Anmeldelse

The Talos Principle 2 Anmeldelse – Eksistentiel krise på den fede måde

Foto: Croteam

Af Emil Øgaard
13 november, 2023

Skal du vælge den røde eller den blå pille?

The Talos Principle 2 er meget mere end et spil. Det er den filosofiske samtale om både store og små spørgsmål, der giver stof til eftertanke, store aha-oplevelser og et usvigeligt smil på læben længe efter rulleteksterne er færdigrullet.

Det kan måske lyde tørt og højpandet for nogen, men spillet er sprængfyldt med en masse sjove takes på mundæne ting, campy referencer, der falder tørre steder og gode skuespilpræstationer, som får det hele til at føles naturligt.

Og nårh ja, det har også nogle virkelig gode puzzles.

De menneskelige robotter

Man kan sagtens spille The Talos Principle 2 uden at have spille det første spil. Det første spil bliver forklaret i løbet af den første halve time i spillet. Her i 2’eren tager man skridtet videre, hvor man skal finde ud af, hvad det betyder for en robot at være menneske, når man skal indgå i et samfund.

Hele verdenen er nemlig udryddet for mennesker grundet en naturkatastrofe. Heldigvis havde en kvik forsker udviklet et program, som vil videreføre den menneskelige intelligens til robotkroppe.

Hovedkarakteren fra første spil, Athena, var den første robot i dette projekt. Hun har fået til opgave at videreføre 999 andre intelligente skabninger, der sammen skal skabe et samfund, som skal danne rammerne for, at robotterne kan lære at blive selvstændige individer med egne holdninger og mål i livet.

Du styrer robotten 1K, som er den 1000. og sidste robot, der produceres. Til din velkomst advarer en mystisk spøgelseslignende flamme, kaldet Prometheus, samfundet omkring farer ved en mystisk maskine, der indeholder skjult viden.

Det er du din opgave at tage ud til det sted, hvor flammens signal kom fra og udforske det. Flammens oprindelse leder dig til en kæmpe pyramidelignende bygning, der kræver, at du løser en masse puzzles for at kunne tilgå.

På stedet findes der 12 områder med hver 11 forskellige puzzles; 8 almindelige puzzle, 2 skjulte puzzles og et Golden Puzzle, du først kan tilgå, når alle andre puzzles er løst.

Prometheus er evigt lænket for sin hybris

Det logiske kodesprog

Sværhedsgraden i de forskellige puzzles synes jeg skalerer meget fint, hvis man tager dem i kronologisk rækkefølge. Dog kan man løse dem i den rækkefølge, man selv har lyst til.

For hvert område bliver der introduceret forskellige mechanics fx en connector, der forbinder laserstråler; en connector, der blander forskellige farver sammen i RGB-format; og en kasse man kan stille ting på eller hoppe op på for mere højde.

Når man først forstod logikken i de forskellige puzzles, blev de meget ligetil. For mig at se var det ligesom at kode i programmet Python. Hvis man forstår IF ELSE-statements, AND OR-statements og forskellige booleans, så er man godt på vej til at forstå, hvordan de forskellige puzzles kan løses.

For de er svære og tricky, og ofte skulle jeg lige komme væk fra spillet, tage hørebøfferne af, gå ud og tage et glas vand for ved sidste slurk kunne udbrude: “Jeg har den!”.

Din hjerne kommer i den grad på overarbejde, men giver dig også en tilfredsstillelse, som gør, at du liiige skal klare den sidste puzzle inden du slukker.

Det jeg kunne have savnet, var en større sammenhæng mellem historien og de forskellige puzzles. Ofte var de ret fragmenteret fra hinanden og kørte på to forskellige spor sideløbende med hinanden.

Men omvendt, hvis vi flyver op og ser det fra et større perspektiv, så kan de have noget at gøre med den morale, der ligger underlæggende gennem hele spillet.

De forskellige puzzles har flere muligheder, man kan løse dem på, men resultatet er altid det samme. De filosofiske spørgsmål, der kører sideløbende med de forskellige puzzles handler om, at man ikke skal se på verden som noget sort og hvidt, men som en grå masse, man kan ælte og forme, så den ser rigtig ud for dig.

En af de nemmere løsninger

Filosofien i spillet

Lad mig kort dykke ned i de filosofiske strømninger, man finder i spillet. For alt den tid man ikke bruger på puzzles, bruger man på at skulle forholde sig eller lytte til forskellige verdens- og livsanskuelser.

Der bliver i høj grad taget udgangspunkt i filosoffen Baudrillard som man måske kender fra film- og tv-serier såsom The Matrix og Westworld. Baudrillard har en ret pessimistisk holdning til verden og mener, at vi lever i simulerede rum. Han opfordrer til at tage ansvar for at bryde ud af de simulerede rum for at se verdenen som den i virkeligheden er – altså at tage den røde pille.

Ligeledes bliver der gået i dybden med græsk mytologi og filosofien heri. Myterne om Prometheus og Pandoras Æske er dem, der bliver gået mest i dybden med. Jeg vil ikke afsløre for meget af, hvordan det bliver brugt. Men hvis man kender til myterne er det særligt tilfredsstillende.

Grundfilosofien i The Talos Principle 2 omhandler altså spørgsmålet: Hvad gør os til mennesker? Er det bevidsthed? Er det at vide, at vi er bevidste? Eller noget helt tredje? Spillet giver selv et bud på det til sidst, afhængigt af de valg du træffer.

Et barn af Unreal Engine 5

Lad os gå fra det filosofiske til det æstetiske. The Talos Principle 2 er udviklet i Unreal Engine 5, hvilket særligt kan ses, på den flotte lyssætning i spillet. LUMEN-teknologien gør en kæmpe forskel ift. at kaste skygger og gøre hele miljøet mere taktilt at kigge på.

Dog er der stadig nogle børnesygdomme som spillet ikke har sluppet uden om. Der er fx en masse popins af planter og sten på jorden. Det tager én ud af oplevelsen, når man løber rundt og lige pludselige ser en busk poppe ind ud af det blå. En anden ting er, at spillet fylder 70 GB på PC. Dette skyldes, at de grafiske assets, der bliver brugt i Unreal Engine 5, er tunge og fylder derfor meget. The Talos Principle 2 er ikke et stort spil. Derfor er det lidt bekymrende, at det fylder så meget.

Omvendt de landskaber og setpieces for hvert område i historien er bjergtagende. Ofte har jeg siddet med munden på vidt gab ved de imponerende strukturer på øen, man udforsker. Særligt den ø med en masse kæmpestatuer er mennesker, hvor leveldesignet tilmed er vævet ind i statuerne.

Jeg har før nævnt stemmeskuespillet som noget, der føles naturligt. Selvom The Talos Principle 2 ligner et puzzle-spil, så lægger det også stor vægt på det narrative fortalt gennem exceptionelt stemmeskuespil. Hver en karakter tror jeg på, hvor særligt mekanikeren Melville skiller sig ud med sin charme og metajokes. For hvorfor bruger vi grøntsager til at beskrive situationer – noget går helt agurk, en person er gået helt bananas eller Kong Gulerod?

Præcis, en “bloody megastructure”

Bliver det for højpandet?

For nogen kan historien og referencerne måske føles for højpandet. Det var først på universitetet, at jeg lærte at sætte pris på filosofi – ellers synes jeg, det har været en ret tør kiks. Og det argument kan jeg godt forstå, hvis nogen også føler om dette spil. For det er ikke for alle.

For mig tikker det alle bokse for et puzzle-spil, der også har mere at byde på. Og jeg synes, at The Talos Principle 2 lykkes med dens eksekvering – både i form af puzzles, de filosofiske tanker bag og fortællingen, der bliver fortalt.

Det tager omkring 25 timer at klare alle puzzles, hvilket er en stor dejlig mundfuld. Men jeg tog mig selv i at tænke tanken, om at det manglede lidt kant til de forskellige puzzles. Der sker som sådan ikke noget farligt for karaktererne, hvilket betyder, at der ikke er noget på spil. Og hvis der ikke er noget på spil, kan det være svært at engagere sig 100% med karaktererne.

Men omvendt, når jeg finder referencer til udviklerens tidligere spil som Serious Sam eller hører et ikonisk Anakin-citat i en ørkenbane, så er jeg sgu egentligt ret godt underholdt.

Endnu et fremragende setpiece fra spillet

Konklusion

The Talos Principle 2 er et spil, der er mere end bare puzzles i flotte omgivelser. Det er et spil, der tør tage nogle narrative greb, der tager én i en mere filosofisk retning end andre spil tør. Jeg åd det råt, og sidder med min humanistiske universitetsuddannelse og skråler: “Endelig kan den bruges til noget!”

Men spøg til side, så er The Talos Principle 2 bedre end sin forgænger på mange parametre. De forskellige puzzles er knap så frustrerende, narrativet og stemmeskuespillet har fået et nøk opad, og den visuelle stil gør det til en helstøbt totaloplevelse.

De panderynker jeg har ved spillet kommer fra måden alle delene forbinder sig til hinanden. Her kunne jeg godt savne en større sammenhæng mellem puzzles og det narrative ligesom jeg godt kunne savne, at der var mere på spil for karaktererne.

Men The Talos Principle 2 er en af de bedste puzzlespil i 2023, sammen med Cocoon, hvis ikke overhovedet. Nogle gange er vi helt oppe Portal 2-niveau.

Det er en uforglemmelig spiloplevelse, der måske kan blive for højpandet for nogen. Men det er også okay, for The Talos Principle 2 er for dem, som elsker at nørde filosofi OG sublime puzzles.


Udvikler/Udgiver: Croteam/Devolver Digital

Genre: Filosofisk Puzzle-Adventure

Platform: PlayStation 5, Xbox Series X|S og PC (anmeldt på)


Om skribenten:

Billede af Emil Øgaard

Emil Øgaard – Skribent & Anmelder


Emil er uddannet Cand. Mag. i Medievidenskab, hvor han specialiserede sig i spilteori og ludonarrativitet. Har tidligere været skribent hos Pixel.tv. Lige siden han spillede Kingdom Hearts for første gang på sin PS2, har han været bidt af RPG-spil. Derudover er spiludvikling i Danmark et af hans store interessefelter.


The Talos Principle 2 Anmeldelse
9/10



© Copyright - arkaden.dk