Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

Toys for Bob teaser genrejsning for platform-klassiker

Foto: Nintendo/Rare

Af Kasper Pedersen
14 april, 2025

Det er vist også snart på tide, at "honningbjørnen og fuglen" får deres retmæssige respekt!

Det er efterhånden længe siden, at vi sidst kunne melde om rygter for en genoplivelse af den elskede Rare’ duo: Banjo og Kazooie. Platformer-serien fik to spil i 1998 og 2000, hvorefter det radikalt ændrede stil med Banjo-Kazooie: Nuts & Bolts, der både havde racerbil-elementer, og dræbte alt potentiale for en efterfølger i 2008, grundet miserable salg.

Men nu vækkes håbet atter. I et eksklusivt interview med Paul Yan, Co-Studio Head og Creative Director, fra studiet Toys for Bob, har youtuber’ CanadianGuyeh fået ny information om studiets kommende spil, efter de blev slagtet af Activision Blizzard og gik selvstændige. Paul udtaler:

– Jeg vil sige, at vi er meget inde i udviklingen. Teamet er meget begejstret for, hvordan oplevelsen former sig. Dette spil er stort og ambitiøst og skubber vores håndværk til nye højder.

Vi ved at Toys for Bob har indgået et samarbejde med Xbox, så det er nok dette projekt, som bliver det næste vi får at se, hvor alle rygter og forventninger peger på et nyt Spyro 4 – Om dette holder må tiden vise.

Den dynamiske duo havde senest en “gæsteoptræden” i det sidste Super Smash Bros. Ultimate. Foto: Nintendo

Men for at vende tilbage til den dynamiske duo fra Rare. Da Paul bliver spurgt omkring drømme-projektet af CGE, svarer instruktøren meget teoretisk:

– En virksomhed, vi gerne vil arbejde sammen med, er en, vi allerede arbejder med — Team Xbox! De har været en god partner, og de har også en meget interessant liste af karakterer, som Toys for Bob kunne have det sjovt med. “Honningbjørnen” er den første, der kommer frem i tankerne- jeg tror, ​​vi alle kan blive enige om, at Banjo har været i dvale længe nok, ikke sandt?

Om dette kan betragtes som en bekræftelse, er stadig op til diskussion, men personligt tager jeg dette som en garanti. Hvad der underbygger dette, er Phil Spencers tidligere udtalelse om at genoplive kendte Xbox-IP’er, og det ville være skønt, hvis makkerparret fik den respekt som de har fortjent.

Og der ville et studie som Toys for Bob passe perfekt, da de allerede har bevidst deres evner for genoplivelse af kendte maskotter såsom Spyro The Reignited Trilogy, Crash Bandicoot N.sane Trilogy og den glimrende efterfølger Crash Bandicoot 4: It’s about Time. Men hvad tror du? Kom ind på vores Discord og diskuter det med over 400 andre spilentusiaster.

Kasper Pedersen – Skribent & Anmelder


Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.





© Copyright - arkaden.dk