Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

Ubisoft går i dybden med progressions-systemet i Assassin’s Creed: Shadows

Foto: Ubisoft

Af Nikolaj Mosegaard
3 marts, 2025

Julien, Associate Game Director på Shadows, tager os gennem progressions-systemet i et nyt, omfattende Deep-Dive.

Assassin’s Creed: Shadows rammer hylderne 20. marts og er derfor lige om hjørnet. Udviklerne har endnu en gang udgivet et deep dive, denne gang med fokus på progression. Lad os se på det!

Det er ingen hemmelighed, at spillet har to spilbare protagonister, med hver deres unikke kampteknikker, og det har gjort, at udviklerne har skullet gennemtænke, hvordan spillets progressionssystem skulle udfolde sig. Julien, Associate Game Director på Shadows, skriver følgende:

“At have to separate karakterer med unikke arketyper i vores feudale Japan-verden pressede os til at genoverveje, hvordan vi ønskede at tilgå spillerprogression. Vores mål var at forblive så tæt som muligt på filosofien om mestring og kampsport.”

Progressions typer

Shadows byder på to forskellige level-point-typer: mastery og knowledge. Mastery-points kan beskrives som almindelige level-points, som man kender det fra andre spil. Disse points optjener man gennem færdiggørelsen af missioner og side-missioner, aktiviteter og nedkæmpelsen af specielle fjendetyper. Mastery-points kan åbne op for angreb til specifikke våbentyper via spillets skilltree, og man har derfor mulighed for at forme ens spillestil og gøre oplevelsen mere unik. Naoe er shinobi og har unikke muligheder indenfor stealth, mens Yasuke er samurai og vil have mere brutale muligheder åbne.

Video: Ubisoft

Knowledge-rank er spillets måde at begrænse forbruget af mastery-points på. De opnås ved at udforske og studere i landskabet. Ubisoft beskriver det selv som ”ikke-voldelige aktiviteter”. For at åbne op for nye evner skal man opnå et bestemt knowledge-niveau. Så der skal udforskes templer, tilbedes et par helligdomme og mediteres i den store åbne verden, hvis man ønsker fremgang i ens skilltree. Progressionen hos de to protagonister følges ad, og derfor kan både mastery-points og knowledge-rank tilgås af begge, selvom man favoriserer en af dem.

Gear og våbenkvalitet

Shadows følger i seriens fodspor og fortsætter med level-baseret gear og våben. De kendte kvalitetsstempler som Common, Uncommon, Rare, Epic og Legendary er derfor at finde i Shadows og vil diktere, om du er stærk nok til at bevæge dig i visse områder i spillet. Ubisoft anbefaler at opgradere ens udstyr, frem for at vente på nyt, der eventuelt er bedre, da stats og unikke elementer også opgraderes, når man besøger ens Forge i sit gemmested.

Hvert stykke gear har ikke kun sine unikke elementer og stats tilknyttet, de har også deres eget visuelle udseende, men frygt ej, du behøver ikke at traske rundt i det feudale Japan iført en stråhat med en stor fjer i, hvis du ikke vil. Spillet tilbyder fuld mulighed for transmog fra start til slut.

Video: Ubisoft

Hvis ikke du har opnået et tilstrækkeligt højt gear-level, vil udfordringerne også være derefter. Selvom Naoe er assassin, vil hendes evner ikke hjælpe dig hver gang. Din overall-skade er begrænset til det gear-level, du har iført dig, og fjender har derfor muligheden for at afvise dit stealth-angreb og potentielt ødelægge overraskelsesmomentet.

Assassin’s Creed Shadows virker til at være en ambitiøs størrelse og tilbyder meget varieret gameplay-stil, så et bredere publikum måske finder spillet interessant. Arkaden har for nylig lavet et preview af spillet, som du kan læse her.

Om skribenten:

Nikolaj Mosegaard – Skribent & Anmelder


Nikolaj er en passioneret mand inden for spilverdenen, film og ikke mindst diverse serier. Med et bredt vingefang dykker han gerne ned i både stærke historiedrevne spil, såsom Uncharted, The Last Of Us og Assassin’s Creed, men sætter også gerne kløerne i det competitve og grindbaserede gameplay – specielt Call Of Duty. Han har en stor forkærlighed for Ubisoft-spil – ja nogen ville kalde det fanatisk.





© Copyright - arkaden.dk