De bedste TV- og streamingserier i 2026 indtil videre – skribenternes valg

 

Whoosh!.. så gik halvdelen af 2026 lige pludselig! Vi har her på Arkaden kigget på de bedste og værste spiludgivelser fra i år, samt de bedste film. Så nu er turen naturligvis kommet til TV- og streaming-serierne. 

Selvom 2025 endte som et ret stærkt serie år, med titler som Adolecence, The Studio og Andor sæson 2, så må formatet stadig sande at 10’ernes storhedstid er ovre. De helt store samtalestartere som Breaking Bad og Game of Thrones er for længst afrundet og der er endnu ikke fundet de klare arvtagere, som har kunnet gribe os på tværs af generationerne. En titel som Stranger Things er nok én af dem som er kommet tættere på, men også her virker det som om at mange mistede pusten undervejs. 

Dermed ikke sagt at serierne er på et dårligt sted nu! Slet slet ikke! Markedets største problem er måske at det er for tætpakket så mange tusinde timers underholdning for enhver smag, at kun de færreste rent faktisk kan nå at følge med i alt det, de ønsker at se. Det har også været tydeligt i det første halve år af 2026, hvor vi ikke bare har fået nye sæsoner af store IP’er, men også en lang række første sæsoner af nye spændende projekter. 

 

Om vi på Arkaden er mest til originale fortællinger eller fortsættelser af velkendte shows, kan du læse alt om, på vores lister her under:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for Arkaden

 

Simon Buris Klavsen:

3. Spider-Noir (Amazon Prime)

Udover den kommende Lanterns-serie, så er Spider-Noir den live action serie jeg har set mest frem til i år! Jeg var så heldig at få lov til at anmelde serien tidligere i år, så man skal være velkommen til at læse alle mine tanker om serien!

Kort fortalt var jeg meget positiv over serien, og Nicolas Cage var fremragende i rollen som den fordrukne privatdetektiv Ben Reilly! Serien kan ses i både sort/ hvid og i farver, og begge udgaver giver serien et unikt udtryk. 

 

2. The Doomies (Disney +)

Den her serie var slet ikke på min radar! Men pludselig dukkede den op i mit instagram feed, og jeg vidste med det samme: Det der! Det er lige en serie for mig!

The Doomies handler om de 2 venner: Booby og Romy, der er “spøgelsesjægere”, og optager alle deres eventyr på deres mobiler, i bedste influencer stil. Problemet er bare, at de aldrig har oplevet noget paranormalt, eller det vil sige: Det er selvfølgelig lige indtil de rent faktisk gør! The Doomies er noget så unikt som en original animationsserie fra Disney! Den er minimalistisk, charmerende, sjov og uhyggelig, men ikke så uhyggelig er de mindste ikke kan være med! Serien har meget viben af Gravity Falls møder Lovecraft, og det i sig selv burde være nok til du burde give den en chance!

 

1. X-Men 97 sæson 2 (Disney +)

Okay, det er måske snyd! X-Men 97 er kun halvvejs inde i sæson 2, men den har allerede udryddet al konkurrence fra første episode!

X-Men 97 rammer noget helt særligt, og er nærmest et unikum, særligt når det kommer til Marvel! Serien balancerer Nostalgi og fan-service til perfektion, samtidig med at den formår at holde myten om The X-Mens: ny, action packed og utrolig samfundsrelevant. Animationen er fantastisk, og så er introen så ikonisk, at du 100% nynner den lige nu!

Henrik Brandt

Honorable mentions

Jeg er slet ikke lige så disciplineret med serier, som jeg er med film. Derfor er der flere serier, jeg er godt i gang med, men endnu ikke har fået set færdige. Én ting er dog sikkert: The Boys sæson 5, Fallout sæson 2 og The Mighty Nein har allerede vist så meget kvalitet, at jeg er ret overbevist om, de kunne have sneget sig ind på listen, hvis jeg bare havde nået målstregen. Så spørg mig igen om et halvt år – listen kan meget vel se helt anderledes ud.

 

9. The Punisher: One Last Kill (Disney +)

Er det teknisk set en film eller en serie? Jeg aner det ikke. Men én ting ved jeg: Jon Bernthal ER stadig den ultimative Frank Castle. 

One Last Kill er brutal, kompromisløs og følelsesmæssigt tung på en måde, som MCU sjældent tør være. Historien er enkel, men karakterarbejdet og den rå stemning gør oplevelsen langt stærkere, end plottet umiddelbart lægger op til. 

Slutningen føles mere som begyndelsen på noget større – og det gør mig kun endnu mere spændt på Castles fremtid. 

Vil du læse hele min mening, kan du finde min fulde anmeldelse her på Arkaden. 

 

8. Beef – sæson 2 (Netflix)

Første sæson satte barren absurd højt, og selvom toerens historie bliver en anelse mere kompleks og mister lidt af den personlige nerve undervejs, er den stadig fremragende tv. 

Castet er ganske enkelt vanvittigt med Oscar Isaac, Carey Mulligan, Charles Melton og især Cailee Spaeny, som endnu engang viser, hvorfor hun er et af Hollywoods største stjerneskud. 

Serien lever stadig af sin blanding af sort humor, social satire og komplet kaos – og når den rammer plet, er den stadig blandt årets mest medrivende serieoplevelser. 

 

7. Spider-Noir (Amazon Prime)

Hvis du spørger mig, skal Spider-Noir ses i sort-hvid – alt andet føles næsten forkert. 

Serien emmer af klassisk film noir med regnvåde gader, jazz, skarpe skygger og en Nicolas Cage, der får lov til at være præcis lige så excentrisk, som man håber. 

Den er måske en smule ujævn i sit mysterium og kunne godt have haft strammere pacing, men dens stil, musik og kærlighed til noir-genren gør den til en af årets mest unikke superhelteserier. 

 

6. Kastanjemanden: Tælle én, tælle to (Netflix)

Det er altid en fornøjelse, når en dansk serie kan spille med på internationalt niveau – og det gør Kastanjemanden igen. 

Anden sæson bygger flot videre på universet med en ny mørk sag, stærke karakterer og en stemning, der konstant holder én på tæerne. Skuespillet er fremragende, produktionen er knivskarp, og selvom den ikke helt matcher første sæsons uhygge, leverer den stadig et solidt, gennemført og spændende krimimysterium. 

 

5. Shrinking – sæson 3 (Apple TV)

Jeg elsker stadig Shrinking, og derfor gør det næsten lidt ondt at sige, at serien stille og roligt har mistet lidt af den magi, der gjorde første sæson så speciel. 

Harrison Ford og Jason Segel er fortsat fantastiske, og serien er stadig fyldt med varme, charme og små hjertevarme øjeblikke. Men humoren rammer ikke helt lige så hårdt længere, og de følelsesmæssige højdepunkter er blevet færre. 

Stadig en virkelig god serie – bare ikke helt den fantastiske serie, den engang var. 

4. Wonder Man (Disney +)

Wonder Man overraskede mig virkelig positivt. Hvor de fleste MCU-serier forsøger at redde hele universet, tør Wonder Man fortælle en mindre og langt mere personlig historie. 

Dynamikken mellem Yahya Abdul-Mateen II og Ben Kingsley er seriens bankende hjerte, og den varme, nostalgiske æstetik giver serien en identitet, som føles forfriskende anderledes. Den kunne godt have været skarpere i sin satire af Hollywood og superhelteindustrien, men som karakterdrevet fortælling er den en kæmpe succes. 

Jeg går meget mere i dybden i min anmeldelse her på Arkaden. 

 

3. The Pitt – sæson 2 (HBO Max)

The Pitt beviser, at man ikke altid behøver genopfinde hjulet. 

Serien holder fast i den næsten realtidsbaserede struktur, som gjorde første sæson til et fænomen, og resultatet er endnu en hæsblæsende tur gennem hospitalets kaos. Castet er fortsat helt sublimt, de nye karakterer glider naturligt ind i historien, og intensiteten slipper aldrig sit tag. 

Der er enkelte små skønhedsfejl undervejs, men samlet set er det stadig noget af det mest medrivende tv, der bliver produceret lige nu. 

Resultatet er endnu en sæson, hvor “bare ét afsnit mere” hurtigt bliver til fem. 

 

2. Star Wars: Maul – Shadow Lord (Disney +)

Jeg havde håbet, at serien ville blive god. Jeg havde bare ikke forventet, at den ville blive så god. 

Maul: Shadow Lord er præcis den slags Star Wars, jeg har savnet – mørk, kompromisløs, karakterdrevet og uden behov for konstant fanservice. Den tør fortælle sin egen historie og udforske en af universets mest fascinerende figurer på nye måder. 

Små skønhedsfejl ændrer ikke på, at det her er noget af det stærkeste Star Wars-indhold i mange år. 

Jeg har både anmeldt serien her på Arkaden og snakket om den i podcasten – og jeg kan stadig ikke få den ud af hovedet. 

 

1. Widow’s Bay (Apple TV)

Men alligevel er der ingen tvivl om, hvad der skulle ligge på førstepladsen. 

Jeg gik ind helt blind – og blev fuldstændig opslugt. Serien balancerer humor, folk horror, mystik og creepy stemning på en måde, der føles både original og selvsikker. Den tør lade mysterierne leve, den omfavner tv-formatet, og hvert afsnit føles som et nyt kapitel fremfor blot en lang film klippet op i bidder. 

Det er præcis den slags serie, jeg elsker at opdage, og en af de oplevelser, der bliver hængende længe efter sidste afsnit. 

Hvis du vil vide, hvorfor jeg er så begejstret, så læs min fulde anmeldelse her på Arkaden – den er et must.

 Lau Eskildsen

 

5. Beef sæson 2 (Netflix) 

Beefs anden sæson skulle jeg lige bruge lidt tid på at regne ud.

Jeg var ikke helt solgt i det første afsnit, men da jeg først forstod, hvad sæsonen ville, begyndte den også at ramme mig mere.

Den er på en måde mere rodet end den første sæson, men også på en måde, hvor det er meningen. Der er mere manipulation i spil, flere magtkampe og mere klassekamp, og castet er virkelig stærkt.

Det er stadigvæk en mørk, ubehagelig, men også ret morsom serie.

 

4. Gomorrah: The Origins (SkyShowtime)

Gomorrah er en af de bedste serier, jeg har set, og derfor var jeg også spændt på Gomorrah: The Origins.

Serien fortæller historien om Pietro Savastanos første tid i mafiaen og hans første skridt mod magten. Heldigvis rammer den også meget af den rå og beskidte tone, som originalserien har.

Den er flot filmet uden at blive pæn, og Napoli i slutningen af 1970’erne føles både hårdt og troværdigt.

Der mangler stadigvæk noget af den tyngde, som hovedserien havde, men som begyndelsen på Pietros historie fungerer den rigtig godt.

 

3. Kastanjemanden: Tælle til én, tælle til to (Netflix)

Med Kastanjemanden: Tælle til én, tælle til to får vi en ny omgang dansk nordic noir, og det er stadigvæk mørkt, dystert og ganske effektivt fortalt.

Mark Hess og Naia Thulin er stadig et godt makkerpar.

Mikkel Boe Følsgaard er for mig seriens helt store styrke i anden sæson, og han får lov til at fylde mere og gør det virkelig godt.

Samtidig giver Sofie Gråbøl historien en følelsesmæssig tyngde, der løfter hele oplevelsen.

Jeg synes ikke, anden sæson er lige så uhyggelig som den første, men det er stadig stærkt dansk spændings-tv.

 

2. Paradise sæson 2 (Disney +)

Paradise sæson 2 overgik mine forventninger.

Første sæson var allerede stærk, men anden sæson åbner universet mere op og gør fortællingen langt mere menneskelig.

Vi kommer ud af det lukkede samfund og får lov til at se mere af verden efter katastrofen, og det gør serien både større og mere interessant.

Det bedste er dog stadig karaktererne. Særligt afsnittet Graceland med Shailene Woodley var fremragende, fordi det næsten fungerer som en lille film i sig selv.

Sæson 2 er velskrevet, medrivende og stærkt spillet, og for mig er den bedre end sæson 1.

 

1. A Knight of the Seven Kingdoms (HBO Max)

Førstepladsen går dog til A Knight of the Seven Kingdoms.

Jeg elsker Game of Thrones, men House of the Dragon ramte mig ikke helt. Derfor var jeg også spændt på, om endnu en serie fra Westeros kunne få mig tilbage.

Og det kunne den.

A Knight of the Seven Kingdoms gør noget andet. Den skruer ned for drager, krige og store magtspil og fortæller i stedet en mere jordnær historie om Dunk og Egg.

Peter Claffey er enormt sympatisk som Dunk, og samspillet med Dexter Sol Ansell som Egg er seriens store styrke.

Det er en varmere, sjovere og mere charmerende serie, end jeg havde forventet, men det føles stadigvæk som Westeros.

Så for mig er A Knight of the Seven Kingdoms den bedste serie, jeg har set i 2026 indtil videre.

 

Mikkel Frede Skovborg

 

Først et par hurtige bobler i form af shows som endnu ikke er afsluttet for i år, men som er meget lovende; Nul Stjerner på DRTV (DK’s bedste rejseprogram), og House of the Dragon på HBO Max

 

5. Spider-Noir (Amazon Prime)

Siden jeg første gang oplevede Nicolas Cage i rollen som Spider-Man Noir i mesterværket Spider-Man: Into the Spider-Verse i 2018, har det været en af mine absolut yndlings udgaver af netsvingeren. Den tørre levering af dystre sorthumoristiske replikker, blandet med det cool sort/hvid film noir karakterdesign, talte til mig på en helt særlig måde. Derfor var serien naturligvis en af mine mest ventede i år!

Heldigvis leverer den et klasse stykke underholdning og Cage half-ass’er på INGEN måder sin performance (men hvornår har han også nogensinde gjort det?). Der er masser af uhygge, action og vittig dialog, og så kan man vælge at se serien i “autentisk” sort/hvid, hvilket er en klar anbefaling herfra.

 

4. Wonder Man  (Disney +)

Her har vi til gengæld en serie, jeg slet ikke så frem til. MCU har endnu ikke tabt mig på filmfronten, hvor de faktisk har vist sig ret stærke igen på det seneste. På seriefronten derimod, kan jeg næsten ikke længere.. Jeg opgav Ironheart efter én episode og shows som Agatha All Along og Secret Invasion var en decideret pinsel at komme igennem.

 Så et show om den, for mig, ukendte superhelt Wonder Man, stod ikke højt på listen. Men for første gang længe har Disney ramt den! Selvom serien føles ret lavbudget i sit udtryk, som bæres den af en fængende historie, samt virkelig stærke præstationer af Yahya Abdul-Mateen II som Simon Williams og Ben Kingsley som vender tilbage til MCU som Trevor Slattery. 

3. Ted sæson 2 (SkyShowtime)

Væk fra superhelteland og ind i det helt absurde og grinagtige. Ted er baseret på de middelmådige komediefilm af samme navn, men overgår filmene med længder. Den fungerer som en prequel og handler om Ted og Johns tid i Highschool.

Ikke al humoren rammer plet, men da serien har et afsindigt højt jokes-per-minute, er man garanteret mange grin i hvert afsnit. Det er det tætteste vi kommer på en live action udgave af Family Guy. Serien blev desværre afrundet efter sæson 2, trods ret gode ratings. Det er helt sikkert et show jeg vil vende tilbage til.   

 

2. Jury Duty presents Company Retreat (Amazon Prime)

Du får lige konceptet helt kort; alle i denne her serie er skuespillere undtagen én person, som ikke aner at han er med i en serie. Anthony Norman får job i en hot sauce -virksomhed, som straks drager ud på deres årlige kursus retreat. Her fra stikker det helt af og alle omkring ham sælger varen så tilpas fjollet, men troværdigt at den stakkels godhjertede Anthony hele tiden holdes inde for rammen.

 Hele sidste afsnit fungerer som et catch-up, hvor vi sammen med Anthony kommer ind i showets maskinrum og ser hvor stort et stykke arbejde der ligger bag, men også hvor meget held spiller ind i et koncept som dette. Årets sjoveste serie! 

 

1. A Knight of the Seven Kingdoms (HBO Max) 

Det her er spin-off’et til Game of Thrones jeg ikke anede at jeg manglede! Hvor House of the Dragon fortsætter i den storpolitiske rille, så fungerer A Knight of the Seven Kingdoms som et mikrokosmos, i det ellers gigantiske fantasy univers. Stemningen er også helt anderledes, da den i højere grad end dens Westeros-forgængere, læner sig over i komediegenren. 

Heldigvis er serien også fuldt ud i stand til at tage sig selv seriøst, når det kræves. Den balancegang fungerer upåklageligt. Hjertet i fortællingen ligger i relationen mellem den høje ridder Dunk og hans væbner Egg. Man hepper på dem fra første øjekast, og jeg kan knap vente på at følge deres videre eventyr i fremtidige sæsoner!  

 

Konklusion:

Det må siges at have været et stærkt og varieret første halve år af 2026. Særligt fantasy, sci-fi og superhelteserier har snuppet pladser på tværs af listerne. Hvis man skulle være så fræk at kåre en form for vinder, så vil den nok ligge mellem Spider Noir, der som den eneste serie optræder på hele tre lister, eller A Knight of the Seven Kingdoms, som kun optræder to gange, men til gengæld har sikret sig to førstepladser. Under alle omstændigheder tegner 2026 fortsat til at være et solidt serieår, og vi må se til december om de nævnte serier her stadig har pladser på årets samlede toplister!