Ad Banner
Ad Banner

Anmeldelse

Trinity Fusion-anmeldelse – Roguelite når det er værst

Foto: Angry Mob Games

Mest læste

Ad Banner
Af Kasper Hansen
6 august, 2024

Dræb, dø, gentag

Det uafhængige spilstudie Angry Mob Games, grundlagt i 2007, begyndte med bestillingsprojekter for store titler, hvilket gav dem værdifuld erfaring. I 2009 skiftede de fokus til at udvikle deres egne spil, hvilket gav dem kreativ frihed.

Et af deres mest ambitiøse projekter er Trinity Fusion, et sci-fi roguelite i et døende multivers. Spilleren styrer Maya, der har en unik forbindelse til tre parallelle versioner af sig selv. Målet er at redde multiverset ved at smelte dets grene sammen til én stabil tidslinje. Spillet leger også med metroidvania-genren, som føles vigtig at udforske, inden man træder ind i næste verden.

Spillet starter med, at man vælger en af Mayas skikkelser og træder ind i deres univers. Hvert univers har sit eget tema og sine egne fjender, fra muterede dyr til maskiner og post-menneskelige cyborgs. Spilleren skal kæmpe for at genforene universerne og genoprette balancen.

Karakterdesignet på én af de tre karakterer samt info om våben osv. Foto: Kasper Hansen/Trinity Fusion

Et alt for tyndt gameplay loop

Trinity Fusion har faktisk en ret fascinerende præmis og historie. Idéen om at tage form som én af tre karakterer gennem Maya, hver med deres eget unikke univers, taler virkelig til mig. Det er en kreativ og engagerende tilgang. Men i denne slags spil er det gameplayet, der skal levere varen, og ikke nødvendigvis historien. Desværre knækker filmen lidt her.

Den vigtigste spilmekanik, undvigelsesknappen, fungerer ikke helt, som den burde. Der er en lille forsinkelse efter hver brug, hvilket er ret ærgerligt. Især når man spiller på en større skærm via dockingstationen på Nintendo Switch, bliver forsinkelsen endnu mere udtalt.

Jeg testede også spillet på pc for at se, om det kun var et Switch-problem, men det viser sig at være et generelt problem i spillet.

Når det er sagt, kører spillet ellers ret glat, men når antallet af fjender stiger, kan det blive lidt for overvældende for maskinen at håndtere.

Den ene verden, med kortet nederst i venstre hjørne som viser antræk til metroidvania. Foto: Kasper Hansen/Trinity Fusion

I roguelite-genren handler det om at dø og starte forfra, men med små opgraderinger, som giver en smule fremgang hver gang. Det er en kunst at finde den rette balance, og det kan være svært at ramme plet. Hvad der føles rigtigt, varierer nok fra spiller til spiller, men i dette tilfælde er progressionen desværre alt for langsom – i hvert fald for mig.

Der er ingen opgraderinger, der virkelig skiller sig ud og giver mig den fornemmelse af, at jeg bliver stærkere og kan komme længere for hver runde. Du har de sædvanlige muligheder hjemme i The Citadel, hvor du kan købe permanente opgraderinger som mere liv eller nye evner. Men selv de midlertidige opgraderinger, du finder undervejs, formår ikke rigtig at imponere. Der er dog nogle nye elementer, som jeg ikke har set før.

For eksempel et weapon power-system, der gradvist stiger, jo flere fjender du nedlægger. Det betyder, at du kan få våben med højere power level for hver kamp. Men problemet er, at når du bevæger dig fra en verden til en anden, bliver fjenderne så meget stærkere, at du igen står på bar bund. Det skaber en konstant følelse af, at du aldrig rigtig gør fremskridt.

Det er en skarp kontrast til spil som Hades, hvor man tydeligt mærker sin karakter udvikle sig og blive stærkere for hver gennemspilning.

Mulighederne for at opgradere de midlertidige buffs. Foto: Kasper Hansen/Trinity Fusion

Æstetisk lækkert

Der er tre unikke verdener at udforske, hver med sin egen karakter. Hver verden byder på nye miljøer og forskellige fjendedesigns, selvom det i bund og grund er de samme fjender, blot iklædt nye skins. Det er lidt ærgerligt, men hvad der virkelig skiller sig ud, er lydsiden.

Musikken er imponerende og tilføjer en fed intensitet til spillet. Jeg er især vild med den dystre sci-fi-lyd, der bygger på mørke, elektroniske toner, som minder om noget fra en cyberpunk-verden. Det skaber en stemning, der passer perfekt til spillets atmosfære.

Jeg har rettet “deres egen” til “sin egen” for at sikre kongruens mellem subjektet (hver verden) og ejestedordet, samt små justeringer i kommatering og opsætning for klarhed.

Bosskampen. Foto: Kasper Hansen/Trinity Fusion

Et metroidvania-system der både giver og tager

Den her form for Metroidvania fungerer i en lidt mere ‘lite’ version. Du skal ikke finde en masse forskellige power-ups, som giver dig adgang til flere lokationer på samme måde som i den velkendte form. Du får på et tidspunkt en drone, som kan hjælpe dig ind i enkelte rum og lidt mere til.

Områderne er væsentligt mindre, end man kender dem, og de er kun delvist vigtige at udforske. Gevinsten i sig selv er ikke særlig belønnende, men de giver dig trods alt valuta ved at dræbe alle fjender på kortet, hvilket du virkelig har brug for, da shoppen er voldsomt dyr.

Jeg kan egentlig godt lide denne lidt ‘lite’ version, og det er fint at holde det til kun det og ikke avancere det endnu mere, men lade roguelite-delen være den, der skinner igennem – uanset dens udfald.

Mit første forsøg med spillet, jeg ved det, ikke prangende. Foto: Kasper Hansen/Trinity Fusion

konklusion

Trinity Fusion ser på papiret fantastisk ud, men når man ridser lidt i overfladen, begynder de irritationsmomenter at vise sig, som et spil af denne type absolut ikke bør have. Dog er der, for dem der er stædige nok til at fortsætte, en fin diversitet i universet med en smuk og dunkel æstetik, især på lydsiden. Desværre føler jeg mig aldrig stærk nok i spillet, og jeg synes ikke, opgraderingsmulighederne udnyttes godt nok til min smag. Derfor må Trinity Fusion forblive ødelagt i multiverset.

Udvikler/Udgiver:  Angry Mob Games

Genre:  Roguelite, Platformspil, Adventurespil, Rollespil, Indie-spil, Kampspil

Platform: Nintendo Switch(anmeldt på), PlayStation 4/5, Xbox One, Xbox Series, PC

Om skribenten:

Kasper Hansen – Skribent & Anmelder


Kasper har tidligere været skribent og anmelder for GamersLounge. De kompetitive spil som FIFA, Hearthstone og Call Of Duty-serien er nogle, han bruger mange timer på, men via en voksende passion har han også skabt en stor kærlighed til historiedrevne spil – særligt AAA-spil.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Nyt Xenoblade på vej?
Nintendo
Longlegs-anmeldelse – Efterlever hypen med chokerende Cage i årets h...