Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

Tidligere Bioware spildesigner langer ud efter Dragon Age: The Veilguard

Foto: Bioware

Af Anders Isaksen
14 januar, 2025

Og jeg kunne ikke være mere enig med hende!

Dragon Age: The Veilguard var en af de mere omdiskuterede titler sidste år med en særdeles blandet modtagelse. Som en gammel Bioware-fan, og især en hengiven tilhænger af Dragon Age-serien, var jeg dybt skuffet – især over spillets historie og dialog. Min anmeldelse kan læses her.

Mens anmeldernes og spillernes meninger om spillet er én ting, er det også interessant at høre, hvad spildesignere selv synes. Især tidligere Bioware-designeres vurdering af den nye retning, serien har taget, giver et spændende perspektiv på spillet.

Åsa Roos, som til dagligt arbejder som spil- og brugerfladedesigner hos IO Interactive, har tidligere været ansat hos Bioware som spil- og UI-designer. For nylig har hun på sin Bluesky-konto givet en længere og kritisk vurdering af Veilguards historie og dialog.

Hun berører mange elementer, men især spillets tendens til konstant at minde spilleren om tidligere hændelser – noget jeg selv bemærkede som et problem i Veilguard.

Hun skriver blandt andet:

“Spillet fortæller mig: ‘Lucanis har noteret sig din yndlingsdrik.’ Og jeg tænker bare: ‘Okay, øh… okay?’ Flere timer senere, som i mange, mange timers gameplay, bliver jeg mindet om, at ‘Lucanis huskede din yndlingsdrik.’ For at være ærlig havde jeg ikke brug for at blive mindet om det. Det fortæller mig egentlig ikke så meget, bortset fra at spillet ikke stoler på, at jeg selv lægger nok mærke til, hvad der sker, og derfor føler, det er nødvendigt at minde mig om det. Det er på samme tid inkonsekvent og klodset, og jeg kan ikke undgå at lægge mærke til det.”

Roos er også frustreret over spillets manglende subtilitet. Hun beskriver, hvordan Veilguard ofte fortæller spilleren, hvordan de bør føle i en given situation, frem for at lade dem opleve og reagere selv. Dette står i kontrast til tidligere Dragon Age-titler, hvor historiefortællingen var mere nuanceret og tillod spilleren at drage egne konklusioner.

Hun kommenterer videre:

“Der er nogle aspekter af spillet, som jeg ikke er sikker på, om jeg bør kommentere, fordi de er relateret til Taashs identifikation som non-binær. Jeg støtter virkelig denne storyline, men ligesom med valgmulighederne føler jeg, at det bliver håndteret lidt klodset og med en ‘klap på hovedet’-tilgang, der får mig til at føle mig talt ned til frem for at støtte Taash. Det bliver virkelig tydeligt, når man drikker med Isabela, Bellara og Taash. Denne sekvens er så overdrevet, at det næsten er pinligt. Især når det kombineres med alle de andre gange, hvor Taashs valg stort set bliver serveret for spilleren, og spillet insisterer på, at jeg skal lægge mærke til deres valg og respektere dem. Rook mister endda noget af deres skarpe humor, og spillet presser mig til at være empatisk over for Taash.”

Hun sammenligner dette med tidligere Bioware-spil som Mass Effect 2 og Dragon Age II:

“Til sammenligning fremstår Jacobs storyline i Mass Effect 2, hvor han konfronterer sin fars grænseoverskridende og magtbegærlige adfærd, som en subtil opbygning af en følelsesmæssig forbindelse til Jacob. Dette sker blot ved, at man opdager hans fars overtrædelser. Det er subtilt (dog ikke så subtilt) i forhold.

Det samme gælder for udfoldelsen af Fenris’ traumer i Dragon Age II, hvor hans vanskeligheder kun antydes i stedet for at blive stavet ud for spilleren. Dette fjerner dog ikke min sympati for Fenris. Det forstærker den.

I sammenligning er jeg næsten irriteret på spillet og på Taash for at være så påtrængende omkring deres proces med at finde sig selv, selvom jeg ærligt og dybt støtter denne form for transformation og selvopdagelse.”

Roos opsummerer hendes oplevelse ved at sammenligne den med at læse en Dan Brown-roman:

“Det føles som at læse en Dan Brown-roman: ‘Jeg er nødt til at fortælle dig, hvad jeg gør, så du forstår, hvor klog jeg er som forfatter.’ “

Som min anmeldelse også afslører, er jeg fuldstændig enig med Åsa Roos. Hendes kritik bekræfter den følelse, jeg selv havde under gennemspilningen – at dette ikke længere er de samme mennesker bag Dragon Age, og at de nye designere simpelthen ikke forstår, hvordan og hvorfor de gamle titler er så elskede for deres historier.

Anders Isaksen – Skribent & Anmelder


Selvom de grå hår for længst har vundet kampen, så er Anders’ begejstring for spil akkurat lige så stor, som da han var barn. Især japanske rollespil og obskure indie-titler kan gøre ham helt varm indeni.





© Copyright - arkaden.dk