

Evil Empire på Steam

The Rogue Prince of Persia er et helt nyt spil i Prince of Persia-serien, udviklet af holdet bag det metroidvania-inspirerede roguelike Dead Cells – et spil, der blev rost til skyerne, da det udkom tilbage i 2018. Ganske ligesom det oprindelige Hades, i øvrigt.

Arkadens egen Morten Urup prøvede for nyligt The Rogue Prince of Persia, og du kan høre hans indtryk i afsnit 157 af Arkaden Podcast. Hans forventninger er enorme, efter selv at have haft spillet i hænderne.




© Copyright - arkaden.dk