De bedste film i 2025 (indtil videre) – Skribenternes top 3

Kære filmelskere – kan I mærke det? Vi skriver juni 2025, og det betyder, at vi nu officielt er halvvejs gennem filmåret. Og hvis det første halve år er en indikation, så er vi vidne til et af de mest uforglemmelige år i nyere filmhistorie. Det har været et halvår spækket med storslåede biografoplevelser, rørende fortællinger, visuelle vidundere og ikke mindst uventede perler, der har fået vores biografhjerter til at banke lidt hurtigere.

Fra januar og frem til juni har vi kunnet lade os forføre af en nærmest konstant strøm af kvalitetsfilm. Vi har fået storslået film som Nosferatu og Sinners, der har blæst taget af biografsalene, intime dramaer som A Real Pain og Det andet offer der har sat sig dybt i sjælen, og ikke mindst mindre film, som har overrasket stort som Companion, Warefare og Black Bag – alle film der har givet os fantastiske oplevelser.

En kort disclaimer: Vi tager udgangspunkt i de danske premieredatoer for 2025. Det betyder, at enkelte film – som f.eks. Nosferatu, der havde international premiere i 2024 – er medtaget, da den først fik dansk biografpremiere i år.

Et blodigt godt år

Og så må vi altså lige tage hatten af for gysergenren, der i år for alvor er tilbage i blodtørstig topform! Ja, okay – vi fik Wolf Man, som vi nok alle kan blive enige om var uhyggelig… dårlig.

Men heldigvis har resten af feltet mere end opvejet for den skuffelse, såsom Robert Eggers’ Nosferatu der sendte isnende kulde helt ind i marven og leverede en urovækkende og æstetisk kraftpræstation. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for Arkaden+

Derudover har vi fået solide og underholdende indspark som Sinners, den Stephen King-baserede The Monkey, den nervepirrende Until Dawn og den absurde Companion – Alle beviser på, at gyserfilmen anno 2025 både kan skræmme, fascinere og fornøje. Genren lever – og den bløder ikke ud foreløbig!

Biografen lever – og vi elsker det!

Det første halvår har også vist én ting med al tydelighed: biografen er ikke død. Den lever i bedste velgående. Publikum er strømmet til de store lærreder – ikke kun for de største titler, men også for de mindre indieperler, der har fået plads og kærlighed. Vi har delt grin, gys, tårer og jubel – og vi har elsket hvert sekund af det.

Streaming har givet os fleksibilitet, ja – men intet slår følelsen af at sidde i mørket med popcorn i skødet og blive revet med af en god fortælling på et stort lærred. Og 2025 har i den grad leveret på den front.

Med de opmuntrende ord, lad os komme i gang med:

Skribenternes top 3

Emma Amalie Aggersbo

3. Vi har stadig i morgen

Fuldkommen original og nytænkende historisk drama. Det skulle ikke tros, at man kan være innovativ, når det er italiensk sort-hvid neo-realisme, der er tale om, men instruktør og hovedrolleindehaver Paola Coertellesi bringer en humor, en finurlighed og en ømhed ind i et ellers ret tungt emne.

2. Queer

Guadagnino tackler Hunter S. Thompson-romanen Queer med Daniel Craig og Drew Starkey i hovedrollerne. Hold da op, hvor var jeg ikke beredt på denne film, der udfolder sig fra et storladent kærlighedsdrama til et syret drømmetrip. Det er nærmest lidt Salvador Dali-agtigt over billederne og det spirende forhold mellem de to hovedroller er både smukt og lettere foruroligende

1. Sinners

En af årets hidtil største filmoplevelser i biografen for mig. Ryan Coogler er både brandvarm og iskold i sin afbildning af Smokestack-tvillingerne og deres tilbagevenden til hjemstaten Mississippi, som begge spilles fuldkomment overbevisende af Michael B. Jordan. Utroligt smukt lydbillede og en absolut fornøjelse på de store lærred.

Kasper Hansen

3. Mission Impossible: The Final Reckoning

The Final Reckoning er en ganske finurlig afslutning på franchisen, men også på Tom Cruises sidste kapitel —Såfremt det står ved. Man kan sige, hvad man vil om Tom Cruise, men hans dedikation til film har altid været 200 procent, og med livet som indsats.

At lave sine egne stunts — og i dén kaliber — er fuldstændig vanvittigt, men det giver også en indlevelse, man sjældent får. Og det er dét i sig selv, som gør den her film — og hele franchisen for dens sags skyld — til, hvad den er.

Jeg sidder altid spændt på, hvad det næste store trick i ærmet er, men jeg vil sige, at The Final Reckoning tager sig god tid til at bygge op, men også til at være i de forskellige omgivelser. Her tænker jeg særligt på en vanvittig dykkertur.

Personligt har det været en fin rejse og en stærk afslutning, hvor jeg håber, det er et endegyldigt farvel, for nu er jeg også udmattet.

2. Ballerina

Ballerina er uden tvivl en af mine mest ventede film for i år. Jeg vil gerne erkende, at jeg er stor John Wick-fan, men også af selve universet og de muligheder, det har skabt for diverse spin-offs. Som en, der synes, at The Continental var en skamplet på franchisen som helhed, blev jeg også lidt skeptisk, da den originale instruktør, Chad Stahelski, ikke var en del af Ballerina.

Men da jeg havde fundet mig til rette i sædet, og filmen startede, havde den samme æstetik og impact som John Wick-filmene — alligevel på sin helt egen måde. Ana de Armas er en udmærket kvindelig protagonist, og instruktøren har set, hvad de originale film har udført til UG, og replikerer nogle af de bedste idéer og gør dem til sine egne.

To timer med intens action, som alligevel formår at skabe et enkelt plothul eller to, som jeg ikke kan gennemskue i tidslinjen — udover det ren, rå og stærk action.

1. Sinners

Michael B. Jordan har efterhånden skabt et solidt CV, og med Sinners hopper han direkte ind i gysergryden — på magisk vis. En film med godt skuespil, et anderledes take på vampyrer og overskudsagtig blues, der brummer gennem højtalerne.

Med en utrolig langsom, men stemningsfyldt opbygning formår Sinners at holde én på kanten af sædet helt frem til klimaks, som desværre fader en smule ud i slutningen. Alligevel står Sinners som den bedste biografoplevelse for i år — en film, der tør være sin egen, bruge sin tid og fortælle en klassisk gyserhistorie på en frisk måde. Michael B. Jordan viser endnu en gang, hvilken rækkevidde han besidder som skuespiller, og jeg ser spændt frem til, hvad han kaster sig over næste gang.

Kasper Rasmussen

3. Sinners

På tredjepladsen har vi en gyser – denne gang med et twist af musical. Sinners rammer en nerve, især hos sorte seere, på en måde, som mange andre nyere, mainstream gysere ikke formår. Ryan Cooglers manuskript er både modigt og tankevækkende, og det rejser nogle store spørgsmål om sorte menneskers forhold til kristendommen, samtidig med at det fortæller en smuk historie om kærlighed mod alle odds. 

Det er en film, der virkelig viser, hvor magisk det kan være, når to sjæle og kroppe smelter sammen til én.

2. Pigen med nålen

På andenpladsen finder vi Pigen med nålen. Det er en af de der sjældne film, hvor hver eneste scene kunne hænge på væggen som et kunstværk. De sort-hvide billeder er så smukt komponeret, at jeg flere gange tog mig selv i at glemme handlingen og bare lade mig opsluge af det visuelle.

Det er som at betragte et mesterværk – og det skaber en fascinerende kontrast til den barske og beskidte virkelighed, som historien udspiller sig i. En virkelig unik oplevelse. 

1. Nosferatu

Årets hidtil bedste film må uden tvivl være Nosferatu. Det er en film, der på én gang hylder sin gotiske arv og samtidig føles både frisk og moderne. Hvis du elsker gysere eller bare er en passioneret filmfan, så er det her en oplevelse, du ikke må gå glip af. Selvom der er enkelte svagheder – som for eksempel Nicholas Hoults lidt flade præstation som Thomas Hutter – er helhedsindtrykket simpelthen så stærkt, at det overskygger det hele.

Robert Eggers formår at finde den perfekte balance mellem respekt for originalen og sin egen unikke vision, hvilket gør Nosferatu til en fantastisk tilføjelse til vampyrgenren. 

Lasse Bjørnsten Rasmussen

3. A Real Pain

Selvom der er film, jeg har givet en lidt højere karakter end A Real Pain, vil jeg gerne give den en tredjeplads. En super rørende og menneskelig fortælling om smerte, som er fantastisk fortalt af instruktør Jesse Eisenberg, der også spiller hovedrollen over for den Oscar-vindende Kieran Culkin.

Det er nok den mest jordnære film, jeg har set i år indtil videre, og det er selvfølgelig et must-watch.

2. Nosferatu

Holy shit, Eggers… Er det her den bedste vampyrfilm, der nogensinde er lavet?

Jeg har aldrig set en film, hvor brugen af skygger er blevet anvendt så mesterligt, og al ros skal gå til den helt igennem fremragende fotograf Jarin Blaschke, som har skabt et visuelt mesterværk. Count Orlok har aldrig været mere ubehagelig og bliver spillet til UG af Bill Skarsgård. Hvis du ikke på forhånd ved, at det er ham, vil du aldrig gætte det. Hans stemme, bevægelser og hans god damn brillante vejrtrækningsteknik gør muligvis denne præstation til den bedste i hans karriere.

Nosferatu er en IMAX-oplevelse, jeg aldrig vil være foruden. Det er ikke bare en af 2025’s bedste film, men en af de bedste gyserfilm nogensinde.

Jeg stoler blindt på, hvad Robert Eggers laver af fremtidige projekter, for han har endnu ikke lavet en eneste dårlig film.

1. Flow

Årets smukkeste film, årets sødeste kat.

Flow er et ‘mis’terværk – en smuk, sanserig og levende film på så mange måder, som samtidig rummer et vigtigt budskab om vores fælles ansvar for klimaet og planeten. Det er ikke kun os mennesker, naturkatastroferne går ud over, men også dyrene – både i luften, på jorden og i vandet. Det er en vanvittigt imponerende bedrift, at dette visuelle vidunder kun er blevet skabt i computerprogrammet Blender.

Årets største must-watch fra min side – men det er faktisk alle tre film, jeg har valgt. Jeg har bevidst valgt tre vidt forskellige genrer, fordi alle skal være inkluderet.

Simon Buris Klavsen

3. Thunderbolts* (The New Avengers)

Den første Marvel-film i år var Captain America: Brave New World, som var en rimelig stor skuffelse. Den anden Marvel-film i år, var Thunderbolts*. En film jeg havde ingen forventninger til, udover at det selvfølgelig bare ville være den sædvanlige omgang popcorns underholdning.

Og bevares, det var det også! Men alligevel, tog den røven på mig. Den var fyldt med hjerte! Man følte rent faktisk noget, da man så disse misfits kæmpe side om side! 

2. Sinners

Ryan Coogler indfrier alle forventninger, med dette passions projekt af en film! Alt er sejt! Musikken er sej, karaktererne er seje, plottet er sejt, settingen er sej! Og Michael B. Jordan spiller over for sig selv, og du tænker aldrig over, at det er denne samme person! 

1. Nosferatu

Robert Eggers største mesterværk til dato!

Jeg kan ikke beskrive, hvor glad jeg blev, da jeg fandt ud af, at Nosferatu var sat i den største sal, da jeg så den i biografen. For den film havde virkelig fortjent, at blive set på det største lærred, med den bedste lyd. Jeg vidste i det sekund, at dette ville være årets film, og den udkom første uge i januar.

At this point, kan Robert Eggers do no wrong, og jeg ser ubeskriveligt meget frem til alle hans fremtidige projekter! Specielt hans kommende Varulve-film WerWulf, der har premiere i julen 2026.

Henrik Brandt

3. Warfare, The Brutalist & A Real Pain

Der skal være nogle perks som “hovedforfatter” på sådan en her top liste. Så min tredjeplads er en tie mellem Warfare, The Brutalist og A Real Pain.

De tre film kunne næsten ikke være mere forskellige – Warfare er en intens og kompromisløs krigsfilm, A Real Pain er et følsomt, bittersødt roadtrip-drama med både humor og smerte, og The Brutalist er et dragende, visuelt kunstværk, der skildrer arkitektur, identitet og overlevelse med et sjældent raffinement. Men selvom de befinder sig i vidt forskellige genrer og fortællestile, har de én ting til fælles: de formår alle at levere et fængslende, betagende og rørende narrativ, som sætter sig dybt i både tanke og hjerte.

Det er film, der bliver hængende – ikke kun på grund af deres æstetik eller skuespil (selvom begge dele er i topklasse), men fordi de tør noget. De tør fortælle historier, der mærkes. Og i en tid hvor tempo og spektakel ofte dominerer, er det ekstra værdifuldt med film, der også giver plads til eftertænksomhed og følelse.

2. Sinners

Sinners er en film, der konstant udfordrer og forfører sit publikum. Med Ryan Coogler i spidsen og Michael B. Jordan i en af sine bedste præstationer formår filmen at forene genreleg, historisk dybde og uforglemmelig æstetik. Det er en fortælling, der både rummer gys, drama og en underliggende kommentar til samfundets mørkere sider, og som leverer en filmoplevelse, der ikke blot skal ses, men mærkes. 

Coogler mestrer det kunstneriske greb, hvor genrer og forventninger opløses, og skaber en film, der holder sig tæt til hjertet. Sinners er et visuelt mesterværk, hvor både musik og billede smelter sammen til en uundværlig biografoplevelse. Det er en film, der ikke bare efterlader et indtryk – den brænder sig fast i hukommelsen.

1. Nosferatu

Robert Eggers har gjort det igen! Med sin nyeste film, Nosferatu, cementerer han sin plads som en af de mest visionære instruktører i moderne film

I sin kerne er Nosferatu en mesterklasse i, hvordan man balancerer tilgængelighed og kunstnerisk dybde. Et ugenkendeligt cast og en skarp, næsten hypnotisk fortælling åbner døren for mere casual seere, men under overfladen ulmer en film, der forlanger opmærksomhed. Eggers gør ikke blot ære til Murnaus originale værk; han forvandler det til en mørk messe, der føles både personlig og tidløs. Han ærer stumfilmens visuelle poesi, mens han samtidig opdaterer den med en rå, moderne intensitet, der river dig ind i fortællingen.

Ja, spilletiden kravler over to timer, og filmens rytme kan virke krævende for nogle, men i en tid, hvor kvantitet ofte overskygger kvaliteten, er Nosferatu en sjælden perle. Det er en film, der formår at være både rædselsvækkende og smuk – en skyggeverden, hvor gyserfans vil svælge i dens mørke atmosfære, og hvor selv dem uden for genren vil anerkende den som et uomtvisteligt kunstværk. Dette er ikke blot en film; det er en pagt med det gotiske – et bevis på, hvordan gamle rædsler kan få nyt blod, og hvorfor de aldrig bør dø.

Hvad kan vi så glæde os til?

Hvis du troede, det hele toppede her – så tro om igen. Det andet halvår af 2025 ligner en fortsættelse af festen med endnu flere store titler på vej. Vi kan blandt andet se frem til bulder og brag i stor stil med The Fantastic Four, Jurassic World: Rebirth og – ikke mindst – den nye Superman, som ser ud til at genoplive DC-universet med stil og hjerte.

Når efterårsbladene begynder at falde, kan vi glæde os til fortsættelsen til den storslåede musical Wicked, og selvfølgelig James Camerons næste kapitel i sit sci-fi-epos, Avatar 3, som uden tvivl vil forsøge at sprænge både tekniske og visuelle grænser endnu engang.

28 Years Later, opfølgeren til den ikoniske zombiefranchise – en film, der med garanti vil få adrenalinen til at pumpe, er netop udkommet i biografen. Dertil kommer et spændende felt af film, der kan vise sig at være årets skjulte perler: Måske Weapons, Caught Stealing, Predator: Badlands eller Guillermo del Toros’ Frankenstein bliver dem, vi taler om, når året rinder ud. Det er i hvert fald nogle titler, jeg personligt er meget spændt på at se!