En menneskelig tunge findes på en isoleret arktisk forskningsstation af et leveringsbud, der kører med madvarer. Straks er både han og True Detectives seere klar over, at noget er helt galt. Vi har indledningsvis ellers lige ved selvsyn oplevet arbejdspladsen som driftig, men her blot få minutter inde i seriens første afsnit, der tager sit udspring på polarnattens tredjedag, er stationen lagt øde. Lyset er dog tændt, fjernsynet kører, øl og popcorn står klar i opholdsstuen, men hele forskerholdet er som sunket i jorden. Det er på tide at få tilkaldt ordensmagten…

Genrenybrud

True Detective blev hurtigt talk of the town, da HBO for 10 år siden nærmest genopfandt krimigenren og satte det suveræne makkerpar Woody Harrelson og Matthew McConaughey sammen til opklaringen af en makaber sag. “Rør Mørket og Mørket Vil Røre Dig”, lød frasen, der siden blev en signaturstempling for kvalitet. Ikke at den direkte blev startskuddet til, at Hollywoods a-liste-navne begav sig ud i dedikationen til længerevarende ophold i tv-serie, men den bidrog i den grad til at blåstemple foretagendet. Den rasende popularitet, som første sæson fik, var svær at leve op til, da HBO ville have mere. Nic Pizzolatto blev bedt om at finde den gode kuglepen frem igen og udtænke et nyt makkerpar og en ny sag, men sæson to haltede på flere parametre, og genopfandt ikke det mytiske, mystiske og magiske. På trods af moderat succes, så var Pizzolatto stadig at finde som forfatter på seriens tredje sæson, der var et skridt i den rigtige retning, men stadig et godt stykke fra runde et. Mahershala Ali gjorde noget godt for sæsonen, men sæson tre kunne stadig ikke for alvor tilfredsstille krimihungrende fans med henvisning til den oprindelige storhed, der satte barren så umådelig højt. Derfor lå det slet ikke i kortene, at der skulle forsøges endnu en gang. Det skete dog i indeværende år, hvor Jodie Foster (Taxi Driver, Panic Room, Silence of the Lambs) iklædte sig varmt tøj og et politiskilt og drog til smukke Island for at portrættere en småbitter kvindelig efterforsker, der ikke ligefrem kunne tælle venner og støtter på mange fingre gennem sin direkte og konfronterende facon. 

Karakterernes infiltrering

Pizzolatto er skiftet ud, og ind på banen i stedet træder Issa Lopez, der kan titulere sig som både showrunner, manuskriptforfatter og instruktør på seriens 6 afsnit. Meget passende med “Mørke-frasen”, så bærer sæsonen undertitlen Night Country med reference til den arktiske periode uden sol. Den fiktive by Ennis – lokaliseret i Alaska – er Islands alias, og Foster får assistance af Kali Reis, der er tidligere verdensmester i boksning. Et velvalgt modstykke som partner til at opklare hvad, der er blevet af hele forskergruppen fra den forladte station. En af de helt store styrker ved Night Country er det lidt anstrengte forhold, som hurtigt fornemmes mellem de to ordenshåndhævere. De er vidt forskellige steder i livet. De har hver sin mere eller mindre rationelle tilgang til opklaringsarbejdet. Deres opposite personligheder driver deres virke, men slider også på hinandens sind, psyke og tålmodighed. Som en kile de to imellem finder vi *Oscar-nominerede John Hawkes (*The Sessions, Winter’s Bone, American Gangster), som er irriterende godt castet. Nå, tilbage på sporet.

Splittet gådetwist

Danvers (Foster) og Navarro (Reis) finder de otte mænd komplet afklædte i en sammenfrosset “masse”. Ved siden af ligger deres tøj pænt lagt sammen i en bunke. En af de afdøde har et spektakulært symbol ridset ind i panden, mens de samlede lig har bidemærker, sprængte trommehinder og forbrændte øjne. I den sammenhæng lader Night Country sit publikum tilbage i tvivlen om, hvorvidt vi har at gøre med en “vanlig” kodeknækkergåde at gøre eller om vi skal finde svaret i det overnaturlige. Lopez lader vores to hovedkarakterer præge af hver sin retning, hvilket igen bidrager til en differens i det omfattende opklaringsarbejde, men ligeledes sætter karakterernes personligheder på spidsen. Det supplerende galleri puster blot yderligere til disses personas. Centrale i den sammenhæng bliver Fiona Shaws mystiske enspænder Rose og Finn Bennetts grønne politispire Peter. Derudover kan du jo se, om du kan spotte et par danske optrædener også. Kasper Leisner og Klaus Tange er at finde i nogle ganske små, men ret signifikante roller. 

Alle så med

Mystikken breder sig gennem seriens seks afsnit, og du skal holde tungen lige i munden og forsøge at undgå at blinke med øjnene undervejs. Nogle drømmesyn og en såret isbjørn fungerer nærmest som en pendant til Twin Peaks’ hvide hest i Palmer-huset. Enkelte afsnit har passager, som virker irrationelle, hvor nogle synes modstridende i forhold til, at vi altså har et mysterie, der trænger til at blive opklaret. Det gav frustrationer undervejs hos denne bedømmer, men som modvægt var vi et godt cast, en spændende lokation, et frisk take på franchisen og et omsluttende mørke, der tricker din vedholdenhed og lader dig opsluge af mørket. True Detectives fjerde sæson når ikke op på niveau med igangsætteren, men den blev et godt vendepunkt i forhold til at gendyrke den gameplan, der blev lanceret for ti år siden. Night Country kan formodentlig også bryste sig af at være den direkte årsag til, at vi tilbage i februar måned (blot fem dage efter sæsonafslutningen) kunne se en bekræftelse på en sæson mere. True Detective: Night Country er nemlig den hidtil mest sete sæson i føljetonen. Og ja, der er genvalg til Issa Lopez.

Bægeret er lidt over halvfyldt

Ikke alt er, som det ser ud. Alt er heller ikke vellykket, ej heller konsekvent medrivende. Den samlede pulje af plusser i bogen vejer dog tungest, og Night Country er i min optik de næstbedste af sæsonerne. Hvis du er ny seer i universet, så kan du for så vidt springe sæson to og tre over, da alle sæsoner er uden sammenhæng. Night Country skal nok lige under huden på dig, da den er lidt sværere tilgængelig i sin form end klassiske murder mysteries. Dejligt i øvrigt, at serien er så komprimeret og ikke har fokus på at spytte standardiserede 8-10 afsnit ud for at kunne vinge sæsonskabelonen af. Hæng i, og du vil slutteligt få en fin oplevelse.

Bonusmateriale

De to diske indeholder en række små featurettes, hvor blandt andet detektiverne Foster og Reis har sat hinanden stævne og svarer på spørgsmål om løst og fast, ganske som de amatøranalyserer en række blækklatter. Du kan også få en kort præsentation af selve omdrejningspunktet for Night Country, ligesom der er recaps for alle afsnit. Du kan også blive klogere på, hvorfor det lige blev Alaska, der blev pinpointet som epicenter for denne gådefulde opklaring. Du får indsigt i serieskabernes prioriteringer af, hvad der skulle danne seriens integritet. Eksempelvis er der en lang stribe folk med i serien, som aldrig har spillet skuespil før.

Medie: Bluray

Instruktør: Issa Lopez

Skuespillere: Jodie Foster, Kali Reis, John Hawkes, Finn Bennett, Fiona Shaw, Christopher Eccleston, Isabella Star LaBlanc, Dervla Kirwan, Anna Lambe, Owen McDonnell, Nivi Pedersen

Genre: Krimi, thriller

Premieredato: 8/7 2024

Spilletid: 381 minutter

Selskab: HBO, 2024

Om skribenten:

Jesper Poulsen – Skribent & Anmelder

Filmanmelder siden 2003. Først på OnFilm, siden CinemaOnline. Pressekortindehaver siden 2004. Jesper har skrevet over 1000 filmanmeldelser og har desuden beskæftiget sig med artikler fra diverse filmsets og -produktioner samt adskillige års dækning af filmpriser som The Oscars, Robert-Prisen og Isbjørnen. Desuden har Jesper skrevet filmbranchens væsentligste nekrologer, dækket pressemøder og lavet skuespillerinterviews med navne som Mads Mikkelsen og Ulrich Thomsen.