Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

To meget interessante titler nærmer sig PlayStation Plus

Foto: Surgent Studios | Mintrocket

Af Kasper Hansen
2 april, 2024

Tales of Kenzera: ZAU, som mange glæder sig til, og Dave The Diver, udgivet sidste år med store roser kommer på PlayStation Plus i april

I en frisk opdatering på PlayStation-bloggen annonceres det, at Tales of Kenzera: Zau officielt indfinder sig i PS Plus-kataloget den 23. april. En eksklusiv titel for dem med PlayStation Plus Extra og Premium-medlemskaber.

Det eventyrlige spil, Tales of Kenzera: Zau, udspringer fra det kreative værksted hos Surgent Studios. Bag dette indie-spil, og grundlæggeren af Surgent Studios, står skuespilleren Abubakar Salim, kendt for sine præstationer i Assassin’s Creed universet.

Arkadens skribent Emil Øgaard oplevede Tales of Kenzera: Zau demoen med stor begejstring til Steams Next Fest tidligere på året. Det var oven i købet én af hans bedste oplevelser blandt demoerne. Derfor lader forventningens glød ikke til at ville falme omkring dette 2.5D metroidvania-eventyr.

Gameplay trailer udgivet for små tre uger siden af Electronic Arts.

Fra metroidvania til dykkertur i pixelart

I endnu et blogindlæg fra PlayStation afslørede Jaeho Hwang, direktøren bag Dave The Diver fra MINTROCKET, den spændende nyhed om, at dette populære spil snart gør sit indtog på PlayStation 5.

Dave The Diver, et sensationelt spil, der har fået overraskende mange positive anmeldelser. Det ligger varmt i felten med en metascore på 90 og gør sit indtog på PlayStation 5 – og PS Plus – den 16. april. Dette singleplayer-RPG sender spillerne ud på en opdagelsesrejse i et dybt og farligt ocean om dagen, hvorefter de om natten vender tilbage til overfladen for at forvalte en sushi-restaurant. I januar 2024 rundede Dave The Diver tre millioner eksemplarer, og fansene har lovprist spillets tempo, aktiviteter og charmerende visuelle stil.

State of Play annonceringen af Dave The Diver

Om skribenten:

Kasper Hansen – Skribent & Anmelder


Kasper har tidligere været skribent og anmelder for GamersLounge. De kompetitive spil som FIFA, Hearthstone og Call Of Duty-serien er nogle, han bruger mange timer på, men via en voksende passion har han også skabt en stor kærlighed til historiedrevne spil – særligt AAA-spil.





© Copyright - arkaden.dk