Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

Tidligere Halo Studios senior animator tager bladet fra munden!

Foto: Halo Studios

Af Anders Isaksen
14 oktober, 2024

Fremtiden ser mørk ud for Halo serien hvis Waltz udtalelser er sande!

Will Waltz, tidligere senioranimator hos 343 Industries (nu kaldet Halo Studios), har skabt gevaldigt røre i andedammen med et verbalt angreb på studiet. I et indlæg på LinkedIn betegner han ledelsen som værende direkte ødelæggende for kreativiteten og bruger det stærke udtryk “cancer” om deres indflydelse. Waltz har arbejdet hos Halo Studios i hele 13 år og har dermed indgående kendskab til arbejdsforholdene.

Han fremhæver, at mens studiet er fyldt med ekstremt talentfulde udviklere og animatorer, og at lønnen hos Microsoft er god, hvorfor han også blev der i 13 år, så er den daglige ledelse katastrofal. Han peger især på Pierre Hintze som værende særligt vanskelig at arbejde under og nævner at han mener de ansatte har brug for en bedre ledelse, hvis de skal kunne levere Halo oplevelser som fans vil være tilfredse med.

Waltz’ direkte og uforbeholdne kritik er usædvanlig for en professionel platform som LinkedIn, hvilket har tiltrukket betydelig opmærksomhed.

I skrivende stund har Halo Studios ledelse ikke endnu reageret på denne skarpe udtalelse og adresseret de problemer, Waltz har fremhævet.

Anders Isaksen – Skribent & Anmelder


Selvom de grå hår for længst har vundet kampen, så er Anders’ begejstring for spil akkurat lige så stor, som da han var barn. Især japanske rollespil og obskure indie-titler kan gøre ham helt varm indeni.





© Copyright - arkaden.dk