Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

Tidligere PlayStation chef tror ikke PS6 vil droppe diskdrev

Foto: Comicbook

Af Mads Lund
4 februar, 2025

Det er uden tvivl en digital tidsalder, derfor er det også overvejende sandsynligt, at man bevæger sig hen imod rent digitale versioner af spillekonsoller. Dog kan der være tvivl om dette er en mulighed for Sony PlayStation lige foreløbigt

Hvis man kigger på PC, så har denne platform efterhånden været fuldt digitalt i et stykke tid og de øvrige platforme bevæger sig utvivlsomt også i en digital retning. Xbox i form af deres Series S, som er en rent digital konsol og PS5 hvor diskdrev på Slim og Pro versionerne er et tilkøb. Hvis man skal tro på den tidligere CEO for Sony Interactive Entertainment America, Shawn Layden, så er en fuld digital PS6 dog ikke en mulighed, dette er ud fra et interview med Kiwi Talkz ifølge IGN.  

‘’Xbox is really most successful in their business in a clutch of countries: the U.S., Canada, UK, Ireland, Australia, New Zealand, South Africa. Coincidentally enough all English speaking countries.’’

Shawn Layden, Tidligere CEO SIEA, Kiwi Talkz podcast

De mest succesfulde markedsområder for Xbox er i de engelsktallene lande, hvor internetforbindelser som udgangspunkt er af højere standard og man nok overordnet set er mere digitale. Dette gør også, at Xbox umiddelbart har nemmere ved at lave overgangen uden alt for høje tab.

“Sony, which is the number one platform in probably 170 countries around the world, has an obligation or a responsibility to say, ‘If we go discless, how much of my market is not able to make that jump? Can users in rural Italy get a decent connection to enjoy games?'”

Shawn Layden, Tidligere CEO SIEA, Kiwi Talkz podcast

Ved så stor spredning på markedsområderne som PS har, så bliver det også sværere at tage springet til fuld digitalt. Dette skyldes, at man har en god markedsposition i lande, hvor internetforbindelsen ikke nødvendigvis er samme standard som fx i Danmark eller de engelsktallene lande.

“I’m sure they’re doing their research on it. And there will be a tipping point, where there’s some percentage where you can say, ‘Okay that’s fine, we can turn our back on that part of the market.’ But Sony’s market is globally so huge, I think it would be hard for them to go fully disc-less, even with the next generation.”

Shawn Layden, Tidligere CEO SIEA, Kiwi Talkz podcast

PS vil nok før eller siden nå et punkt, hvor man snakker om at det giver mening at tage springet, kontra det man skal ofre. Dog vil det være svært for PS, hvis de allerede fra næste generation skulle gå rent digitalt.

Gevinsten ved de fysiske spil er uden tvivl muligheden for i højere grad, at købe spillene hvor de er billigst, samt der er en samlerværdi og fysisk ejerskab over spillene. Hvis man dog kigger på selve casens indhold, så er det langt hen ad vejen allerede er gået digitalt. I modsætning til fx Nintendo Switch, så kan de færreste spil til PS spilles ved bare at putte det i maskinen. Man skal ofte igennem en længere proces for at kopiere spillet fra disken (nogle som endda kræver internetforbindelse), samt downloade diverse patches og opdateringer for den optimale oplevelse.

Om skribenten:

Mads Lund – Skribent & Anmelder


Mads er dedikeret gamer, med stor interesse indenfor både spil- og filmbranchen. Hans passion for gaming opstod på Playstation og Gameboy tilbage i start 00’erne, hvor især spil som Pokemon, GTA og Diablo II var hits. Han er kæmpe fan af Fallout universet, samt bruger utallige timer år efter år i FC/FIFA serien. På film siden er han en kæmpe sucker for Marvel, James Bond og Arnold Schwarzenegger, samt sci-fi og fantasy universer generelt.





© Copyright - arkaden.dk