Ad Banner
Ad Banner

Anmeldelse

Until Dawn Remake-anmeldelse – Mordene fra en prank

Foto: Supermassive Games

Mest læste

Ad Banner
Af Emma Stella
8 oktober, 2024

Så kom der en opdateret version af Until Dawn. Ud fra traileren ser remaket fantastisk og fornyet ud, med endnu flere muligheder. Men er spillet virkelig så fantastisk, som de får det til at lyde, eller er det endnu et offer for at tjene hurtige penge?

Until Dawn er et interaktivt gyserspil, hvor målet er at få 8 teenagere til at overleve indtil daggry – until dawn. Disse teenagere ankommer til en rigmandshytte, der ligger på et bjerg, i troen på, at de skal have en hyggelig fælles weekend sammen. Men det, de ikke ved, er, at der er nogen – eller noget – der ønsker at straffe og dræbe dem for den kæmpe fejl, de begik året før. Ulempen ved dette bjerg er, at hele området er forladt og ligger isoleret, med kun én udvej.

Nogle af dem overlever indtil daggry, andre gør ikke. Måske overlever de alle, eller ingen. Det er faktisk op til dig. Spillet er nemlig valg-baseret, hvor du gennem den rædselsvækkende nat skal forsøge at holde så mange som muligt i live. Hele historiens retning bestemmes af de valg, du træffer.

Et lille valg kan få en kæmpe konsekvens eller give en uventet fordel senere.

Sammenlignings traileren for Until Dawn. Kilde: PlayStation

Gameplay

Until Dawn har meget mere fokus på historien end på gameplayet. Der er faktisk ikke særlig meget gameplay i dette spil; det er mere som en interaktiv film. Det meste af spillet består af cutscenes, valg, quicktime events og sekvenser, hvor man bevæger sig rundt.

Man behøver ikke at have særligt gode spilleevner for at kunne følge med, men der er tidspunkter, hvor ens reflekser skal være skarpe – ellers har det alvorlige konsekvenser.

Man bliver virkelig sat på prøve i dette spil, for når du skal reagere, skal du reagere hurtigt. Du skal være klar. Nogle gange skal der også træffes en beslutning her og nu. Bliver du lidt tidspresset og vælger forkert, er det bare surt show, og du må leve med konsekvensen. Andre gange har man god tid og kan virkelig overveje det valg, man står over for.

Gameplayet er også med til at presse dig psykisk gennem spillet. Hvis dette var en film, ville det ikke være lige så stressende, og jeg vil mene at stressen er med til at gøre spillet uhyggeligt. Fordi man ved, at lige om lidt skal man selv styre, og hvis din reaktion ikke er skarp nok i de få sekunder, er du død, og du kan ikke starte forfra. Du må bare leve med, at du ikke klarede det, og tage konsekvenserne af det, der følger.

Det skifter hele tiden, hvilken en af de forskellige karakterer man spiller som. Man følger dem hver især, hvor de bevæger sig hen, og hvilke valg de skal tage. De forskellige karakterer oplever også meget forskellige ting, både forskellige slags gyser- og historie-elementer.

Hvad er forskellen på remaket og PlayStation 4 versionen?

Meget af reklamematerialet til dette nye remake har fokuseret på, hvor godt det ser ud nu, og hvor meget der er forbedret. Jeg har både spillet den originale version af Until Dawn til PlayStation 4 fra 2015 og den nye version, der lige er kommet i 2024 til PlayStation 5.

En af de positive ændringer er kameravinklerne. I versionen fra 2015 var kameraet altid placeret som en flue på væggen. Man så altid den karakter, man spillede som udefra. Karakteren kunne frit bevæge sig rundt i rummet, men vores synspunkt forblev det samme på væggen. Det kunne til tider være ret forvirrende at styre.

Her kan man se hvordan kameravinklen er i den originale og i remake versionen. Pilen peger på hvor Beth er. Foto: MKIceAndFire

I den nye version følger man ofte karakteren i 3. person over skulderen, som er meget almindeligt i spil i dag. Denne nye kameravinkel gør også spillet mere uhyggeligt, fordi man nu faktisk kan kigge rundt i rummet.

Der er dog nogle tidspunkter, hvor kameraet er placeret som i versionen fra 2015, men i den nye udgave virker det mere kunstnerisk og professionelt. Det føles mere meningsfuldt, når de vælger at bruge en anderledes vinkel, ligesom i filmmediet.

Er historien ændre?

De har kun ændret lidt på introen, historien og nogle få detaljer rundt omkring. Den største forskel, jeg lagde mærke til, var, at teenagerne pranker hinanden mere i denne udgave, hvilket gør dem mere troværdige som teenagere.

Ligner teenagerne nogle på 30 år?

Noget, der går meget imod deres troværdighed som teenagere, er, at de i den nye version ligner nogen på 30 år. Deres voksne udseende er ret ærgerligt, da det ødelægger den ellers gode illusion af disse skræmte teenagere. Alt andet end deres udseende viser, at de er teenagere, men når man kigger på dem, tror man automatisk, at de er ansvarlige voksne med god livserfaring. Det har de desværre bare ikke.

Et billede af karateren Ashley. Foto: PlayStation

Det er et videospil, så det er udviklerne, der bestemmer, hvordan karaktererne skal se ud, og hvilken alder de har. Et spil er ikke ligesom en film eller serie, hvor skuespillerne bliver ældre, eller man bliver nødt til at caste ældre skuespillere til teenagerrollerne, fordi de har mere erfaring. Så det er ret ærgerlig at udviklerne ikke har prioriteret deres teenager udseende.

Ser remaket bedre ud, end versionen fra 2015?

Denne remake er blevet markedsført med, at den ser meget bedre ud end originalen – og det gør den – men jeg havde bare forventet mere. Animationerne er ret stive og virker nogle gange malplacerede. Det er også tydeligt, at der ikke er blevet lavet ny motion capture til denne udgave. Animationerne mangler finesse og virker forældede, som om de bare har lagt et nyt lag maling oven på den gamle udgave.

Ud over animationerne virker forældet, så gør karakteren også. Ja, de er blevet pænere og mere detaljerede, men deres kroppe kan til tider se misformede ud, som i et ældre spil. De ser falske og dukkeagtige ud.

For det første har alle karaktererne den samme kropsgrundform. Alle mændene/drengene er høje, muskuløse og sporty. Kvinderne/pigerne ser ud, som om de alle har fået lavet bryster og falske negle – ikke plastiknegle. Desuden er de papirstynde, og de fleste piger er blonde, så det kan være svært at kende forskel på dem i de første par timer.

En af karaktererne, ved navn Jessica, havde det værste kropsdesign i introen. Hun så falsk ud; hendes skuldre var bittesmå, og hun havde unaturligt store, faste bryster, der ikke passede til kroppen. Hun bevægede sig meget stift og virkede generelt unaturlig.

Jeg tror dog, at der er brugt flest penge på at få karaktererne Mike og Sam til at se grafisk flotte ud. De er lavet godt med masser af detaljer, men så er der en som f.eks. Chris, hvor det er tydeligt, at der ikke er blevet lagt samme fokus. Nogle ting i dette spil er nyt og flot, mens andet virker forældet.

Her er remake versionerne af Mike, Sam og Chris. Foto: PlayStation og DSOGaming

Karaktererne ryster også meget, som om de glitcher lidt hele tiden. Nogle gange sidder de “normale” teenageres hoveder i unaturlige positioner. De kan også kigger i én retning det ene sekund og i en helt anden retning det næste.

Historien

Historien er ret god; der sker mange ting på én gang. Der er mange hints, blandt andet med disse totems, man kan finde. Det er ret spændende at følge historien og prøve at regne ud, hvad der egentlig sker. Man prøver altid at forudse fremtiden og regne ud hvilket valg der er det rigtige.

Der kommer også et par twists and turns. Alle karaktererne oplever noget forskelligt, men de formår stadig at flette slutningen godt sammen. Der er en god helhed i Until Dawn, og det er tydeligt at se, at disse historiefortællere har haft fingeren på pulsen gennem hele planlægningen af historien. Spillet er virkelig også stemningspræget.

Mange karakterer

Men alt dette kan godt blive tabt, da man kan blive forvirret i starten. I begyndelsen af spillet starter vi i hytten med 10 karakterer, og der går ikke lang tid, før helvede bryder løs. Man kan godt misse, hvem der er hvem, og blive ret forvirret. Min oplevelse var, at det bedst at spille anden gang, fordi så kender man allerede karaktererne og kan bedre følge med. I første spil sad jeg nemlig hele tiden og tænkte: “Hvem snakker de om?”, “Hvad hedder den person, som jeg spiller som nu?” og “Hvad er motiverne for disse karakterer?”.

Emily der er kommet i knibe. Foto: PlayStation

Det kan virkelig også være svært at kende forskel på karaktererne, da jeg vil mene, at Jessica, Ashley og Sam alle ligner hinanden. De har ikke samme ansigt, men de har samme kropsform; de har også alle lys hud og blondt hår, som er opsat.

Konklusion

Inden man giver sig i kast med Until Dawn, skal man være opmærksom på, at spillet er mere en interaktiv gyserfilm, hvor historien er i fokus, og gameplayet er lidt sat til side.

Selvom der ikke er så meget gameplay, er det alligevel det, som holder en på tåspidserne. Gameplayet underbygger den uhyggelige, stressende og spændende stemning virkelig godt. Mange gange har jeg stresset over, at jeg snart skulle styre, og hvis jeg lavede en fejl, ville der følge store konsekvenser. For når dette spil straffer, straffer det hårdt.

Der er dog ofte nogle ret billige jump scares, mest i starten, men når først spillet går rigtigt i gang, bliver det godt og ret uhyggeligt.

Teenagerne er ret troværdige, men desværre ligner de nogen på 30 år, hvilket virkelig ødelægger illusionen. Man forventer, at med deres udseende følger en vis mængde erfaring og modenhed, som de jo sjovt nok ikke har, da de faktisk er så unge.

Jeg synes virkelig, det er ærgerligt, at når man påstår, at man laver et remake, så er det mest den gamle version med ny maling. Malingen er flot, men selve karaktererne og deres animationer er ligesom i det forrige spil, og i dagens standarder er det forældet og stift.

Ud fra det generelle spil, så synes jeg, det hele er spændende. Jeg er i hvert fald meget investeret. Der er en god opbygning, gode karakterer, mange muligheder, og når jeg er færdig med spillet, vil jeg virkelig gerne spille det igen. Jeg har lyst til at udforske alt, få alle slutningerne og se alle de retninger, ens valg kan føre til.

Denne karakter jeg giver, er mere for det generelle spil og ikke den nye remake. For hvis det kun er remaken, vil karakteren være lavere. Remaken er ret skuffende og opfylder ikke alle krav for at være en god remake, men til gengæld er grundspillet solidt.

Udvikler/Udgiver: Supermassive Games / Sony Interactive Entertainment

Genre: Narrativt action-adventure-spil, Overlevelsesgyser, interaktiv film

Platform:  PlayStation 5 (anmeldt på), PlayStation 4, Steam

Om skribenten:

Emma Stella – Skribent & Anmelder

Emma går til dagligt i gymnasiet og elsker at skrive. Hun er vild med spil og film på grund af historierne, men især spil, fordi man er tvunget til at integrere med historien, der bliver fortalt. Mest er hun til singleplayer, historiedrevet og stealth spil, men er altid klar på at afprøve nye spil.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Logitech lancerer POP Icon Keys og POP Mouse
.io domænet vil snart ophøre med at eksistere.