Ad Banner
Ad Banner

Nyheder

Udgivelsesdatoen for MindsEye annonceret

Foto: IO Interactiv

Af Nikolaj Mosegaard
2 april, 2025

Juni måned bliver bare bedre og bedre!

Juni måned starter stærkt ud med udgivelsen af Nintendo Switch 2, men fortsætter stærkt, eftersom IOI Partners har annonceret, at deres næste udgivelse, MindsEye, udgives den 10. juni. MindsEye blev teaset allerede tilbage ved GameCom i 2022 og annonceret i 2023 af udvikleren Build A Rocket Boy, hvor instruktøren bag spillet, Leslie Benzies, har været lead developer på spil i Grand Theft Auto-franchisen. MindsEye foregår i et fiktivt univers i byen Redrock City. Spillet har lidt Cyberpunk-vibes over sig og minder mest af alt om en blanding mellem Cyberpunk, Grand Theft Auto og Driver, what’s not to like.

Spillet fik en trailer til State of Play i februar 2025 og lå på daværende tidspunkt uden en udgivelsesdato, hvilket kun gav forventninger om en mulig udgivelse i 2025. Spillet var dog langt længere i udviklingsfasen, da spillet nu er sat til at ankomme allerede den 10. juni 2025 på PS5, Xbox Series og PC.

– Spil som Jacob Diaz, en tidligere elitesoldat udstyret med MindsEye, et mystisk neuralt implantat, der hjemsøger ham med fragmenterede minder om en hemmelig mission, som ændrede hans liv for altid. Kæmp for at afsløre sandheden i en verden, hvor AI, højteknologiske eksperimenter og ukontrolleret militærmagt former ethvert møde.

Jacob er ikke den eneste, der søger svar; kræfter, der arbejder fra skyggerne, kan være mere magtfulde og farlige, end han nogensinde har forestillet sig. Gør dig klar til intens kamp – til fods, bag rattet og i luften – hvor enhver beslutning er forskellen mellem overlevelse og nederlag. Skriver danske IO Interactive om deres næste titel.

Om skribenten:

Nikolaj Mosegaard – Skribent & Anmelder


Nikolaj er en passioneret mand inden for spilverdenen, film og ikke mindst diverse serier. Med et bredt vingefang dykker han gerne ned i både stærke historiedrevne spil, såsom Uncharted, The Last Of Us og Assassin’s Creed, men sætter også gerne kløerne i det competitve og grindbaserede gameplay – specielt Call Of Duty. Han har en stor forkærlighed for Ubisoft-spil – ja nogen ville kalde det fanatisk.





© Copyright - arkaden.dk