Ad Banner

Nyheder

The Sims fylder 25 år: Ny Behind The Sims episode

Foto: Electronic Arts

Af Kasper Hansen
11 januar, 2025

Maxis og EA fejrer 25 år jubilæum med The Sims franchisen - er der nogle som føler sig gamle?

The Sims udkom første gang den 4. februar 2000. Særlig The Sims 2 til PS2 var jeg ret betaget af, da de kom med en form for story mode kun til konsol. Du skulle igennem bestemte målsætninger for at komme rundt til forskellige scenarier. Alt fra det almindelige hus til en yacht og en hjemsøgt cowboy by.

Det vil også sige at The Sims rammer sit 25-års jubilæum, når vi når til den 4. februar. Det skal fejres med en ny episode af Behind The Sims, som typisk er rettet mod at annoncere nye nyheder og opdateringer om franchisen. I længere tid har franchisen kun bestået af spil, men nu er den så småt ved at gå tværmedielt. Margot Robbies eget produktionsselskab er i skrivende stund i gang med at producere en The Sims-film.

Studiet Maxis, som står bag udviklingen af The Sims (sammen med EA), meddeler, at episoden vil blive tilgængelig den 14. januar.

Hvad man helt præcis kan forvente til eventet vides ikke endnu, men det kunne være sjovt at få en lille bid af den kommende film, samt mere info omkring The Sims 5 , som går under navnet Project Rene.


Om skribenten:

Kasper Hansen – Skribent & Anmelder


Kasper har tidligere været skribent og anmelder for GamersLounge. De kompetitive spil som FIFA, Hearthstone og Call Of Duty-serien er nogle, han bruger mange timer på, men via en voksende passion har han også skabt en stor kærlighed til historiedrevne spil – særligt AAA-spil.





© Copyright - arkaden.dk